Akut makrelinduceret søvn hos ung forsker

Søvnløshed er en hyppig lidelse, der opdeles i kortvarige, kroniske og andre former [1]. Tilstanden opleves af mange patienter som stærkt invaliderende og er påvist at være associeret med øget risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdom, diabetes og for tidlig død [2]. Behandlingen består dels i at korrigere udløsende årsager (ofte fysisk eller psykisk sygdom), dels i adfærdsregulerende tiltag mhp. forbedret søvnhygiejne evt. kombineret med farmakologisk behandling [2, 3].

I befolkningen findes der en udbredt tro på, at nattesøvnen kan påvirkes via kosten, hvilket bl.a. afspejles i forbruget af kosttilskud med angivet positiv effekt på søvnmønstret [2]. Mens der er god evidens for, at et højt indtag af koffein og alkohol kan påvirke søvnkvaliteten negativt, er der dog fortsat usikkerhed om, i hvilket omfang man gennem indtag af specifikke fødevarer kan påvirke søvnmønstret og -kvaliteten positivt [2]. Man har fundet ud af, at indtag af fødevarer med højt indhold af melatonin (f.eks. kirsebær) og aminosyren tryptofan (f.eks. bananer og chokolade) muligvis kan give en beskeden øgning i søvnlængden, mens man ikke har dokumenteret effekt af diverse vitamintilskud [4]. Der er endvidere nogen evidens for, at kostens sammensætning af kulhydrat og fedt kan influere på forholdet mellem rapid eye movements (REM)- og non-REM-søvn, og generelt frarådes indtag af store energirige måltider kort før sengetid [4]. Overordnet må man dog erkende, at der, trods ekstensiv forskning på området, fortsat er mange uafklarede spørgsmål om kostens betydning for søvnen, og endnu har forskerne til gode at identificere specifikke fødevarer med en effektiv søvninducerende effekt.

SYGEHISTORIE

En tidligere rask 29-årig kvindelig forskningsmedarbejder faldt uvarslet i søvn 19 minutter efter indtag af en hel dåse makrel i tomat (i alt 125 g, heraf 70 g makrel) af mærket Arnold Sørensen. Patientens kollegaer beskrev, at hun knap kunne vækkes, og man overvejede lejring i stabilt sideleje mhp. sikring af luftveje. Der blev ikke observeret kramper. Patienten sov tungt i ca. otte minutter, hvorefter hun gennemgik en kortvarig opvågningsfase af ca. tre minutters varighed med særdeles lav forskningsproduktion. Umiddelbart herefter genvandt hun koncentrationen og kunne fortsætte det videnskabelige arbejde.

En objektiv undersøgelse, inkl. vitale værdier, var uden abnorme fund fraset røde mærker på venstre kind, der formodedes at skyldes tryk fra kvindens cardigan. Man afstod fra yderligere udredning med elektroencefalografi og kontrol af biokemiske parametre.

DISKUSSION

Makrel er en fed fisk, der lever i store stimer i både Nordsøen og Østersøen. Grundet højt indhold af bl.a. omega-3-fedtsyrer og D-vitamin anses denne fisk generelt som værende sund, og Fødevarestyrelsen anbefaler et ugentligt indtag af fed fisk på 200 g [5]. Dog frarådes et stort makrelindtag hos gravide grundet fiskens indhold af tungmetaller [5]. I overstående sygehistorie var makrellen blevet indtaget til frokost, og der kan spekuleres i, om det mon netop var fiskens indhold af tungmetaller, der bidrog til den beskrevne meget dybe (tunge) søvn umiddelbart efter indtaget?

Såfremt ovenstående fund af makrels søvninducerende effekt er generaliserbar, åbner det op for nye spændende perspektiver i forhold til behandling af søvnløshed. I modsætning til eksempelvis benzodiazepiner, der anvendes bredt ved søvnproblemer, menes afhængighedspotentialet ved makrel at være lavt, og man kan snildt forstille sig en »makrel på recept-ordning« til patienter, der lider af søvnløshed. Baseret på nuværende viden om makrels gavnlige helbredseffekter må øget medicinsk anvendelse af makrel tilmed forventes at have en positiv indflydelse på den generelle folkesundhed.

Det bør nævnes, at den ovenforomtalte effekt af makrel på søvnmønstret kan være modificeret af det faktum, at patienten netop havde fået afvist en artikel og var lidt generelt træt (af det hele). Det er derfor muligt, at søvntærsklen hos denne patient var lavere end vanligt, hvilket kan have forstærket makreleffekten. Omvendt kan man argumentere for, at et afvist artikelmanuskript for de fleste forskere udgør en betydelig stressfaktor. Stress og søvn er ofte negativt korrelerede, hvorfor man teoretisk kunne forvente en svagere makreleffekt hos den stressede forsker end hos en kontrolperson (en forsker, som havde fået antaget et manuskript). Endelig bør det haves in mente, at makrellen var serveret i en tomatsauce, hvis effekt på søvnen fortsat er ukendt. Yderligere studier bør laves for endeligt at afklare makrellens indflydelse på søvncyklus og fiskens plads i behandling af søvnløshed.

Korrespondance: Mette Calundann Noer. E-mail: mette.calundann.noer@regionh.dk

Antaget: 21. oktober 2016

Interessekonflikter: Ingen.