Angiografisk nethindegennemblødning er nedsat ved iskæmisk øjensyndrom

Introduktion

Iskæmisk øjensyndrom (ocular ischaemic syndrome (OIS)) er en sjælden, men alvorlig øjensygdom, som skyldes kronisk nedsat øjenperfusionstryk, hvilket oftest er forårsaget af stenose af den samsidige arteria carotis. Man må derfor forvente, at nethindens gennemblødningshastighed er nedsat ved OIS. Nethindens gennemblødning er vanskelig at kvantitere, og der findes ingen veletableret referencemetode til formålet. I dette projekt har vi benyttet OIS som prototype for ekstrem retinal perfusionsnedsættelse til at validere en udvalgt metode til retinal gennemstrømningsmåling.

Materiale og metoder

Fluoresceinangiografier optaget med videoteknik i 21 øjne i 21 patienter med OIS sekundært til ultralydverificeret carotisstenose samt 20 øjne i 20 kontrolpersoner med ultralydverificeret carotisstenose, men uden tegn til okulær iskæmi, blev retrospektivt
analyseret. Alle patienter havde fået udført bestemmelse af øjets systoliske perfusionstryk ved okulær pneumopletysmografi. Den arteriovenøse passagetid blev bestemt ved visuel fastlæggelse af intervallerne mellem angiografiens tidlige faser. Uparret tosidet
t-test blev benyttet i den statiske analyse. Lineær
regressionsanalyse blev anvendt til vurdering af sammenhængen mellem kontinuerte variable.

Resultater

Når gennemblødningstiden blev målt fra den første tilsynekomst af fluoresceinfarvet blod i en udvalgt
papilnær arteriole til dets ankomst i den nærmest
beliggende venole, var denne forlænget hos patienter med OIS (16,6 s) sammenlignet med kontrolpersoner (13,6 s; p = 0,03). Gennemblødningstiden var ligeledes forlænget ved OIS (11,5 s) sammenlignet med kontrolpersoner (9,1 s; p = 0,03), når den blev bestemt som venøs passagetid fra den laminære strømnings begyndelse til komplet venøs fyldning. Over-
lappet mellem grupperne var dog betydeligt. Den arteriovenøse passagetid var lineært relateret til øjets perfusionstryk (p = 0,04). Der blev ikke påvist signifikant sammenhæng mellem passagetid og den ultrasonografisk bestemte grad af carotisstenose.

Konklusion

Kvantitativ analyse af nethindens gennemblødningstid viste den forventede forskel mellem gruppen af øjne med OIS og gruppen af kontroløjne. Man fandt tillige den forventelige sammenhæng med øjets perfusionstryk. Metoden kan således anses for at være valideret som metode til sammenligning af grupper med markante forskelle i nethindegennemblødning. Den interindividuelle variation i fluoresceinangiografisk gennemblødningshastighed er dog for stor til klinisk diagnostisk anvendelse på enkeltindivider.

Korrespondance: Grith Lærkholm Hansen, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup. E-mail: grithlaerkholm@gmail.com

Interessekonflikter: ingen.

Danish Medical Journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(10):A4716.