Skip to main content

Antistoffer mod amyloid til behandling af Alzheimers sygdom

Lecanemab, som er et antistof rettet mod amyloid-beta protofibriller, viser effekt på symptomer og reducerer amyloidaflejring hos patienter med mild Alzheimers sygdom.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

7. mar. 2023
2 min.

Ved Alzheimers sygdom ses ophobning af abnormt foldet amyloid-beta og tau-protein i og omkring hjernens neuroner. Dette fører til tab af neuroner og synapser i kortikale og subkortikale regioner og antages at føre til de kliniske manifestationer af sygdommen.  Der findes ingen specifik sygdomsmodificerende behandling. I et nyt studie randomiseredes 1.795 patienter, som er i et tidligt stadium af Alzheimers sygdom til enten placebo eller til det monoklonale antistof lecanemab, som administreres intravenøst hver anden uge. Efter 18 mdr. var der tegn på, at patienterne i den aktive behandling havde en langsommere fald i de kognitive funktioner bedømt ved hjælp af klinisk demenstest. Blandt de 698 patienter, som indgik i et substudie med PET af hjernen, registrerede man mindre amyloidaflejring i gruppen, som fik lecanemab.

Professor Steen Hasselbalch, Nationalt Videncenter for Demens, Rigshospitalet, kommenterer: »Amyloid-kaskade-hypotesen, der antager, at amyloid igangsætter og medvirker til udviklingen af Alzheimers sygdom, har i årtier været omdiskuteret. Dette skyldes ikke mindst manglende klinisk effekt af midler, der reducerer mængden af amyloid hos personer med Alzheimers sygdom. Resultaterne af dette studie er opsigtsvækkende, fordi vi for første gang har evidens for, at et monoklonalt antistof ikke alene påvirker den underliggende sygdomsproces ved Alzheimers sygdom, men også ser ud til at kunne forhale udviklingen af symptomerne. Resultaterne er ret entydige målt på både kognition, funktionsniveau og livskvalitet. Lecanemab blev godkendt af FDA i januar 2023 og er nu under behandling af EMA. Det er usikkert, om lecanemab godkendes i EU og i Danmark. Risiko for bivirkninger, især i form af infusionsrelaterede bivirkninger, mikroblødninger og inflammation i hjernen, skal også tages i betragtning. Hvis lecanemab godkendes i Danmark, vil det formentligt kun tilbydes visse patienter med Alzheimers sygdom i tidligt stadie. Under alle omstændigheder er det glædeligt, at der nu er skabt håb for en bedre medicinsk behandling af Alzheimers sygdom«.

INTERESSEKONFLIKTER: SH har modtaget fondsmidler fra Lundbeckfonden og undervist for Novo Nordisk.