Content area

|
|

Anti-interleukin 17 er en ny behandlingsmulighed for patienter med psoriasisgigt

Forfatter(e)
Frederik Heiberg Brix1, Camilla Møller1 & Bent Deleuran1, 2
1) Biomedicin, Health, Aarhus Universitet 2) Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Ugeskr Læger 2019;181:V09180610

Psoriasisgigt (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der er tæt associeret med hudsygdommen psoriasis. Prævalensen af PsA er anslået til 0,04-0,1% af befolkningen, og PsA ses hos op mod 30% af patienterne med diagnosticeret psoriasis [1].

HOVEDBUDSKABER

  • Monoklonale anti-interleukin (IL)-17-antistoffer er et nyt behandlingstilbud til patienter, som har psoriasisgigt og ikke responderer optimalt på den nuværende behandling.

  • Monoklonale anti-IL-17-antistoffer reducerer sygdomsaktiviteten og hudsymptomerne samt hæmmer leddestruktionen hos patienter med psoriasisgigt.

  • Monoklonale anti-IL-17-antistoffer har relativt få bivirkninger. Primært øget incidens af øvre luftvejs-
    infektioner.

Kliniske fund er gigt i fingrenes yderled og især gigt i leddene på underekstremiteterne (ofte ikke helt symmetrisk), betændelse ved senehæfter (entesitis), pølsefingre (daktylitis), kronisk rygsøjlebetændelse og sakroiliitis. Radiologisk kan der ses klassiske forandringer, der gør det lettere at stille diagnosen. Patogenesen er kompleks, og der indgår aktivering af både det innate og det adaptive immunforsvar (Figur 1). Interleukin (IL)-17 er inden for det seneste årti blevet påvist at spille en central rolle i inflammationen ved PsA. De kliniske fund, der ses ved PsA, er resultat af længerevarende inflammation i leddene og huden. Særligt synes IL-17 at være vigtigt i forbindelse med knoglenydannelse og -nedbrydelse omkring de inflammerede led (de radiologiske fund) samt inflammation omkring senetilhæftningerne [2].

Tidligere ansås PsA for at have et mildt forløb. Det er dog i de seneste ti år blevet klart, at PsA kan være mere alvorlig end tidligere antaget [2]. Hos ca. halvdelen af patienterne med PsA medfører sygdommen
irreversible ledskader, smerter med deraf nedsat livskvalitet og funktionsnedsættelse. Patienter med svær psoriasis og PsA har en øget dødelighed, som overvejende tilskrives hjerte-kar-sygdom og apopleksi. Dette skyldes formentligt et samspil mellem øget forekomst af traditionelle risikofaktorer som diabetes mellitus, hypertension, overvægt og dyslipidæmi (metabolisk syndrom) samt kronisk inflammation, som menes at accelerere den aterosklerotiske proces [3].

Behandlingsmålene og rationalet for intensiv behandling af gigtsygdomme er at optimere livskvaliteten, forhindre smerter, hævelse og progression af ledskader samt at opretholde et for patienten normalt funktionsniveau. Endvidere ønskes det at minimere komorbiditeten [1]. Den tætte sammenhæng med psoriasis gør det endvidere ideelt at vælge et medikament, der, hvis det er muligt, kan bruges til behandling af både hud- og ledsymptomerne.

Førstevalgsbehandlingen for patienter med mild PsA er nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) [4] (Tabel 1). NSAID anbefales dog ikke til patienter, der har hjerte-kar-sygdomme eller andre kontraindikationer. I de tilfælde kan andre behandlinger komme på tale. Ved perifer artritis er førstevalg stadig behandling med methotrexat eller evt. leflunomid. Effekten af disse behandlinger er dog dårligt undersøgt hos patienter med PsA – specielt med hensyn til at dæmpe progressionen af leddestruktioner [5]. Behandlingen hos de patienter, som ikke responderer på ovenstående farmaka, er at supplere med biologisk behandling oftest tumornekrosefaktor (TNF)α-inhibitorer, hvilket også er nævnt i den nationale behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Reumatologisk Selskab [4].

Anti-TNFα-behandling har vist sig at have en signifikant effekt på antallet af ømme og hævede led samt en hæmmende effekt på sygdomsprogressionen [6]. Patienter, der har en anslået dårlig prognose, bør tilbydes biologisk behandling tidligt i forløbet. Det drejer sig om unge mennesker med udbredt psoriasis, højt C-reaktivt protein-niveau, flere end fem hævede led, udtalte eller hurtigt progredierende ledskader, højt glukokortikoidforbrug eller udtalt inflammatorisk rygsygdom [4, 7].

30-40% af patienterne med PsA skønnes dog at være behandlingsrefraktære med TNFα-inhibitorer pga. enten manglende effekt, seponering som følge af bivirkninger eller tab af behandlingseffekten [6]. Dette giver, jf. behandlingsvejledningen fra European League Against Rheumatism og den danske NBV, en plads til behandlingen af patienter med PsA med monoklonale antistoffer rettet mod IL-17 [4, 7]. Der er i øjeblikket to antistoffer på markedet, secukinumab og ixekizumab, som begge gives subkutant én gang om måneden (Tabel 1).

Anti-IL-17-antistoffer (A)-behandling virker på både PsA og psoriasishudsygdommen. Ved ledsygdommen indtræffer effekten af behandlingen ofte i løbet af et par uger og kan sidestilles med anti-TNF-behandling. Ved hudsygdommen psoriasis er anti-IL-17-behandling endog mere effektiv end anti-TNF-behandling [8, 9].

Bivirkningsmæssigt tåles både secukinumab og ixekizumab generelt godt. De bivirkninger, der er blevet rapporteret i de kliniske studier, var generelt milde og førte kun til seponering af behandlingen hos ca. 4% af patienterne [9, 10]. Bivirkningerne var især øvre luftvejs-infektioner, nasofaryngitis og sjældnere infektioner som candidiasis eller herpes. Ligeledes forekom der lokale reaktioner på indstiksstedet. Efter to års opfølgning vurderes det stadig, at begge præparater er veltålte [11].

KONKLUSION

Anti-IL-17A-antistoffer er en ny lovende og effektiv behandling af psoriasis, PsA og inflammatorisk rygsøjlegigt. Hvorvidt anti-IL-17A-antistoffer har en effekt på den øgede mortalitet, der ses ved PsA, er endnu ukendt. Bivirkningerne er generelt milde, og det drejer sig især om øvre luftvejs-infektioner, der sjældent nødvendiggør et behandlingsstop. Der er derfor grund til at tro, at der kan opnås et godt behandlingsrespons hos en svært behandlelig gruppe patienter med PsA.

Korrespondance: Bent Deleuran. E-mail: bd@biomed.au.dk

Antaget: 6. november 2018

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 21. januar 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Reference: 
Ugeskr Læger 2019;181:V09180610
Blad nummer: 

Frederik Heiberg Brix, Camilla Møller & Bent Deleuran:

Anti-interleukin 17 is a new possible treatment of patients with psoriatic arthritis

Ugeskr Læger 2019;181:V09180610

Psoriatic arthritis (PsA) is a chronic inflammatory disease associated with comorbidity and decreased quality of life. The current treatment of PsA is non-steroid anti-inflammatory drugs or in more severe cases disease modifying antirheumatic drugs such as methotrexate or leflunomide, but these agents are often inadequately effective. Biologic tumour necrosis factor (TNF)-inhibitors are effective in the treatment of PsA. However, many patients lose efficacy or have an insufficient response to TNF-inhibitors. Biologic agents targeting interleukin-17A have shown encouraging clinical results.

LITTERATUR

  1. Gladman DD, Antoni C, Mease P et al. Psoriatic arthritis: epidemiology, clinical features, course, and outcome. Ann Rheum Dis 2005;64(suppl 2):ii14-ii17.

  2. Veale DJ, Fearon U. The pathogenesis of psoriatic arthritis. Lancet 2018;391:2273-84.

  3. Anbefalinger for vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis og psoriasis artrit. Dansk Dermatologisk Selskab, Dansk Reumatologisk Selskab og Dansk Cardiologisk Selskab, 2012.

  4. Asmussen HC, Stoltenberg MB, Huynh TK et al. National behandlingsvejledning af psoriasis artritis – Dansk Reumatologisk Selskab.
    www.danskreumatologiskselskab.dk (29. okt 2018).

  5. Mease PJ, Armstrong AW. Managing patients with psoriatic disease: the diagnosis and pharmacologic treatment of psoriatic arthritis in patients with psoriasis. Drugs 2014;74:423-41.

  6. Lemos LL, de Oliveira Costa J, Almedia AM et al. Treatment of psoriatic arthritis with anti-TNF agents: a systematic review and meta-analysis of efficacy, effectiveness and safety. Rheumatol Int 2014;34:1345-60.

  7. Gossec L, Smolen JS, Ramiro S et al. European League Against Rheumatism (EULAR) recommendations for the management of psoriatic arthritis with pharmacological therapies: 2015 update. Ann Rheum Dis 2016;75:499-510.

  8. McInnes IB, Mease PJ, Ritchlin CT et al. Secukinumab sustains improvement in signs and symptoms of psoriatic arthritis: 2 year results from the phase 3 FUTURE 2 study. Rheumatology (Oxford) 2017;56:1993-2003.

  9. Nash P, Kirkham B, Okada M et al. Ixekizumab for the treatment of patients with active psoriatic arthritis and an inadequate response to tumour necrosis factor inhibitors: results from the 24-week randomised, double-blind, placebo-controlled period of the SPIRIT-P2 phase 3 trial. Lancet 2017;389:2317-27.

  10. McInnes IB, Mease PJ, Kirkham B et al. Secukinumab, a human anti-interleukin-17A monoclonal antibody, in patients with psoriatic arthritis (FUTURE 2): a randomised, double-blind, placebo-controlled, phase 3 trial. Lancet 2015;386:1137-46.

  11. Kavanaugh A, Mease PJ, Reimold AM et al. Secukinumab for long-term treatment of psoriatic arthritis: a two-year followup from a phase III, randomized, double-blind placebo-controlled study. Arthritis Care Res (Hoboken) 2017;69:347-55.

Right side

af Bahast Biuk | 19/05
1 Kommentar
af Jesper Kolbeck | 16/05
3 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 15/05
5 kommentarer
af Jacob Nielsen | 14/05
5 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 13/05
1 Kommentar
af Bjarne Bøgelund-Andersen | 11/05
1 Kommentar
af Thomas Edgar Lauritzen | 09/05
2 kommentarer
af Regitze Videbæk | 07/05
2 kommentarer