Aspects of the neuroretinal contribution to the development of diabetic retinopathy evaluated by multifocal electroretinography

Afhandlingen udgår fra: Øjenafdelingen, Glostrup Hospital.

For at teste multifokale elektroretinografiske systemers evne til korrekt at stedfæste et surrogatrespons til stimulus' oprindelige position, udviklede vi en signalgenerator, som efterligner nethinders elektriske respons. Metoden afslørede alvorlige fejl i et af de to testede systemers evne til, under standardindstillinger, at stedfæste surrogatresponset til stimulus' oprindelige position. Denne effekt skyldes formentlig, at systemet anvender en for kort m-sekvens. Systemet, som blev anvendt til de kliniske studier i denne afhandling, blev også testet og metoden afslørede ingen fejl i dette system. Metoden er en anvendelig og relevant test af registreringsdelen i multifokale ERG-systemer.

Diabetisk retinopati defineres klinisk ved mikrovaskulære ændringer og den primære genese antages generelt at involvere de retinale kar. Imidlertid har man påvist abnorme retinale neuroner og gliaceller tidligt efter sygdommens indtræden, allerede før der optræder oftalmoskopisk synlig diabetisk retinopati. De tidlige stadier af synlig diabetisk retinopati kendetegnes ved lokaliserede forandringer hvis udbredelse på retina er mere eller mindre tilfældig. Vi har derfor anvendt multifokal ERG på type 1-diabetikere uden retinopati til at objektivisere eventuelle lokale ændringer i neuroretinal funktion, som kan detekteres med full-field-ERG.

Kronisk hyperglykæmi lader til at bidrage væsentligt til udviklingen af og forværring af diabetisk retinopati. Glukose trænger ind i nethindens celler vha. en insulinuafhængig faciliteret transportmekanisme, dvs. styret af det aktuelle blodsukkerniveau. Følgelig vil akutte ændringer i blodsukkeret medføre akutte ændringer i den tilgængelige mængde glukose i nethindens celler. Denne ph.d.-afhandling beskriver ændringer i neuroretinal funktion, som optræder, inden der opstår oftalmoskopisk synlig diabetisk retinopati samt de funk-tionelle konsekvenser af et øget glukosetilbud til nethinden hos sukkersygepatienter uden diabetisk retinopati.

Vi har vist, at ved akut normalisering af blodsukkeret, har patienter med type 1-diabetes langsommere multifokale ERG-svar end raske personer ved samme blodsukkerniveau. Denne forsinkelse formindskes, når patienternes blodsukker bringes op på det forhøjede niveau, diabetikeren normalt befinder sig på. Således tyder vores resultater på, at strukturel beskadigelse af nethinden forekommer, før oftalmoskopisk synlig retinopati optræder. Vores resultater tyder desuden på, at nedregulering af retinas metabolisme under kronisk hyperglykæmi er ansvarlig for en del af de elektrofysiologiske abnormiteter, som ses hos diabetikere uden retinopati.