Skip to main content

Angiosarkom

Fotos bringes med patientens tilladelse.

Georg Authried1 & Mathias Tiedemann Svendsen2, 3

30. jun. 2025
2 min.

En 73-årig, tidligere rask mand blev henvist til hudklinikken med et asymptomatisk udslæt på venstre side af panden samt tilstødende parietale og temporale områder. Udslættet var debuteret som en rød nodulus på panden, der over to år var vokset og havde udviklet sig til et infiltreret makulonodulært udslæt.

Ved fysisk undersøgelse sås et 15 × 18 cm velafgrænset, rød-lilla område fortil på issen med blålige tumorer. I periferien sås hyperpigmentering af huden. Der var ingen cervikal lymfadenopati. En 3-mm stansebiopsi fra tumor var forenelig med angiosarkom, og CT af thorax og abdomen og MR-skanning af kraniet viste ingen metastaser, selv om subkutan infiltration var til stede. Patienten blev henvist til onkologisk afdeling for yderligere diagnostisk udredning og behandling.

Angiosarkomer er sjældne og kan vise sig som kutan sygdom, især involverende hårbunden hos mænd over 60 år [1, 2]. Solide, blålige papler, noduli eller tumorer bør lede til yderligere diagnostisk udredning samt biopsi [3, 4].

Korrespondance Georg Authried. E-mail: georg.authried@amstetten.lknoe.at

Antaget 12. marts 2025

Publiceret på ugeskriftet.dk 30. juni 2025

Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2025;187:V73013.

doi 10.61409/V73013

Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0

Referencer

  1. Glickstein J, Sebelik ME, Lu Q. Cutaneous angiosarcoma of the head and neck: a case presentation and review of the literature. Ear Nose Throat J. 2006;85(10):672-4
  2. Eriksen TS, Holt-Danborg L, Engel LE et al. Konservativt behandlet sår gennem fire måneder viste sig at være højmalignt kutant angiosarkom. Ugeskr Læger. 2023;185:V03230138
  3. Tung JK, Korman JB, Yasuda MR. Indurated purple plaques on the scalp. Dermatol Online J. 2019;25(5):13030/qt93s821d7
  4. Richards E, Schimmel J, Renzi M, Lawrence N. An update on cutaneous angiosarcoma diagnosis and treatment. Cutis. 2024;113(5):218-223. https://doi.org/10.12788/cutis.1008