Antiviral behandling til voksne med svær COVID-19
Randomiseret forsøg viser ingen signifikant effekt af lopinavir-ritonavir til indlagte patienter med SARS-CoV-2-infektion.
Randomiseret forsøg viser ingen signifikant effekt af lopinavir-ritonavir til indlagte patienter med SARS-CoV-2-infektion.
Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk
Indtil videre er behandling af patienter med COVID-19 kun understøttende, men i takt med den hurtige spredning af epidemien over hele verden er søgen efter effektiv antiviral terapi i gang. En ny artikel beskriver resultater af et forsøg med den antivirale medicin lopinavir-ritonavir, som er registreret til behandling af patienter med hiv-infektion. Undersøgelsen er relevant, da medicinen tidligere har vist en vis effekt i behandlingen af Middle East respiratory syndrome (MERS), som også forårsages af en coronavirus. Studiet stammer fra hospitalet i Jin Yin-Tan i Wuhan og startede den 18. januar 2020 kun en uge efter, at SARS-CoV-2 var blevet identificeret og sekventeret. Der indgik 199 indlagte patienter med svær sygdom, som i et åbent design blev randomiseret til enten placebo eller lopinavir-ritonavir i 14 dage ud over den vanlige understøttende behandling. Studiet viser ingen signifikant forskel imellem de to behandlingsarme med hensyn til det primære effektparameter, som var tid til klinisk forbedring.
Overlæge Jens Peter Gøtze, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet fra Wuhanprovinsen er gennemført i ekstrem fart. Alligevel er det lykkedes forfatterne at gennemføre studiet som et randomiseret og placebokontrolleret studie, hvor patienter med svær sygdom – dødelighed i kontrolarmen var 24% – blev behandlet med kendt antiviral terapi. Et særligt inklusionskriterie var en perifer iltmætning på < 94% på trods af igangværende iltterapi. Konklusionen er, desværre, helt overvejende negativ, hvor der ikke blev påvist nedsat sygelighed ved antiviral behandling: Tid til bedring i sygdommen var 15-16 dage i begge grupper. Der blev noteret en minimal nedsat dødelighed i den behandlede gruppe, et sekundært endepunkt. Forfatterne konkluderer dog ikke positivt på det, eftersom patienterne i kontrolarmen viste sig sygere end dem i behandlingsgruppen. Det bør dog fremhæves, at de inkluderede patienter havde fremskreden sygdom ved opstart med den antivirale behandling, hvilket næppe er det optimale tidspunkt. Desuden ved vi, at behandlingen ikke har vist sig særlig effektiv over for SARS-CoV-2-replikation. Til gengæld viser studiet, at randomiserede og placebokontrollede forsøg kan gennemføres selv under meget svære forhold. Og det er der brug for«.
Interessekonflikter: ingen.