Overbehandling af patienter med prostatakræft har længe været et selvstændigt emne. Derfra kom konceptet om aktiv overvågning af patienter med lav risiko for sygdomsprogression. Men der er fortsat et behov for evidens for denne type strategi, og et nyt studie har undersøgt langtidseffekten af princippet.
Professor emeritus, overlæge Klaus Brasso, Afdeling for Urinvejskirurgi, Rigshospitalet, kommenterer: »Det publicerede PASS-studie viser på linje med kliniske serier og nationale observationsstudier, at tidlig behandling af formodet lavrisikoprostatacancer næppe er nødvendig, og at observation med henblik på senere kurativt intenderet behandling er en sikker fremgangsmåde med en meget lav risiko for senere progression til metastatisk sygdom og prostatacancerrelateret død. Studiet har en betydelig vægt i diskussionen på grund af sin størrelse og lange opfølgning, men har samtidig de svagheder, der er forbundet med den gradvise introduktion af nye teknikker, herunder MR-skanning og nye biomarkører. Studiet har anvendt en overvågningsstrategi med regelmæssige biopsier. Hvorvidt disse kan afløses af billeddiagnostisk vurdering forsøges aktuelt afklaret i det igangværende SPCG-17-studie. Samtalen om behandling af tidlig lavrisikoprostatacancer er vanskelig, da patienten naturligt er bekymret efter påvisning af cancersygdom, men tidlig behandling af lavrisikoprostatacancer bør med baggrund i de hidtidige resultater være en undtagelse og ikke en proces styret af krav om umiddelbar handling«.
Interessekonflikter ingen
