Akut karpaltunnelsyndrom sekundært til Staphylococcus aureus-tendosynovit

Karpaltunnelsyndrom skyldes øget tryk i karpaltunnelen og er karakteriseret ved kompression af nervus medianus i canalis carpi. Symptomerne er paræstesier og smerter i første, anden, tredje og halvdelen af fjerde finger samt svaghed i thenarmuskulaturen. De hyppigste årsager er synovit i fleksorsenerne, sequelae efter Colles' fraktur, medfødte anomalier, graviditet, myksødem, amyloidose og muligvis følge af hårdt repetitivt arbejde [1, 2]. Bakteriel infektion i karpaltunnelen er en sjælden tilstand og ses, når den forekommer, langt overvejende efter direkte traume mod hånden [1].

I det følgende beskrives et tilfælde, hvor en primær Staphylococcus aureus -infektion i en ligtorn med efterfølgende bakteriæmi forårsagede infektion i en knæprotese og efterfølgende tendosynovit i karpaltunnelen med akut karpaltunnelsyndrom til følge.

Sygehistorie

Patienten var født i 1924 og havde haft reumatoid artrit siden 1989. Han havde gennemgået korrigerende operationer i begge fødder, venstre underarm og havde knæprotese bilateralt og højresidig hofteprotese. I september 2002 pådrog patienten sig under behandling af en ligtorn på højre anden tå infektion i denne. Han blev sat i behandling med dicloxacillin af egen læge. Der blev ikke podet fra infektionsfocus.

Patienten fik en uge herefter tegn på infektion i højre knæ og blev indlagt på en ortopædkirurgisk afdeling. Her blev han efter knæpunktur sat i behandling med dicloxacillin. Knæpunkturen viste ingen vækst, og patienten blev udskrevet efter to uger til konservativ behandling med dicloxacillin i seks uger.

Efter tre måneders observation med svingende infektionstegn og med stadigt forhøjede infektionsparametre blev patienten igen indlagt og en revisionsalloplastik blev planlagt. En ultralydskanning viste en purulent ansamling i knæet, og dyrkning på aspirat herfra viste vækst af S. aureus. Patienten blev sat i behandling med cefuroxim.

To dage efter indlæggelsen fik han voldsomme smerter i venstre underarm og hånd. Objektivt blev der fundet rødme og hævelse af den distale underarm med voldsomme smerter ved forsøg på ekstension af samtlige fingre, men der var normale neurovaskulære forhold. Der blev på førlighedstruende indikation foretaget akut operation, hvor operatøren i karpaltunnelen fandt frit flydende pus og synovit med mere eller mindre sammenvoksning af fleksorsenerne. Der blev foretaget partiel synovektomi og skylning. En podning viste vækst af S. aureus .

Diskussion

Ved indlæggelsen af patienten blev der således konstateret infektion med S. aureus i højre knæ og to døgn senere i venstre karpaltunnel. Den tidsmæssige sammenhæng mellem infek- tionen i ligtornen og de første infektionstegn fra den højresidige knæalloplastik taler for ligtornen som primært focus med efterfølgende bakteriæmi. Sammenfald af ætiologisk agens mellem infektionen i højre knæ og infektionen i venstre karpaltunnel og at der ikke blev fundet anden indgangsport til venstre hånd, taler ligeledes for en hæmatogen spredning.

Hæmatogen spredning af S. aureus fra et primært focus til alloplastikker er et velbeskrevet fænomen [3, 4], ligesom S. aureus er en kendt ætiologi til infektion efter traume mod hånden [4]. Derimod er dannelsen af et sekundært focus i karpaltunnelen efter S. aureus -bakteriæmi ikke tidligere blevet beskrevet i litteraturen.

Patienten fik i 1992 foretaget excisio caput ulnae, sinistra. En sammenhæng mellem denne operation og den senere usædvanlige infektion i netop dette område synes at være mulig. Således må det hos patienter med ellers ukomplicerede infektioner haves med i de terapeutiske overvejelser, at ikke kun alloplastikker, men måske også områder med tidligere korrigerende kirurgi kan danne basis for et sekundært focus for bakteriæmi.

Henrik Bitz Alstrøm, Nordstrand, N-6050 Valderøy.
E-mail: alstroem@online.no

Antaget: 17. juni 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet