Skip to main content

Aldosterone action and mineralocorticoid receptor function in the distal tubule and collecting duct

Læge Jakob Nielsen: Forf.s adresse: Vand og Salt Centeret, Anatomisk Institut, Wilhelm Meyers Allé, Bygning 1-234, Aarhus Universitet, DK-8000 Århus C. E-mail: jni@ana.au.dk Forsvaret finder sted den 19. februar 2007, kl. 14.00, Lille Anatomisk Auditorium, Bygning 1-231, Aarhus Universitet, Århus. Bedømmere: Jens Chr. Djurhuus, Bernard Rossier, Schweiz, og David Marples, Storbritannien . Vejledere: Søren Nielsen, Jørgen Frøkiær, Jeppe Prætorius og Mark A. Knepper, USA.

9. feb. 2007
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på tre publicerede artikler og omhandler aldosteronmedieret reguleringen af natrium- transporterende proteiner i nyrens distale tubulus og samlerør. Arbejderne er udført dels i USA på National Heart, Lung, and Blood Institute, Laboratory of Kidney and Electrolyte Metabolism (National Institutes of Health, Besthesda, MD), og dels på Grundforskningscenteret Vand og Salt Centeret, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. Aldosteron spiller en vigtig rolle for blodtrykket ved at regulere nyrens natriumudskillelse via bl.a. natriumkanalen ENaC. Målet med afhandlingen var at undersøge aldosteronreceptorens betydning for regulering af bl.a. ENaC under fysiologiske og patofysiologiske tilstande i rotter med forhøjede koncentrationer af aldosteron i blodet. Væsentlige elementer i aldosteronmedieret regulering af ENaC er dels, at proteinet redistribueres fra intracellulære vesikler til cellernes overflade, og dels at ekspressionen af ENaC i cellerne øges. Studierne har vist, at stoffet spironolacton, som blokerer aldosteronreceptoren, kan hindre den øgede ENaC-ekspression, hvorimod redistribueringen af ENaC ikke kunne hindres. Den manglende blokering af aldosteroninduceret redistribuering antyder, at der muligvis findes en endnu ukendt aldosteronreceptor. Endvidere har studierne vist, at ENaC-regulering i distale tubulus og samlerør har forskellig følsomhed over for lithium, hvilket betyder at de molekylære reguleringsveje for ENaC i disse to segmenter må være forskellige. Resultaterne understreger, at ENaC-regulering er kompleks og åbner muligheden for at identificere nye terapeutisk interessante molekylære angrebspunkter i behandlingen af forhøjet blodtryk.