Content area

|
|

Anvendelse af fokusgruppeinterview inden for sundhedsvidenskab

Forfatter(e)
Anne Kjærgaard Danielsen1 & Lene Spanager2 1) Center for Perioperativ Optimering, Gastroenheden, Herlev Hospital 2) Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospital



Fokusgruppeinterview er en kvalitativ forskningsmetode, hvor intervieweren lægger specifikke spørgsmål om et emne eller et problem ud til drøftelse i en gruppe af informanter (som deltagerne kaldes). Oprindeligt er fokusgruppeinterview opstået inden for samfundsvidenskaberne og blev i 1920'erne indført som en metode til markedsundersøgelser af forbrugerpræferencer. Fokusgrupper giver, i modsætning til individuelle interview, mulighed for at udnytte samspillet mellem informanterne. Fokusgruppeinterview anvendes ofte til at opnå viden, som vanskeligt kan opnås i individuelle interview. Det kan dels skyldes forhold ved deltagerne, som f.eks. kan være sårbare [1-4], dels emnernes karakter, f.eks. rygestop [5] og rygsmerter [6]. Der er en tendens til, at informanternes forståelse udvikles gennem gruppeinteraktionen, og derfor er fokusgruppeinterview ofte kendetegnet ved en dynamisk og ideudviklende dialog informanterne imellem [7]. Inden for medicinsk forskning er fokusgrupper velegnede til afdækning og belysning af subjektive og individuelle forståelser af sundheds- og sygdomsbegreber.

Kvalitativ forskning er oprindeligt opstået som et alternativ til den kvantitative forskning, idet forskningen retter sig mod menneskelige erfaringer, oplevelser og holdninger [8]. Det kvalitative paradigme har igennem de seneste år fået større opmærksomhed, som er karakteriseret ved at have konstruktivistiske eller fortolkende tilgange [9]. Frem for at se på kvalitative og kvantitative spørgsmål og strategier som uforenelige er udfordringen nu at se kvalitative undersøgelser som komplementære til kvantitative undersøgelser [10].

Efterhånden som kvalitative undersøgelsesmetoder vinder frem, har man også inden for medicinsk forskning fundet behov for at få besvaret spørgsmål, som inddrager subjektive og nuancerede perspektiver hos patienter, borgere eller klinikere. Metoderne benyttes dog ikke særlig meget i den medicinske sundhedsvidenskabelige forskning. Formålet med denne artikel er at præsentere og diskutere fokusgruppeinterview som en metode, der kan anvendes til udforskning af visse kliniske spørgsmål. Desuden peges der på, hvordan man med fordel kan supplere kvantitative undersøgelser med fokusgruppeinterview.

HVILKE FORSKNINGSSPØRGSMÅL KAN BESVARES?

Fokusgruppeinterview bliver i stigende grad anvendt ved undersøgelser af marginaliserede gruppers oplevelse af eksempelvis ulighed i sundhed [11]. Sammenfattende for disse studier er, at fokusgruppeinterview som kvalitativ metode synes at være velegnet til at få adgang til holdninger og oplevelser hos personer, hvis holdninger og oplevelser hidtil ikke har været velundersøgte. Interviewgruppen kan endog opleves som støttende for informanter, som har følt sig alene med oplevelser, idet synspunkter i højere grad identificeres med gruppen end med den enkelte [1].

Fokusgruppeinterview kan anvendes som selvstændig og eneste dataindsamlingsmetode, men kan også anvendes eksplorativt i forbindelse med kvantitative undersøgelser. Resultaterne fra et fokusgruppeinterview kan medvirke til identifikation af relevante interventioner i eksperimentelle studier, til kvalificering af spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse eller til uddybning af kvantitative resultater [12].

INTERVIEWERS ROLLER OG KOMPETENCER

Som forberedelse til et fokusgruppeinterview udarbejdes der en interviewguide, som belyser forskningsspørgsmålet (se Tabel 1 for eksempel på en interviewguide). Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af den foreliggende litteratur og viden om emnet. Ved gennemførelse af fokusgruppeinterview bør intervieweren besidde en vis grad af fortrolighed med det emne, som drøftes. I modsat fald kan det være vanskeligt at bevare overblikket og forholde sig dynamisk til samtalens udvikling, ligesom det kan betyde, at informanterne mister tiltroen til intervieweren. Dernæst må intervieweren ikke mindst have forståelse for og gerne erfaring med ledelse af gruppeprocesser [13], dels for at kunne anerkende den enkelte informants input, dels for at kunne inddrage alle informanter i diskussionen [13]. Intervieweren skal på den ene side være tilstrækkeligt involveret i gruppen for at kunne facilitere processen, men skal på den anden side ikke være så dominerende, at processen eller diskussionen bliver hæmmet [3]. Eksempelvis kan intervieweren ved at forholde sig passivt opleve, at informanterne tager ordet og bliver motiverede til at uddybe og nuancere deres udtalelser.

Der er desuden behov for en observatør, som har støttende og hjælpende funktioner. Observatørens rolle kan være at iagttage den nonverbale interaktion, at observere gruppedynamikken, at stille supplerende spørgsmål og at tage noter, som kan supplere de transskriberede data, efter, at interviewet er slut [14, 15].

Visse elementer i fremgangsmåden er skematisk illustreret i Tabel 2 . For yderligere uddybelse henvises til metodelitteratur om emnet [14, 17, 18].

ANALYSE, DISKUSSION OG KONKLUSION PÅ BAGGRUND AF KVALITATIVE DATA

Kvalitativ forskning stiller samme krav til systematik, stringens og åbenhed i dataindsamling og analyse som kvantitativ forskning. Formålet er at sikre, at der er sammenhæng mellem forskningsspørgsmålet, metoden, analysen og resultaterne.

Interviewdata bearbejdes mest hensigtsmæssigt i form af fuldt udskrevne tekster, dvs. at samtalen gengives så nøjagtigt som muligt på baggrund af optagelser, noter og evt. observationer [19, 20]. Ved en interviewrække vil alle interview ofte blive analyseret samlet, hvilket dog i praksis betyder, at forskeren må være bevidst om de forskelle og nuancer, som er mellem grupperne og mellem de enkelte individer i grupperne [21]. I analyse af data kan det være nødvendigt også at analysere gruppeinteraktionen, idet individernes interaktion og positioneringer i forhold til hinanden netop er central for denne metode [22]. Der findes flere former for kvalitative analyser, som dog har en del fællestræk. Analysen strækker sig fra gentagne læsninger af teksten til kondensering af data, som senere samles i kategorier og temaer. Temaerne, som repræsenterer fundene, afspejler fortsat teksten og informanternes udsagn, men på et mere abstrakt og overordnet niveau [9, 10, 23]. Generelt er analyse af fokusgruppeinterview både omfattende og tidskrævende, bl.a. fordi der skal holdes et konstant refleksivt fokus på, at temaernes indhold tydeligt udspringer af informanternes udsagn. Et centralt element er, at alle interviewudsagn skal bearbejdes, om end ikke nødvendigvis præsenteres i den endelige artikel. Fundene præsenteres typisk som beskrivelser både af temaerne og en kort deskriptiv udfoldning af de underliggende kategorier.

Analyser og fund fra fokusgruppeinterview vil derfor ofte være mere fyldigt beskrevet end resultatafsnittet i kvantitative undersøgelser. Udformningen af diskussions- og konklusionsafsnit adskiller sig derimod ikke fra dem, der er baseret på kvantitative data.

Validitet, generaliserbarhed og reliabilitet

At bruge fokusgruppeinterview drejer sig ligesom andre kvalitative forskningsmetoder om systematisk interaktion i fortolkning af data. Metoderne er brugt til at undersøge mening om og forståelse af sociale fænomener, sådan som de opleves af individerne i deres naturlige sammenhæng [10, 20]. En af de store udfordringer for kvalitativ forskning er dog, at forskningen i en medicinsk sammenhæng ofte bliver bedømt som værende subjektiv med et fravær af data, som kan bearbejdes. Kvalitative forskningsmetoder er baseret på en forståelse af forskning som en systematisk og reflekteret proces. Forskere inden for det kvalitative område må derfor være parate til at opretholde en konstant åbenhed om, hvordan data er fremkommet, hvordan de er analyseret, og ikke mindst hvordan fundene er dannet. Generelt er problematikken, at forskeren ikke fremstår objektiv, idet denne er både forskningsredskab og analyseredskab [10]. Målet er dog ikke at tilstræbe objektivitet, idet formodningen om, at processen ikke til en vis grad »forurenes« af forskeren, er en illusion. Udfordringen og kravet består derfor snarere i at synliggøre forskerens bidrag til processen, så læseren kan vurdere effekten af forskerens involvering. I den sammenhæng har interaktionen betydning, og forskerens forforståelse, dvs. holdninger, fordomme og erfaringer, bør præciseres.

Begrebet validitet knytter an til spørgsmålet om, hvorvidt data og fortolkningen af data er valid, dvs. om interviewundersøgelsen måler det, som var intentionen. Det stiller krav om, at undersøgelsen gennemføres på en transparent måde, så det er muligt at følge forskerens vej gennem processen [23]. Som tidligere nævnt er forskeren både dataindsamlingsværktøj og analyseredskab, hvorfor det er vigtigt at have adgang til de forudsætninger, som forskeren har. Det drejer sig både om forskerens holdninger til forskningsspørgsmålet og forventninger til fund samt om træning og erfaring med den pågældende metode. Refleksivitet er en metode til at sikre, at man systematisk og vedvarende forholder sig til betydningen af forskerens tilstedeværelse i interviewsituationen og bearbejdningen af data. [8]. Forskeren må hele tiden undersøge og reflektere over, om og i givet fald hvordan informanterne positionerer sig i forhold til hinanden og i forhold til forskeren [24]. Triangulering er en metode til at fremme validiteten og selve præcisionen af forskningen. Ved triangulering anskuer man forskningsobjektet fra flere vinkler. Det kan her dreje sig om både kilde-, forsker-, teori- og metodetriangulering [25].

Generaliserbarhed drejer sig om, hvorvidt forskningsresultaterne kan vise noget om en generel befolkningstilstand [8, 10, 20, 23]. Inden for kvalitativ forskning er antagelsen, at enhver situation er unik, og at ethvert fænomen har sin egen indre struktur og er kontekstafhængig. Det gælder også fokusgruppeinterview. Derfor kan fund ikke ukritisk overføres og globalt generaliseres, men det tilstræbes naturligvis, at viden, der er produceret i én undersøgelsessammenhæng, kan overføres til andre og lignende situationer.

Krav om reliabilitet og pålidelighed kan ikke honoreres på samme vilkår i kvalitativ forskning som i kvantitativ forskning. For at øge transparensen analyseres data ofte af to eller flere forskere, som uafhængigt af hinanden bearbejder data og afslutningsvis sammenholder kondenseringer, kodninger, kategoriseringer og tematiseringer mhp. at opnå analytisk konsensus, hvorved der sker forskertriangulering.

KONKLUSION

Fokusgruppeinterview er en metode, hvormed man undersøger spørgsmål, der er tæt på informanternes hverdagsliv. Det er muligt at undersøge meget sensitive problemstillinger. Fokusgruppeinterviewet kan være med til at supplere, uddybe og forklare resultater for kvantitativ forskning, ligesom det kan være den første måde at undersøge en relativt ukendt problemstilling på for evt. at følge op med en kvantitativ undersøgelse. Fokusgruppeinterview kræver viden om og erfaring med kvalitative forskningsmetoder og indebærer, at interview og databearbejdning gennemføres med den nødvendige systematik. Det er en forskningsmetode, som giver hurtig adgang til mange data, men det efterfølgende transskriptions- og ikke mindst analysearbejde er en tidskrævende proces.

Fokusgruppeinterview er en kvalitativ metode, som med fordel kan inddrages i medicinsk forskning enten som selvstændig eller bidragende forskningsmetode.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Anne Kjærgaard Danielsen , Center for Perioperativ Optimering, Gastroenheden, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: anne.kjaergaard.danielsen@regionh.dk

Antaget: 7. februar 2012

Først på nettet: 12. marts 2012

Interessekonflikter: ingen



  1. Owen S. The practical, methodological and ethical dilemmas of conducting focus groups with vulnerable clients. J Adv Nurse 2001;36:652-8.
  2. Duggleby W. What about focus group interaction data? Qual Health Res 2005;15:832-40.
  3. Sim J. Collecting and analysing qualitative data: issues raised by the focus group. Science 1998;28:345-52.
  4. Hyden L-C, Bulow P. Who's talking: drawing conclusions from focus groups - some methodological considerations. Int J Soc Res Method 2003;6:305-21.
  5. Duke SS, Gordon-Sosby K, Reynolds KD et al. A study of breast cancer detection practices and beliefs in black women attending public health clinics. Health Educ Res 1994;9:331-42.
  6. Wilson IM, Kerr DP, Lennon S. Low back pain in people with a stoma: patients' views. J Wound Ostomy Continence Nurse 2007;34:515-20.
  7. Barbour R. Introducing focus groups. I: Flick U, red. Doing focus groups. London: Sage Publ Ltd, 2007:1-14.
  8. Stige B, Malterud K, Midtgarden T. Toward an agenda for evaluation of qualitative research. Qual Health Res 2009;19:1504-16.
  9. Starks H, Trinidad SB. Choose your method: a comparison of phenomenology, discourse analysis, and grounded theory. Qual Health Res 2007;17:1372-80.
  10. Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001;358:483-8.
  11. Alexander IM, Mckie C. The use of focus group methodology in health disparities research. Nurs Outlook 2005;53:134-40.
  12. Doyle L, Brady a-M, Byrne G. An overview of mixed methods res earch. J Res Nurs 2009;14:175-85.
  13. Morrison-Beedy D, Côté-Arsenault D, Feinstein NF. Maximizing results with focus groups: moderator and analysis issues. Appl Nurse Res 2001;14:48-53.
  14. Kitzinger J. The methodology of focus groups: the importance of interaction between research participants. Soc Health Illness 1994;16:103-21.
  15. Rabiee F. Focus-group interview and data analysis. Proc Nutrit Soc 2004;63:655-60.
  16. Kvale S, Brinkmann S. Interviews. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag, 2009.
  17. Barbour R. Doing focus groups. London: Sage Publ Ltd, 2007.
  18. Wong LP. Focus group discussion: a tool for health and medical research. Singap Med J 2008;49:256-60.
  19. Sandelowski M. Notes on transcription. Res Nurs Health 1994;17:311-4.
  20. Barbour R. Analytical challenges in focus group research. I: Flick U, red. Doing focus groups. London: Sage Publ Ltd, 2007: 129-44.
  21. Halkier B. Focus groups as social enactments: integrating interaction and content in the analysis of focus group data. Qual Res 2010;10:71-89.
  22. Graneheim UH, Lundman B. Qualitative content analysis in nursing research: concepts, procedures and measures to achieve trustworthiness. Nurs Educ Today 2004;24:105-12.
  23. Palmer M, Larkin M, de Visser R et al. Developing an interpretative phenomenological approach to focus group data? Qual Res Psych 2010;7:99-121.
  24. Polit DF, Beck CT. Essentials of nursing sesearch. 6th ed. Philadelphia, USA: Lippincott Williams & Wilkins, 2006.
  25. Tong, A, Sainsbury, P. Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): a 32-item checklist for interviews and focus groups. Int J Qual Health Care 2007:19:349-57.



Reference: 
Ugeskr Læger 2012;174(19):1298-1302
Blad nummer: 
Sidetal: 
1298-1302
  1. Owen S. The practical, methodological and ethical dilemmas of conducting focus groups with vulnerable clients. J Adv Nurse 2001;36:652-8.
  2. Duggleby W. What about focus group interaction data? Qual Health Res 2005;15:832-40.
  3. Sim J. Collecting and analysing qualitative data: issues raised by the focus group. Science 1998;28:345-52.
  4. Hyden L-C, Bulow P. Who's talking: drawing conclusions from focus groups - some methodological considerations. Int J Soc Res Method 2003;6:305-21.
  5. Duke SS, Gordon-Sosby K, Reynolds KD et al. A study of breast cancer detection practices and beliefs in black women attending public health clinics. Health Educ Res 1994;9:331-42.
  6. Wilson IM, Kerr DP, Lennon S. Low back pain in people with a stoma: patients' views. J Wound Ostomy Continence Nurse 2007;34:515-20.
  7. Barbour R. Introducing focus groups. I: Flick U, red. Doing focus groups. London: Sage Publ Ltd, 2007:1-14.
  8. Stige B, Malterud K, Midtgarden T. Toward an agenda for evaluation of qualitative research. Qual Health Res 2009;19:1504-16.
  9. Starks H, Trinidad SB. Choose your method: a comparison of phenomenology, discourse analysis, and grounded theory. Qual Health Res 2007;17:1372-80.
  10. Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001;358:483-8.
  11. Alexander IM, Mckie C. The use of focus group methodology in health disparities research. Nurs Outlook 2005;53:134-40.
  12. Doyle L, Brady a-M, Byrne G. An overview of mixed methods research. J Res Nurs 2009;14:175-85.
  13. Morrison-Beedy D, Côté-Arsenault D, Feinstein NF. Maximizing results with focus groups: moderator and analysis issues. Appl Nurse Res 2001;14:48-53.
  14. Kitzinger J. The methodology of focus groups: the importance of interaction between research participants. Soc Health Illness 1994;16:103-21.
  15. Rabiee F. Focus-group interview and data analysis. Proc Nutrit Soc 2004;63:655-60.
  16. Kvale S, Brinkmann S. Interviews. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag, 2009.
  17. Barbour R. Doing focus groups. London: Sage Publ Ltd, 2007.
  18. Wong LP. Focus group discussion: a tool for health and medical research. Singap Med J 2008;49:256-60.
  19. Sandelowski M. Notes on transcription. Res Nurs Health 1994;17:311-4.
  20. Barbour R. Analytical challenges in focus group research. I: Flick U, red. Doing focus groups. London: Sage Publ Ltd, 2007: 129-44.
  21. Halkier B. Focus groups as social enactments: integrating interaction and content in the analysis of focus group data. Qual Res 2010;10:71-89.
  22. Graneheim UH, Lundman B. Qualitative content analysis in nursing research: concepts, procedures and measures to achieve trustworthiness. Nurs Educ Today 2004;24:105-12.
  23. Palmer M, Larkin M, de Visser R et al. Developing an interpretative phenomenological approach to focus group data? Qual Res Psych 2010;7:99-121.
  24. Polit DF, Beck CT. Essentials of nursing sesearch. 6th ed. Philadelphia, USA: Lippincott Williams & Wilkins, 2006.
  25. Tong, A, Sainsbury, P. Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): a 32-item checklist for interviews and focus groups. Int J Qual Health Care 2007:19:349-57.

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer