Disputatsen udgår fra Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, og Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og består af en monografi suppleret med ni publicerede originalartikler.
Alports syndrom (AS) er en progredierende nyresygdom, der er ledsaget af hørenedsættelse og øjenforandringer. Arvegangen er X-bunden i ca. 85% af familierne. Genet for den X-bundne form af AS (COL4A5 ) koder for α 5-kæden i type IV-kollagen.
Undersøgelsen omfatter 495 personer fra 135 familier. Den første del af studiet er en koblingsbaseret undersøgelse af 12 familier med AS. Formålet med denne del af undersøgelsen var at opnå et mere præcist genetisk kort over området omkring locus for X-bunden AS.
I anden del af studiet udvikles metoder til mutationsundersøgelse af COL4A5 . Formålet med denne del af undersøgelsen var at finde metoder til mutationsdetektion med høj sensitivitet, og at implementere resultaterne af mutationsundersøgelserne i klinisk praksis mhp. at kunne tilbyde familierne anlægsbærerdiagnostik og prænatal diagnostik og dermed en forbedret genetisk rådgivning.
Der er screenet for større strukturelle rearrangementer (deletioner og duplikationer) vha. southern blotting teknik og multiplex ligation-dependent probe amplification , og for punktmutation vha. single strand conformation polymorphism -analyse, direkte sekventering og real time - polymerasekædereaktion-analyse af mRNA fra dyrkede fibroblaster fra hudbiopsi.
Sammenfattende er der etableret en række effektive og sensitive metoder til molekylærgenetisk diagnostik af X-bunden AS. På basis af egne resultater og litteraturen foreslås en algoritme for molekylærgenetisk diagnostik af AS. Der er i alt påvist 64 forskellige sygdomsfremkaldende mutationer hos 72 af familierne. Detektionsraten var 72% blandt patienter, der opfyldte 3 af de kliniske kriterier for AS, og 82% i familier med klar X-bunden arvegang.
Ved at sammenholde genotype og fænotype er det påvist, at typen af mutation har signifikant indflydelse på tidspunktet for terminal nyreinsufficiens hos de mandlige patienter. Trunkerende mutationer medfører en juvenil form af AS med en gennemsnitlig alder på 21,6 år ved terminal nyreinsufficiens, sammenholdt med 33,1 år ved ikketrunkerende mutationer.
Fremtidig teknologisk udvikling, som f.eks. forbedret automatiseret sekventering og mikro-array -teknologi, kan forventes at medføre en højere detektionsrate og en reduceret analysetid og -pris. Funktionelle studier af genet er besværliggjort af en begrænset og vævsspecifik ekspression af type IV-kollagen-kæderne. Der kendes flere forskellige dyremodeller for AS, der vil kunne anvendes i forbindelse med funktionelle studier, og som er en vigtig resurse i forbindelse med genterapistudier.
