Akut monosymptomatisk anisokori efter skift af scopolaminplaster

Akut anisokori pga. ensidig pupildilatation kræver hurtig diagnostik for at udelukke intrakranial patologi. Grundig anamnese og klinisk undersøgelse er vigtig,
da årsagerne spænder fra den helt godartede farmakologiske mydriasis til truende cerebral inkarceration.

Unilateral pupildilatation hos en sygeplejerske
efter håndtering af et antikolinergt plaster er kun beskrevet én gang tidligere i den internationale litteratur [1].

SYGEHISTORIE

En 34-årig kvindelig sygeplejerske på en intensivafdeling fik akut anisokori og sløret syn, og den vagthavende internmediciner blev tilkaldt. Sygeplejersken havde ingen øjensmerter, hovedpine, kvalme eller talebesvær. Hun var tidligere rask og var ikke familiært disponeret for neurologiske sygdomme. Den højre pupil var fuldt dilateret (Figur 1A) og komplet lysstiv, og der var nedsat visus på højre øje, men bevaret synsfelt for hånd. Hun havde normale øjenbevægelser, intet dobbeltsyn, ingen ptose eller konjunktival rødme. Den øvrige kranienerveundersøgelse viste normale forhold, og balance samt hæl- og tågang var upåfaldende. Hun havde bevaret sensibilitet og kraft i ansigtet og alle fire ekstremiteter. Efter råd fra den vagthavende øjenlæge, der havde mistanke om farmakologisk mydriasis, blev medicinlisten for den patient, hun havde passet i vagten, gennemgået. Det viste sig, at hun kort forinden havde skiftet et scopolaminplaster 1 mg/72 timer uden brug af handsker og uforvarende havde berørt øjenomgivelserne efterfølgende.

Hun blev beroliget, CT af cerebrum blev undladt, og dilatation og visus normaliseredes i løbet af 24 timer (Figur 1B).

DISKUSSION

Plaster med scopolamin (hyoscin) til transdermal applikation anvendes mod transportsyge og har vundet udbredelse på intensivafdelinger til reduktion af luftvejssekret. Scopolamin udvindes af planten bulmeurt (Hyoscyamus niger), der er af natskyggefamilien. Alkaloidet er en kompetitiv acetylkolinantagonist, der i øjet hæmmer kontraktionen af m. sphincter pupilae og m. ciliaris, hvorved pupillen dilateres, og akkomodationsevnen ophæves.

Fænomenet er tidligere beskrevet efter kontakt med bulmeurt, pigæble eller galnebær (Atropa belladonna) ved havearbejde [2], som bivirkning af ipratropium ved lækage fra forstøvermaske [3] og hos både patienter [4] og plejepersonale [1] efter håndtering af scopolaminplaster.

Fysiologisk anisokori har en prævalens på op mod 20% [5], og da tilstanden ofte varierer over tid og under forskellige lysforhold, kan den mistolkes som værende akut opstået. Anisokori kan være tegn på sjældne, men alvorlige tilstande som forhøjet intrakranialt tryk med truende inkarceration eller lokalt tryk på n. oculomotorius.

Disse tilstande kræver akut udredning og neurokirurgisk behandling. Farmakologiske årsager til anisokori er vigtige differentialdiagnostiske overvejelser og kan forhindre unødig billeddiagnostik og bekymring ved fravær af andre alarmtegn såsom bevidsthedssløring, hovedpine, kvalme eller fokalneurologiske udfald. Diagnosen kan bekræftes ved drypning med pilocarpin 1%, hvorved den farmakologisk dilaterede pupil, i modsætning til de øvrige tilstande, ikke kontraheres. Det er vigtigt at informere patienter og plejepersonale om dette godartede fænomen, der kan undgås ved brug af handsker eller efterfølgende håndvask ved kontakt med plasteret.

Korrespondance: Jeppe Bakkestrøm Rosenbæk. E-mail: jepros@rm.dk

Antaget: 29. november 2016

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 30. januar 2017

Interessekonflikter: