En ebrieret mand havde spist stegt sildepisker. Efterfølgende udviklede han hoste og akut luftvejsobstruktion. Ved ankomst til sygehuset i Ilulissat var han cyanotisk og marmoreret med en saturation på 40%. Patienten fik ilt, og saturationen steg til 95%. Han havde svær stridor. Der blev uden held forsøgt adskillige manøvrer for at ophæve luftsvejsobstruktionen.
Patienten havde fint blodtryk, fin puls og en stabil saturation (85-93%). Langsomt blev han dog mere somnolent. En arteriepunktur viste en svær respiratorisk acidose med pH 6,6 og pCO2 på > 17 kPa. Han kunne ikke længere vækkes, formentlig pga. CO2-ophobning, og samtidig var saturationen også faldende. Man kunne ikke åbne hans mund. Der blev givet suxamethon, og ved laryngoskopi sås spidsen af en muskelsene mellem stemmelæberne, og den kunne lige akkurat tages med Magills tang, og der blev fjernet et stort stykke hvalkød. Herefter var der frie luftveje; han vågnede op kort tid efter uden sequelae og blev udskrevet i habitualtilstand få dage efter.
Akut luftvejsobstruktion er en livstruende tilstand, som er specielt udfordrende på steder, hvor der ikke er anæstesiologisk speciallægeekspertise til stede [1-4].
Korrespondance Michala Norsell. E-mail: michala.hoeg@gmail.com
Publiceret på ugeskriftet.dk 12. august 2024
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2024;186:V72032
doi 10.61409/V72032
Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0
Referencer
- Rose D, Dubensky L. Airway foreign bodies. StatPearls Publishing, 2023. https://www.statpearls.com/point-of-care/21909 (11. jan 2024).
- White JJ, Cambron JD, Gottlieb M, Long B. Evaluation and management of airway foreign bodies in the emergency department setting. J Emerg Med. 2023;64(2):145-155. doi: 10.1016/j.jemermed.2022.12.008.
- Igarashi Y, Norii T, Sung-Ho K et al. Airway obstruction time and outcomes in patients with foreign body airway obstruction: multicenter observational choking investigation. Acute Med Surg. 2022;9(1):e741. doi: 10.1002/ams2.741.
- Couper K, Hassan AA, Ohri V et al. Removal of foreign body airway obstruction: a systematic review of interventions. Resuscitation. 2020;156:174-181.