Antikoagulansbehandling ved paroksystisk atrieflimren

Kontinuerlig monitorering af hjerterytmen har vist, at risikoen for stroke er øget blandt personer med episoder med paroksystisk atrieflimren (PAF). Nyt studie (ATRESIA) med over 4.000 deltagere med PAF sammenligner effekt og bivirkninger af behandling med apixaban over for lavdosisacetylsalicylsyre. Forfatterne rapporterer, at stroke eller anden systemisk emboli blev observeret blandt 0,78% patienter/år i apixabangruppen og blandt 1,24% patienter/år i acetylsalicylgruppen. I begge behandlingsgrupper var hyppigheden af betydende blødningskomplikationer højere end forekomsten af stroke: 1,7% patienter/år i apixabangruppen versus 0,94% patienter/år i acetylsalicylgruppen.

Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Hjertemedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, kommenterer: »Generelt bør patienter med PAF tilbydes AK-behandling som emboliprofylakse, men man har i årevis søgt at definere en nedre grænse for varighed og hyppighed af PAF, hvor der ikke findes behandlingsindikation. Implanterede devices som pacemakere, ICD-enheder og loop-recordere har afsløret, at mange patienter har subkliniske perioder med PAF. Efter de aktuelle, danske kriterier overvejes AK-behandling ved device-påvist PAF, som varer > 24 timer, hvis atriefrekvensen er > 180/min, og patienten har tromboembolirisiko vurderet ved CHA₂DS₂-VASc-score ≥ 2 for mænd og ≥ 3 for kvinder. I det aktuelle studie fandt man hos patienter med middel CHA₂DS₂-VASc-score på 3,9 og PAF-episoder < 24 timer signifikant færre tilfælde af apopleksi og systemisk emboli ved behandling med apixaban end med aspirin, men forskellen var beskeden: 0,46 %/patientår og næsten identisk med den signifikante stigning i større blødningskomplikationer blandt patienter i apixabangruppen: 0,41%/patientår. De danske retningslinjer bør derfor fortsat følges«.

Interessekonflikter JDN har undervist for Boehringer-Ingelheim, Bayer, Bristol-Myers Squibb, Leo Pharma og Pfizer.