Content area

|
|

Apps til diagnostik af hudkræft er ikke præcise nok

I et systematisk review af studier, hvor man har undersøgt performance af seks forskellige smartphone-apps, konkluderes det, at de ikke kan anbefales til udelukkelse af hudkræft.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Hudkræft er den mest almindelige kræftform i verden, og incidensen stiger fortsat. Tidlig diagnose giver bedre outcome. Det gælder især for melanom og planocellulært karcinom. Melanom har stor opmærksomhed og giver bekymring i befolkningen, som har et stort ønske om kontrol af naevi. I de seneste år er der til smartphones udviklet en række applikationer, som er beregnet til at vejlede brugeren i, om den hudlæsion, som der tages et billede af, kan være suspekt for kræft. I nogle af disse apps sammenlignes billedet af læsionen med andre billeder i en database ved hjælp af kunstig intelligens, mens man i andre anvender et telemedicinsk princip og sender billedet til en ekspert, som kan bedømme læsionens farlighed og give råd om, hvorvidt man bør søge læge. I et nyt systematisk review, som er baseret på ni studier, bedømmes performance af seks forskellige apps, hvoraf to er tilgængelige til download. Den samlede konklusion er, at performance er for dårlig til, at man kan anbefale, at de kan bruges i den brede befolkning til vurdering af, om en given læsion er suspekt for at være hudkræft.

Overlæge Ulrikke Lei, Hud- og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Kunstig intelligens med brug af neurale netværk er egnet til billedanalyse, og vi kan forvente at gøre brug af det i fremtiden. En metaanalyse fra 2019 af 70 studier har vist, computeren er lige så god til at detektere melanom som eksperter. De fleste studier stammer dog fra computervidenskaben, og man har endnu ikke kunnet overføre teknologien til den kliniske hverdag. Derfor er det heller ikke overraskende, at teknologien ikke er klar til ibrugtagning via en app. Der kan være billedkvalitetsmæssige udfordringer. Der kan også være databaseudfordringer ved brug af kunstig intelligens, og det er vigtigt, at databasen indeholder repræsentative billeder til sammenligning. Brug af en dårlig app kan give både falsk tryghed, og dermed diagnostisk forsinkelse, og falsk alarm, og dermed unødig bekymring og træk på sundhedsressourcer. Det er beskæmmende, at der findes godkendte CE-mærkede apps, når performance er så dårlig«.

Freeman K, Dinnes J, Chuchu N et al. Algorithm based smartphone apps to assess risk of skin cancer in adults: systematic review of diagnostic accuracy studies. BMJ 2020;368:m127.

Interessekonflikter: ingen.

Blad nummer: 

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer