Skip to main content

Alcohol abuse and postoperative morbidity

Hanne Tønnesen: Forf.s adresse: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, H:S Bispebjerg Hospital, 2400 København NV. E-mail: ht02@bbh.hosp.dk Forsvaret fandt sted den 16. januar 2003. Oponenter: Christian Gluud og Torben V. Schroeder.

2. nov. 2005
2 min.

Disputatsen er baseret på ni tidligere publicerede kliniske undersøgelser og en samlet redegørelse. Disputatsen udgår fra Kirurgisk-Gastroenterologisk Afdeling, Hvidovre Hospital og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital.

Formålet med oversigten er at evaluere evidensen, mulige mekanismer og forebyggelse af den øgede postoperative morbiditet blandt alkoholpatienter, der er definerede ved et forbrug på mindst fem genstande dagligt.

Litteraturen kan kritiseres for metodologiske problemer. Ikke desto mindre viser resultaterne samstemmende moderat til stærk evidens for øget postoperativ morbiditet efter operation af alkoholpatienter. Der er en svag til moderat evidens for øget postoperativ mortalitet, indlæggelsesvarighed og reoperation. Dette har store personlige og økonomiske konsekvenser. Alkoholpatienterne udgør 7-49% af operationspatienterne, afhængig af køn og diagnose. De er identificeret ved selvrapporteret alkoholforbrug, hvilket medfører risiko for underrapportering.

Årsagen til de mange postoperative komplikationer skal formentlig søges i alkoholinduceret organdysfunktion, såsom subklinisk hjerteinsufficiens, nedsat immunkompetence og forlænget blødningstid allerede inden operationen. En eventuel sammenhæng mellem de forskellige organpåvirkninger mangler at blive undersøgt. Per- og postoperativt udvikler alkoholpatienterne et abnormt højt stressrespons, som yderligere kan forværre de dysfungerende organsystemer.

Et mindre, randomiseret klinisk studie viser tilsva- rende, at blot en måneds afholdenhed inden større kirurgi forbedrer flere organdysfunktioner og reducerer den postoperative morbiditet. Det har samtidig demonstreret, at præoperativ afholdenhed er gennemførligt. Studiet har flere metodologiske problemer, og endelige anbefalinger kræver yderligere studier.

I mellemtiden er det nødvendigt med kliniske retningslinjer på området. Retningslinjerne bør indeholde opdateret information med forslag om fire ugers afholdenhed inden operation i overensstemmelse med den evidensbaserede association, den potentielle forebyggelse ved ophør med alkoholindtagelse og den bedste kliniske praksis. Implementeringen skal monitoreres i en klinisk database.

Fremover bør alle patienter inden en eventuel operation tilbydes en samtale om forebyggelse med fokus på alkoholforbrug og andre risikofaktorer med betydning for den kirurgiske behandling, diagnose og prognose. En eventuel effekt af en sådan præoperativ multimodal intervention kombineret med et accelereret patientforløb under og efter operationen bør undersøges fremover.

Afhandlingen kan rekvireres i Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse og læses eller udskrives fra internettet: www.KliniskEnhedforSygdomsForebyggelse.dk