Arbejdsbetinget MRSA-bærertilstand medførte alvorlige psykosociale konsekvenser for en landmand

Meticillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) CC398 koloniserer primært svin. Personer, der færdes i svinestalde, vides at løbe en risiko for at blive koloniseret. I litteraturen er der flere dokumenterede eksempler på transmission mellem mennesker, men risikoen for dette er stærkt omdiskuteret [1, 2]. Der er sket en langsom stigning i antallet af tilfælde med andre MRSA-isolater fra mennesker i Danmark, mens antallet af MRSA CC398 stiger kraftigere (Figur 1). MRSA CC398 udgjorde i 2014 43% af det totale antal MRSA-isolater. Smitten sker stadig primært fra svin til mennesker, idet 89% af de smittede enten havde kontakt med svin
eller boede i husstand med en, der havde [3]. En udenlandsk undersøgelse har dog vist, at alene det at bo i
en ca. 1,5 km radius fra en stor svinefarm fordoblede
risikoen for at være bærer af MRSA CC398 [4]. Virulensen af MRSA CC398 er ikke større end for andre typer MRSA. Ud over bærertilstand kan bakterien give sårinfektioner, abscesser, konjunktivitis, postoperative infektioner m.m. [5]. MRSA CC398 har i Danmark krævet enkelte dødsofre blandt personer uden kontakt til svinelandbrug [3].

SYGEHISTORIE

En 33-årig mand blev i marts 2014 henvist af sin fagforening til en arbejdsmedicinsk klinik til udredning for MRSA. Han virkede psykisk belastet og følte, at han var til fare for sine omgivelser pga. sin bærertilstand. Han havde gener i form af uren hud, ledsmerter og bylder nær en cikatrice efter en nylig hernieoperation. Han var landmand med speciale i svineproduktion. Han havde arbejdet i branchen i 14 år, de seneste seks som driftsleder. Han var angiveligt i 2008 blevet podet for MRSA ved en landbrugsmesse og fundet negativ. Primo
2012 blev samtlige fire ansatte på hans arbejdsplads
testet og fundet MRSA CC398-positive. Primo 2013 fik han konstateret MRSA CC398 i bylder nær en operationscikatrice og blev anmeldt som »syg af MRSA« til Arbejdsskadestyrelsen. Efter forgæves udvortes eradikation blev der gennemført peroral eradikation, således at han i august 2013 blev fundet MRSA-negativ. Primo 2014 var han atter MRSA-positiv, indtil han ophørte med sit arbejde og gentog behandlingen. Patientens gravide kæreste, en pædagog uden kontakt til svin, blev fire gange i træk i efteråret 2012 testet positiv. Efter forsøg på eradikation med mupirocin efterfulgt af en kur med mupirocin og chlorhexidin i 20 dage var hun fortsat MRSA CC398-positiv. Peroral eradikationsbehandling blev udsat til efter fødslen, hvorefter hun blev testet MRSA-negativ i 2014. Da hun var blevet gravid igen, var patienten angst for, om han kunne fortsætte i sit erhverv uden at udsætte hende og deres børn for fare. Han fik psykiske problemer med søvnbesvær, skyldfølelse og grådlabilitet og fik psykologbistand på mistanke om en posttraumatisk stresslignende tilstand. Han beskrev modstridende signaler, som han havde fået i sundhedsvæsenet. Han havde forstået på infektions- og hygiejnesygeplejersker, at MRSA CC 398 ikke var farlig, kun resistent over for få antibiotika og ikke smittede mellem mennesker. På den anden side oplevede han, at hospitalspersonale ikke gav hånd, at tandlægebesøg og operationsforløb blev udsat eller flyttet, og at personalet, da hans kæreste skulle føde, anbragte parret i isolation og anvendte beskyttelsesudstyr og personlige værnemidler. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte MRSA-smitten med menerstatning, men afviste stressreaktionen som værende arbejdsbetinget.

DISKUSSION

Sygehistorien illustrerer, hvordan forgæves forsøg på eradikation af MRSA og en konflikt mellem oplevet håndtering og given information bidrog til at stigmatisere en ellers velfungerende smittebærer. Risikoen for stigmatisering af personer er ligeledes fremført af landbrugsorganisationer som argument for ikke at offentliggøre navne på bedrifter med MRSA. Sygehistorien viser for første gang, at MRSA CC398 kan være meget langvarigt til stede og svær at eradikere hos en rask smittebærer uden kontakt til svin, formentlig som følge af gentagen interpersonel spredning. MRSA CC398-positive patienter, der arbejder i landbrug, skal have anmeldt evt. gener og sygdom i den forbindelse som arbejdsbetingede. De kan have behov for vejledning om sygemelding og fremtidigt erhverv og bør informeres korrekt om MRSA. Det er vigtigt at være opmærksom på, at MRSA-bærertilstand ikke må forsinke anden vigtig behandling. Sygehuspersonale bør endvidere være opmærksomt på, at brug af isolation og værnemidler kan være angstfremkaldende i en tid, hvor debatten om MRSA er følelsesladet, og at sådanne billeder forekommer i medierne i forbindelse med ebolavirus o.l.

Korrespondance: Jakob Hjort Bønløkke. E-mail: jahb@rn.dk

Antaget: 16. juni 2015

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 28. september 2015

Interessekonflikter: Forfatternes interessekonflikter er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk