Akutte nerve- og leverskader som følge af lattergasmisbrug

Gennem de seneste år er brugen af lattergas (kvælstofforilte, N₂O) ikke længere isoleret til smertelindring ved fødsler eller hos tandlægen. Lattergas anvendes i stigende grad som rusmiddel, uden at det egentlige omfang kendes.

Den primære distributionsform er via 10-ml metalpatroner med ren lattergas, der normalt bruges som drivgas i sifonflasker [1]. Den kortvarige effekt og rus af lattergas er velkendt [2], og det samme er den irreversible påvirkning af B₁₂-vitaminniveauet, men effekten af et dagligt misbrug af lattergas er kun i begrænset omfang belyst.

Nedenstående to patientforløb, som begge stammer fra anden halvdel af 2018, illustrerer, at afhængighed af lattergas kan opstå, og at et excessivt indtag kan medføre alvorlige nerve- og leverskader inden for få uger.

SYGEHISTORIER

I. En 28-årig mand henvendte sig i akutmodtagelsen efter fem dage med svær kraftnedsættelse og føleforstyrrelse i alle ekstremiteter. Hans gang var usikker og bredsporet, og han evnede ikke at stå oprejst. Hans misbrug af lattergas var eskaleret i løbet af de seneste måneder, og i denne periode havde han oplevet »stød« ud i armene samt ned i ryggen og benene og var kollapset flere gange.

Man fandt megaloblastær anæmi, og han blev diagnosticeret med toksisk bagstrengsmyelopati og polyneuropati som følge af stort lattergasmisbrug (Figur 1 og Tabel 1).

I samråd med Giftlinjen blev der behandlet med B₁₂-vitamin, thiamin og methionin. Forsøgsvis fik han methylprednisolon mod inflammation i rygmarven, men med usikker effekt. Efter fire ugers indlæggelse blev han udskrevet til yderligere genoptræning på en specialinstitution. Ved klinisk kontrol efter fire måneder havde han selvstændig gangfunktion med bilateral dropfodsskinne og op til 500 meters gangfunktion uden støtte. Ved længere afstande anvendte han rollator. Han var fortsat i behandling med clonazepam til udtrapning af misbrug og blev fulgt ved et misbrugscenter.

II. En mand i 20’erne blev indlagt, da han var »fjern i hovedet«, havde summen i fødderne og svært ved at stå på benene. Op til indlæggelsen havde han inhaleret ca. 4.000 lattergaspatroner på ni dage (Tabel 1). Han blev diagnosticeret med toksisk polyneuropati og hypoksisk leverpåvirkning som følge af et stort lattergasmisbrug. Han blev behandlet med B₁₂-vitamin og thiamin. Over få dage skete der en nærnormalisering af biokemien, og syv døgn efter indlæggelsen var alanintransaminaseniveauet faldet til 500 E/l.

Efter 20 dage var der tydelig fremgang. Patienten havde da normal gangfunktion, men besværet linjegang og føleforstyrrelse under fodballerne. Han afbrød behandlingen og fortsatte med misbrug af lattergas.

DISKUSSION

Den ønskede effekt ved anvendelse af lattergas som rusmiddel omfatter ændret bevidsthed, dissociation og eufori [2]. Virkningen er kortvarig, og gassen er ude af kroppen efter få minutter. Den akutte toksiske effekt ved inhalation af lattergas kommer som følge af hypoksi eller endda asfyksi [3], når rusen forsøges forlænget ved at tage mange patroner i træk eller koncentrere gassen i balloner eller sifoner.

Når lattergas tages kronisk, skabes der en irreversibel inaktivering af B₁₂-vitamin med ændret DNA-syntese, hvilket fører til funktionel B₁₂-vitaminmangel med megaloblastær anæmi, demyelinisering og polyneuropati [2].

Patienten i sygehistorie I havde haft et langvarigt misbrug og udtalt demyelinisering, hvorimod den hepatotoksiske effekt hos patienten i sygehistorie II var forenelig med den hypoksiske tilstand, som overdreven lattergasinhalation medfører, og graden af demyelinisering var her tilsvarende mindre [4].

Prognosen for den toksiske myelitis og neuropati forventes at være bedre end for inflammatorisk myelitis og kendte neuropatier såsom alkoholisk eller diabetisk polyneuropati, da der ses markant symptombedring ved behandling med B₁₂-vitamin og ophør med lattergasinhalation.

Lattergaspatroner er i fri handel og kan købes i større mængde over internettet. Gennem de seneste år er lattergas blevet et udbredt rusmiddel, sandsynligvis fordi ruspåvirkningen er begrænset, tilgangen er nem og prisen overkommelig. Desuden opfattes brugen af lattergas normalt ikke som afhængighedsskabende pga. den meget kortvarige rus [1].

Patienterne i sygehistorierne havde begge et forudgående blandingsmisbrug og ignorerede de første symptomer på toksiske skader, hvilket har medvirket til de udtalte symptomer ved indlæggelsen. Desværre er kendskab til de alvorlige følger af lattergas ikke udbredt, og begrænsning af tilgængeligheden af lattergas bør overvejes, så færre personer afprøver dette som rusmiddel.

Korrespondance: Philip Mørkeberg Nilsson.
E-mail: p.m.nilsson@gmail.com

Antaget: 22. marts 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 13. maj 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk