Content area

|
|

Alkoholindtagelse og atrieflimren

Interventionsstudie viser, at reduktion i alkoholindtagelse resulterer i nedsat risiko for paroksystisk og persisterende atrieflimren.

Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Atrieflimren er en af de hyppigste lidelser i Danmark med mere end 20.000 nye tilfælde om året og en prævalens på 120.000 personer. Forekomsten er stigende og afspejler øget forekomst af overvægt, hypertension og diabetes. Flere studier har vist, at også høj indtagelse af alkohol øger risikoen. Mens der er stor fokus på medicinske behandlinger, har der været færre studier, som har undersøgt, om ændringer i livsstil kan reducere forekomst af atrieflimren. En ny undersøgelse randomiserer 140 patienter med både persisterende og paroksystisk atrieflimren og moderat alkoholindtagelse til enten en reduktion af alkoholforbruget (i studiet fra ca. 17 til to genstande ugentlig) eller til ingen ændring i alkoholvaner (i studiet en reduktion fra 16 til 13 genstande ugentlig). Alle inkluderede patienter havde sinusrytme ved interventionens start. Forfatterne rapporterer, at abstinensgruppen opleverede signifikant færre tilfælde af atrieflimren i løbet af studiets seksmåneders observationsperiode: 53% fik recidiv af atrieflimren i abstinensgruppen mod 73% i gruppen med uændrede alkoholvaner.

Ledende overlæge Magnus T. Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, kommenterer: »Baggrunden for studiet af Voskoboinik et al er, at flere epidemiologiske undersøgelser, herunder Østerbroundersøgelsen, har observeret en sammenhæng mellem alkoholforbrug og forekomst af atrieflimren. Studiet viser, at der er en kausal sammenhæng mellem alkoholabstinens og nedsat forekomst af atrieflimren hos personer med et moderat alkoholforbrug – abstinensgruppen havde både færre anfald og kortere anfaldsvarighed. Mekanismen er formentligt multifaktoriel. Abstinensgruppen tabte sig i gennemsnit 3,6 kg og havde i gennemsnit et 8 mmHg lavere blodtryk efter endt studieperiode, ligesom der kan være en direkte effekt af alkohol. Flere faktorer bør undersøges nærmere, herunder kønsforskel, effekten hos personer med mindre end moderat alkoholforbrug og personer med højere atrieflimrenbyrde. Den største udfordring i klinisk praksis er formentlig ringe adhærens til alkoholabstinens. Samlet set er studiet et overbevisende argument for, at denne patientgruppe skal anbefales livstilsændring med råd om alkoholabstinens for at mindske forekomsten af atrieflimren«.

Voskoboinik A, Kalman JM, De Silva A et al. Alcohol abstinence in drinkers with atrial fibrillation. N Engl J Med 2020;382:20-8.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Gert Frank Thomsen | 17/02
1 Kommentar
af Kaare Rossel | 17/02
1 Kommentar
af Niels Rokkjær | 16/02
1 Kommentar
af Niels Egund | 15/02
2 kommentarer
af Astrid Hanna M. Schulze | 14/02
1 Kommentar
af Jens Gram-Hansen | 11/02
3 kommentarer
af Poul Erik Rørbæk | 11/02
1 Kommentar