Content area

|
|

Akutte henvendelser til vagthavende oftalmologiske speciallæge

Forfatter(e)
Reservelæge Jens Søndergaard Pedersen & overlæge Martin Lowes Sygehus Nord, Øjenafdelingen





Introduktion: Formålet var at beskrive akutte henvendelser til den vagthavende oftalmologiske speciallæge i Viborg Amt, for at belyse gruppen af patienter, der henvender sig med akutte oftalmologiske lidelser, som nødvendiggør kontakt til en oftalmologisk speciallæge.

Materiale og metoder: Der blev foretaget en retrospektiv opgørelse af 500 telefoniske henvendelser uden for almindelig dagarbejdstid i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001. Der blev indhentet oplysninger om patienternes alder og køn, henvisende instans, tentativ diagnose og visitering.

Resultater: Ud af 500 henvendelser var 248 (49,6%) om traumatisk betingede lidelser og 252 (50,4%) var om ikketraumatisk betingede lidelser. Hyppigste årsager var: det akutte røde øje 114 (22,8%), stumpt traume 70 (14%), skarpt traume 66 (13,2%), akut synstab 54 (10,8%), kemisk påvirkning 50 (10%), abrasio 32 (6,4%) og fremmedlegemer i øjet 27 (5,4%). Mænd udgjorde 76% af de patienter, der henvendte sig med traumatisk betingede lidelser, mens kønsfordelingen var 1:1 blandt de patienter, der henvendte sig med ikketraumatisk betingede lidelser. Henvendelser med traumatisk betingede lidelser skete signifikant hyppigere i aldersgruppen 15-39 år, mens henvendelser med ikketraumatisk betingede lidelser skete signifikant hyppigere i aldersgruppen 55-79 år. Henvendelserne kom primært fra lægevagten (72%) og fra amtets skadestuer (18,6%). 59,4% af henvendelserne resulterede i viderehenvisning for akut oftalmologisk tilsyn.

Diskussion: Det vurderes, at telefonisk kontakt mellem primærlæge og oftalmologisk speciallæge er effektiv og til hjælp for primærsektoren.

Øjenskader og akutte øjensymptomer er hyppige henvendelsesårsager i sundhedsvæsenet. Af alle akutte skadeshenvendelser på skadestuer, hos egen læge og i vagtlægeklinikken udgør øjenskader ca. 10% [1, 2]. Flertallet af henvendelserne færdigbehandles af primærlægen, mens en resterende del medfører kontakt til en oftalmologisk speciallæge [2-7]. Oftalmologiske patienter i primærsektoren er beskrevet i flere tidligere opgørelser [2-7], men der findes ingen tidligere opgørelser over gruppen af patienter, som ikke kan færdigbehandles af primærlægen.

Formålet med denne undersøgelse var at beskrive akutte henvendelser til den vagthavende oftalmologiske speciallæge i Viborg Amt med speciel fokus på henvendelsernes karakter, patientgruppens sammensætning, henvisende instans og visitering af henvendelserne.

Materiale og metoder

I Viborg Amt har de vagthavende læger uden for almindelig dagarbejdstid mulighed for at kontakte en erfaren oftalmologisk speciallæge via telefon. Øjenlægen er tilknyttet Viborg Amts øjenafdeling på Sygehus Nord i Thisted. Primærlægen og øjenlægen udarbejder i fællesskab en tentativ diagnose for patienten ud fra primærlægens beskrivelse af anamnese og objektiv undersøgelse. Hvis øjenlægen finder, at et akut oftalmologisk tilsyn er nødvendigt i tidsrummet kl. 16-08 på hverdage, i weekender og på helligdage, henvises patienten til den vagthavende øjenlæge på Aalborg Sygehus (Nordjyllands Amt) eller på Århus Kommunehospital (Århus Amt). Vurderes det, at et subakut oftalmologisk tilsyn er nødvendigt, og patienten kan vente til førstkommende hverdag, tilses patienten på Viborg Amts øjenafdeling på Sygehus Nord i Thisted. Øvrige tilfælde visiteres til kontrol hos en praktiserende øjenlæge, efter at initial behandling er iværksat af primærlægen, eller behandlingen afsluttes telefonisk efter en vejledning fra øjenlægen.

Retrospektivt blev der lavet en opgørelse af 500 vagtnotater randomiseret udvalgt blandt alle henvendelser i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001. Fra vagtnotaterne blev der indhentet oplysninger om patientens alder og køn, henvisende instans, tentativ diagnose og viderevisitering. Elleve patienter (2,2%) med uoplyst køn og ti patienter (2%) med uoplyst henvisende instans blev ikke inkluderet ved beregning af henholdsvis kønsfordeling og fordeling af henvisende instanser, hvilket medfører en mindre diskrepans af de totale patientantal.

Tal fra Danmarks Statistik over befolkningstal i Viborg Amt pr. 1. januar 2001 blev anvendt til sammenligning med aldersfordelingen i patientgruppen. Aldersfordelinger blev sammenlignet ved beregning af 99% konfidensintervaller for aldersgrupper. Øvrige data blev sammenlignet med χ2 -test. p-værdier < 0,05 anses for at være signifikante.

Resultater

Ud af 500 henvendelser til den vagthavende oftalmologiske speciallæge angik 248 (49,6%) traumatisk betingede lidelser og 252 (50,4%) angik lidelser af ikketraumatisk karakter.

Af alle henvendelser omfattede 412 (82,4%) kun syv kliniske problemstillinger, nemlig det akutte røde øje 114 (22,8%), stumpt traume 70 (14%), skarpt traume 66 (13,2%), akut synstab 54 (10,8%), kemisk påvirkning 50 (10%), abrasio 32 (6,4%) og fremmedlegeme i øjet 27 (5,4%). De resterende 87 (17,4%) omfattede patienter med postoperative komplikationer og en blandet gruppe af patienter med overvejende ikketraumatiske problematikker (Tabel 1 ).

I Tabel 2 ses fordelingen af tentative diagnoser, som blev udarbejdet af primærlægen og øjenlægen i fællesskab. Af de 248 henvendelser om traumatisk betingede lidelser kunne næsten alle rubriceres under fem traumemekanismer: stumpt traume 70 (28,2%), skarpt traume 66 (26,6%), kemisk skade 50 (20,2%), abrasio 32 (12,9%) og fremmedlegeme i øjet 27 (10,9%), mens kun tre (1,2%) drejede sig om andre skader. De 252 henvendelser om ikketraumatisk betingede lidelser udgjorde derimod et større spektrum af tentative diagnoser, hvoraf de hyppigste var det akutte røde øje 114 (45,2%), akut synstab 54 (21,4%) og postoperative komplikationer 25 (9,9%). De resterende 59 (23,5%) var fordelt på flere forskellige kliniske problemstillinger.

Kønsfordelingen for alle henvendelser viste en overhyppighed af mænd, som udgjorde 63,2%. Denne overhyppighed af mænd skyldtes en overrepræsentation af mænd, der henvendte sig pga. traumatisk betingede lidelser. Af disse patienter udgj orde mænd 76% (p < 0,001), mens fordelingen af mænd og kvinder var 1:1 blandt patienter, der henvendte sig med ikketraumatisk betingede lidelser (Figur 1 ).

I Figur 2 sammenlignes aldersfordelingen blandt patienter der henvendte sig med traumatisk- og ikketraumatisk betingede lidelser med aldersfordelingen i befolkningen i Viborg Amt. Ved henvendelse med traumatisk betingede lidelser var der en signifikant større andel af 15-39-årige (p < 0,001) end i baggrundsbefolkningen, mens der ved henvendelse med ikketraumatisk betingede lidelser var en signifikant større andel af 55-79-årige (p < 0,001).

72% af patienterne var henvist fra lægevagten, 18,6% fra amtets skadestuer, 3,1% fra medicinske og neurologiske afdelinger, mens 6,3% var henvist fra egen læge, andre instanser eller var selvhenvendelser. Næsten alle patienter, der kom fra skadestuerne (95%), havde som forventet lidelser af traumatisk karakter. 39% af de patienter, der kom fra vagtlægerne, havde lidelser af traumatisk karakter, og udgjorde 57% af alle henvendelser med traumatisk betingede lidelser.

297 (59,4%) af henvendelserne blev henvist udenamts (Nordjyllands Amt og Århus Amt) til akut oftalmologisk vurdering, 35 (7%) blev tilset subakut på Viborg Amts øjenafdeling i Thisted, mens 121 (24,2%) blev henvist til kontrol hos en praktiserende øjenlæge. Syvogfyrre (9,4%) patienter fik behandlingen afsluttet uden oftalmologisk tilsyn.

Diskussion

Fordelingen af henvendelser om traumatisk og ikketraumatisk betingede lidelser til vagthavende øjenlæge svarer til fordelingen i tidligere udenlandske opgørelser af øjenrelaterede primærhenvendelser. Der findes ikke tidligere danske opgørelser af henvendelser om både traumatisk og ikketraumatisk betingede oftalmologiske lidelser til sammenligning.

Flertallet af henvendelserne kunne rubriceres under de syv kliniske problemstillinger: akut rødt øje, stumpt traume, skarpt traume, akut synstab, kemisk påvirkning, abrasio og fremmedlegeme i øjet. Sammenholdes denne diagnosefordeling med akutte henvendelser på udenlandske øjenafdelinger, er diagnoserne anderledes fordelt. I udlandet er der generelt flere patienter med fremmedlegemer i øjet, abrasio, conjunctivitis og øjenlågsinfektioner på øjenafdelingerne, tilstande som i Danmark også er hyppige i primærsektoren, men i de fleste tilfælde færdigbehandles på skadestuen, hos egen læge eller af vagtlægen [3, 8-18].

Henvendelser om traumatisk betingede lidelser omfattede få skadesmekanismer og førte i de fleste tilfælde til specifikke tentative diagnoser, mens henvendelser om ikketraumatisk betingede lidelser udviste et større spektrum af kliniske problemstillinger, hvoraf en del medførte relativt uspecifikke tentative diagnoser.

Undersøgelsen viser ikke overraskende en overhyppighed af øjenskader hos mænd i aldersgruppen 15-39 år. I flere både danske og udenlandske opgørelser af øjenskader i primærsektoren er der tidligere blevet beskrevet en tilsvarende fordeling [2, 5-11, 15-18]. Blandt patienter, der henvendte sig med ikketraumatisk betingede lidelser, var kønsfordelingen i dette materiale 1:1, og der var i denne gruppe, som ikke tidligere er beskrevet, en overhyppighed af patienter i aldersgruppen 55-79 år. Risikoen for at få øjenskader, der medfører behov for oftalmologisk kontakt, er således størst hos mænd i de yngre aldersgrupper, mens de ældre aldersgrupper har en øget risiko for at få akutte øjengener af ikketraumatisk karakter.

Vagtlægerne stod for størstedelen (72%) af alle henvendelser i dette materiale. Næsten alle henvendelser om ikketraumatisk betingede lidelser kom fra vagtlægerne, men derudover kom mere end halvdelen af henvendelserne om de traumatisk betingede lidelser også fra vagtlægerne. Henvendelserne fra vagtlægerne dækker dermed hele spektret af akutte øjenproblemer, mens henvendelser fra skadestuerne næsten udelukkende var om øjenskader.

Det må pointeres, at der i undersøgelsen er tale om tentative diagnoser etableret i fællesskab mellem henvisende læge og den vagthavende oftalmolog. Diagnosen er grundlaget for visitering og behandling af patienten, hvilket understreger vigtigheden af en optimal anamnese og objektiv undersøgelse for at opnå så specifik en diagnose som mulig. Blandt henvendelser om ikketraumatisk betingede lidelser i dette materiale resulterede 61 (24%) i en mindre specificeret tentativ diagnose, et antal som må formodes at kunne nedbringes.

Efter telefonisk kontakt med primærlægen skønnede den erfarne øjenlæge, at 40,6% af patienterne ikke behøvede akut oftalmologisk tilsyn, og hos 9,4% blev behandlingen ydermere afsluttet uden oftalmologisk tilsyn. Den telefoniske vagtordning vurderes således til at være effektiv og til hjælp for primærsektoren mhp. behandlingstiltag eller henvisning til oftalmologisk tilsyn.


Jens Søndergaard Pedersen, Øjenafdelingen, Sygehus Nord, DK-7700 Thisted. E-mail: jens.soendergaard@12move.dk

Antaget: 23. januar 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet





Litteratur

  1. Nannestad J, Hejlesen JA, Michaelsen JH et al. Skadestuebehandling i almen praksis. Ugeskr Læger 1984;146:1818-21.
  2. Kejlaa G, Jensen BG. Øjenskader i Danmark. Ugeskr Læger 1989;151:3398-400.
  3. Krogsgaard MR, Danborg L, Kristensen MO et al. Kvaliteten af skadestuens diagnostik og behandling af det akutte øje. Ugeskr Læger 1987;149:1970-3.
  4. Mortensen E, Boeskov H. Henvendelsesmønster og konsekvenser heraf for pati enter med øjenskader. Ugeskr Læger 1985;147:4151-3.
  5. Lind T, Dibbern H. Øjenskader behandlet på skadestue. Ugeskr Læger 1987; 149:1283-4.
  6. Bønlokke H, Kristensen P. Henvendelsesmønstret hos patienter med akutte øjenskader. Ugeskr Læger 1985;147:1873-6.
  7. Olesen JM. Øjengener på en skadestue. Ugeskr Læger 1983;145:2051-3.
  8. Macewen CJ. Eye injuries: a prospective survey of 5671 cases. Br J Ophthalmol 1989;73:888-94.
  9. Nash EA, Margo CE. Patterns of emergency department visits for disorders of the eye and ocular adnexa. Arch Ophthalmol 1998;116:1222-6.
  10. Voon LW, See J, Wong TY. The epidemiology of ocular trauma in Singapore. Eye 2001;15:75-81.
  11. Bhopal RS, Parkin DW, Gillie RF et al. Pattern of ophthalmological accidents and emergencies presenting to hospitals. J Epidemiol Community Health 1993;47:382-7.
  12. Vernon SA. Analysis of all new cases seen in a busy regional ophthalmic casualty department during 24-week period. J Roy Soc Med 1983;76:278-82.
  13. Verma L, Arora R, Tewari HK et al. Eye casualty department. J R Soc Med 1994;87:217-8.
  14. Chiapella AP, Rosenthal AR. One year in an eye casualty clinic. Br J Ophthalmol 1985;69:865-70.
  15. Jones NP, Hayward JM, Khaw PT et al. Function of an ophthalmic "accident and emergency" department: results of a six month survey. BMJ 1986;292: 188-90.
  16. Desai P, Macewen CJ, Baines P et al. Epidemiology and implications of ocular trauma admitted to hospital in Scotland. J Epidemiol Community Health 1996;50:436-41.
  17. Wilson MR, Wooten F, Williams J. Frequency and characteristics of ocular trauma in an urban population. J Nat Med Ass 1991;83:697-702.
  18. Klopfer J, Tielsh JM, Vitale S et al. Ocular trauma in the United States: eye injuries resulting in hospitalization, 1984 through 1987. Arch Ophthalmol 1992;110:838-42.





Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(25):2450-2453
Blad nummer: 
Sidetal: 
2450-2453
Summary Ocular emergencies referred to the duty ophthalmologist Ugeskr Læger 2004;166:2450-2453 Introduction: Our aim was to describe the ocular emergencies that necessitated contact between a patient's primary doctor and the duty ophthalmologist in the county of Viborg, Denmark. Materials and methods: We conducted a retrospective study involving 500 randomised cases of telephone consultations outside ordinary daytime working hours between 1 January 1999 and 31 December 2001. Data concerning patients' age and gender, referral source, tentative diagnosis and further referral were collected. Results: Out of the 500 cases, 248 (49.6%) were traumatic in origin and 252 (50.4%) were non-traumatic. Most referrals concerned the following: acute red eye, 114 (22.8%); blunt injury, 70 (14%); sharp injury, 66 (13.2%); acute loss of vision, 54 (10.8%); chemical injury, 50 (10%); abrasion, 32 (6.4%); and foreign body, 27 (5.4%). 76% of the cases of trauma were in males, while the male-female ratio among non-traumatic cases was 1:1. Traumatic cases occurred more frequently in the age group 15 to 39 years, while non-traumatic cases occurred more frequently between the ages of 55 and 79 years. The referrals came mainly from general practitioners on duty (72%) and emergency rooms (18.6%). 59.4% of the cases were referred for acute investigation after the initial telephone consultation. Discussion: Contact with a duty ophthalmologist by telephone seems to be a suitable way of initially dealing with ophthalmic emergencies.
  1. Nannestad J, Hejlesen JA, Michaelsen JH et al. Skadestuebehandling i almen praksis. Ugeskr Læger 1984;146:1818-21.
  2. Kejlaa G, Jensen BG. Øjenskader i Danmark. Ugeskr Læger 1989;151:3398-400.
  3. Krogsgaard MR, Danborg L, Kristensen MO et al. Kvaliteten af skadestuens diagnostik og behandling af det akutte øje. Ugeskr Læger 1987;149:1970-3.
  4. Mortensen E, Boeskov H. Henvendelsesmønster og konsekvenser heraf for patienter med øjenskader. Ugeskr Læger 1985;147:4151-3.
  5. Lind T, Dibbern H. Øjenskader behandlet på skadestue. Ugeskr Læger 1987; 149:1283-4.
  6. Bønlokke H, Kristensen P. Henvendelsesmønstret hos patienter med akutte øjenskader. Ugeskr Læger 1985;147:1873-6.
  7. Olesen JM. Øjengener på en skadestue. Ugeskr Læger 1983;145:2051-3.
  8. Macewen CJ. Eye injuries: a prospective survey of 5671 cases. Br J Ophthalmol 1989;73:888-94.
  9. Nash EA, Margo CE. Patterns of emergency department visits for disorders of the eye and ocular adnexa. Arch Ophthalmol 1998;116:1222-6.
  10. Voon LW, See J, Wong TY. The epidemiology of ocular trauma in Singapore. Eye 2001;15:75-81.
  11. Bhopal RS, Parkin DW, Gillie RF et al. Pattern of ophthalmological accidents and emergencies presenting to hospitals. J Epidemiol Community Health 1993;47:382-7.
  12. Vernon SA. Analysis of all new cases seen in a busy regional ophthalmic casualty department during 24-week period. J Roy Soc Med 1983;76:278-82.
  13. Verma L, Arora R, Tewari HK et al. Eye casualty department. J R Soc Med 1994;87:217-8.
  14. Chiapella AP, Rosenthal AR. One year in an eye casualty clinic. Br J Ophthalmol 1985;69:865-70.
  15. Jones NP, Hayward JM, Khaw PT et al. Function of an ophthalmic "accident and emergency" department: results of a six month survey. BMJ 1986;292: 188-90.
  16. Desai P, Macewen CJ, Baines P et al. Epidemiology and implications of ocular trauma admitted to hospital in Scotland. J Epidemiol Community Health 1996;50:436-41.
  17. Wilson MR, Wooten F, Williams J. Frequency and characteristics of ocular trauma in an urban population. J Nat Med Ass 1991;83:697-702.
  18. Klopfer J, Tielsh JM, Vitale S et al. Ocular trauma in the United States: eye injuries resulting in hospitalization, 1984 through 1987. Arch Ophthalmol 1992;110:838-42.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar