Denne ph.d.-afhandling er udført på Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Onkologisk Klinik og Patologiafdelingen på H:S Rigshospitalet, samt Institut for Molekylær Patologi ved Københavns Universitet.
Afhandlingen vurderer brugen af positronemissionstomografi kombineret med CT (PET/CT) ved stadieinddeling og behandlingsevaluering af patienter med småcellet lungekræft. Småcellet lungekræft udgør 15-20% af alle lungekræfttilfælde og er kendetegnet ved en meget dårlig prognose. PET/CT med sporstoffet FDG kombinerer billeddannelse af vævets stofskifte med anatomisk billeddannelse vha. røntgenstråler.
Afhandlingen er baseret på celleforsøg samt et klinisk projekt med patienter med småcellet lungekræft, i alt fire artikler. I celleforsøgene undersøgtes følsomheden af en PET-scanner. Så få som 10 5 -10 6 kræftceller var synlige, hvilket svarer til en tumor på ca. 1 mm.
I det kliniske projekt fik 29 patienter med småcellet lungekræft foretaget PET/CT forud for opstart af behandling. PET/CT kom oftere end standardmetoder frem til det korrekte stadie, men forskellen var ikke signifikant. Til diagnostik af knoglemetastaser var PET/CT lige så følsom som knogleskintigrafi, men mere specifik. Værdien af PET/CT til evaluering af behandlingseffekt blev undersøgt i en delpopulation: Tolv patienter fik foretaget PET/CT før og efter første serie kemoterapi, tyve patienter fik PET/CT efter endt behandling. Behandlingseffekt målt med PET og CT var signifikant korreleret.
På baggrund af ændringer i tumors FDG-optagelse (PET) henholdsvis størrelse i mm (CT), blev patienterne inddelt i fire responskategorier: For otte patienter (42%) var der uoverensstemmelse mellem tildeling af responskategori med hhv. PET og CT, for to patienter (11%) var der tale om uoverensstemmelse med potentiel betydning for den fortsatte behandling. Ved immunhistologisk undersøgelse blev vævsprøver fra patienterne undersøgt, og der fandtes en forhøjet forekomst af glukosetransportøren Glut-1 samt enzymet hexokinase-II. Endvidere fandtes en sammenhæng mellem Glut-1 og optagelsen af FDG, samt en sammenhæng mellem hexokinase-II og patientens sygdomsstadie.
Denne afhandling sandsynliggør en fremtidig rolle for PET/CT inden for stadieinddeling og behandlingsevaluering af patienter med småcellet lungekræft. Nærværende resultater indikerer, at PET/CT er på højde med eller bedre end eksisterende metoder; dette er i tråd med tidligere resultater angående PET og SCLC. Større studier er dog nødvendige, før en eventuel nytte af PET/CT i behandling af patienter med SCLC kan fastlægges endeligt.