Ph.d.-afhandlingen, som udgår fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, er udført på H:S Institut for Sygdomsforebyggelse, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Department of Psychiatry, Columbia University, USA. Formålet var på epidemiologisk vis at undersøge aspekter ved alkoholisme.
Afhandlingen er baseret på Østerbro-undersøgelsen og alle inviterede (n = 23.189) er linket til Landspatientregistret, Det Psykiatriske Centralregister, WINALCO-databasen og Dødsårsagsregistret.
Det blev fundet at: 1) Kvinder øgede deres risiko signifikant for udvikling af alkoholisme ved selv et lavt alkoholindtag, mens mænd først øgede deres risiko signifikant ved indtag af over 21 genstande om ugen. 2) Personer, hvis alkoholforbrug inkluderede vin, havde lavere risiko for alkoholisme end personer, som ikke inkluderede vin, uanset mængden af det ugentlige alkoholindtag. 3) Kvinder, der drak over 14 genstande om ugen, havde en forøget risiko for en række psykiske sygdomme. For mænd var der ingen forøget risiko for psykisk sygdom selv ved store ugentlige indtag af alkohol; det så tværtimod ud til, at der var en beskyttende effekt af at drikke alkohol hver uge. 4) Hos personer med komorbid alkoholisme var risikoen for at udvikle en psykisk sygdom større end risikoen for at udvikle alkoholisme hos personer med en psykisk sygdom. 5) Personer med alkoholisme var i øget risiko for at begå selvmord, og andre registrerede psykiske sygdomme var hverken tilstrækkelige eller nødvendige faktorer i denne sammenhæng.
