Akut koronart syndrom efter indtagelse af amphetamin

Iskæmisk hjertesygdom er oftest betinget af aterosklerose. Prævalensen af patienter med myokardieinfarkt uden påviselig ateromatose ved efterfølgende koronararteriografi (KAG) er på omkring 10% [1]. Mange af disse tilfælde skyldes formentlig spasmer i koronararterierne med forbigående okklusion og iskæmi i arteriernes forsyningsområde [1].

Akut myokardieinfarkt (AMI) eller myokardieiskæmi er rapporteret efter indtagelse af cocain, amphetamin, amphetaminderivater bl.a. ecstasy (3,4- methyledioxymethamfetamin = MDMA), antiretroviralmidler (proteaseinhibitorer), migrænemidler (ergotaminer og serotoninagonister) og ephedrin [2]. Her refereres en sygehistorie, som er forenelig med non-ST-elevations-myokardieinfarkt (NSTEMI) udløst af amphetaminindtagelse.

Sygehistorie

En 24-årig mand blev indlagt akut med tremor, kvalme, opkastninger, hjertebanken, dyspnø og angst tre timer efter indtagelse af ca. 0,25 gram amphetamin per os (en såkaldt bombe). Patienten havde ikke nogen familiær disposition for iskæmisk hjertesygdom og havde heller ikke noget fast forbrug af amphetamin eller cocain, men han røg 2-3 gram hash og 20 cigaretter daglig. Ved ankomsten var han vågen og havde et blodtryk på 125/70 mmHg, en uregelmæssig puls på 142 pr. min og en iltsaturation på 90%. Resultaterne af hjerte- og lungestetoskopi var upåfaldende. Et elektrokardiogram (EKG) viste atrieflimren og signifikant ST-segment-depression på 0,1 mV i afledninger II, III, aVF og på 0,2 mV i afledninger V3-V6 (Figur 1 ). Første måling af hjertemarkør, troponin-T, fem timer efter ankomsten viste en markant forhøjelse på 1,10 μg/l (normalt < 0,10 μg/l). Blodlipidprofilen og blodsukkeret var normale. Serumkreatinin var på 88 μmol/l (normalt 50-120 μmol/l). Røntgen af thorax viste let forstørret hjerte og nogen stasetegning i lungerne. Ved en ekkokardiografi blev der fundet hypokinesi af forvæggen, paradoks bevægelse af de basale to tredjedele af septum og nedsat uddrivningsfraktion (EF) af venstre ventrikel på 40%. Tilstanden tolkedes som non-ST-elevations-myokardieinfarkt. Der blev behandlet efter gængse retningslinjer, den kliniske tilstand stabiliseredes, og der blev opnået sinusrytme. Ved en koronararteriografi (KAG) på sjettedagen blev der fundet normale koronararterier uden ateromatose.

Diskussion

Amphetaminer, tidligere brugt til behandling af adipositas og narkolepsi, er sympatomimetiske midler, som har en stimulerende effekt på centralnervesystemet via displacering af noradrenalin, dopamin, serotonin og 5-HT fra cerebrale nerveterminaler. Indtag af amphetaminer kan resultere i intense koronararteriespasmer, arteriel hypertension, myokardieinfarkt og fatale arytmier [1, 2].

Tidligere er der kun beskrevet få tilfælde af akut koronart syndrom (AKS) efter amphetaminindtagelse. Dog har man i en nyere undersøgelse fundet, at AKS var til stede hos 25% af de patienter, som blev indlagt på hospital for brystsmerter efter methamphetaminindtagelse [3]. AMI og efterfølgende normale forhold ved KAG er også beskrevet 18 timer efter indtagelse af en ecstasytablet [4]. Amphetamin samt amphetaminderivater kan også medføre intracerebral hæmorragi eller infarkt hos helt unge patienter, ofte i forbindelse med snifning [5].

I den her omtalte sygehistorie havde patienten ikke nogen kendt iskæmisk hjertesygdom. Tilstanden opstod umiddelbart efter indtagelse af amphetamin, og patienten fik elektrokardiografisk, ekkokardiografisk og biokemisk tegn på myokardieinfarcering. Koronararteriespasme er derfor den mest sandsynlige forklaring, idet KAG ikke viste stenose. Patientens indtagelse af amphetamin blev anset for så veldokumenteret, at påvisning af amphetamin i blod/urin ikke blev ordineret. Amphetaminer kan som nævnt ovenfor forårsage AMI via nedsat koronarflow på grund af koronararteriespasmer, trombose eller en kombination heraf [1, 2]. Medvirkende kan også være et generelt øget oxygenbehov i myokardiet pga. takykardien [1]. Fatalt forløbende forgiftninger er set ved indtagelse af 1,3 mg/kg.

På baggrund af det beskrevne sygdomsbillede bør det overvejes, om alle patienter (også helt unge), som modtages efter amphetaminindtagelse, skal monitoreres og udredes for evt. AKS trods mangel på brystsmerter, idet patienternes eufori kan maskere smertetilstande.

Kifah Hekmat I. Alsabagh , Grimstrupvej 100 C, 2. tv., DK-4700 Næstved. E-mail: kifah.alsabagh@rh.hosp.dk

Antaget: 18. juli 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet

Taksigelse: Tak til overlæge Kjeld Skødebjerg Kristensen , Kardiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, for gennemlæsning af manuskriptet.