Aspekter af GH/IGF-aksen hos raske og hos patienter med væksthormonmangel under fysisk arbejde

Formålet med ph.d.-afhandlingen som udgår fra Medicinsk Afdeling M, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, var 1) at undersøge mekanismerne bag den akutte stigning i pituitær væksthormon (GH)-sekretion under exercise med henblik på ghrelins mulige rolle; 2) at kortlægge ændringerne i IGF-relaterede parametre under exercise hos eliteidrætsudøvere; samt 3) at vurdere effekten af farmakologiske doser af GH til raske frivillige mhp. udvikling af metoder til påvisning af GH-doping.

Det første studium viste, at ghrelin var upåvirket under exercise hos voksne med svær væksthormonmangel (GHDA) og raske kontrolpersoner. Derimod var ghrelin lavere om morgenen hos GHDA, efter de havde taget deres vanlige aften-GH-dosis, end når de ikke havde taget deres vanlige aften-GH. Dette kunne skyldes, at GH per se supprimerer ghrelin eller de højere insulinniveauer under GH-administration.

Det andet studium viste, at exercise ikke øger IGF-binding protein-3 (IGFBP-3) proteolytisk aktivitet, og at mindre forandringer i total IGF-I, total IGF-II, IGFBP-3 og IGFBP-4 kan forklares ved akut hæmokoncentrering under exercise. Frit IGF-I og II var nedsat. Vores IGF-data kan således ikke forklare den anabole effekt af exercise.

Det tredje studium var et placebokontrolleret, dobbeltblindet, GH-dosis-respons-studium. Variationen for total IGF-I, IGFBP-2, IGFBP-3 og ALS var 10-22%, hvor IGFBP-2 udviste størst variation. Behandlingsresponset i GH-grupperne udviste en kønsforskel, således at mænd var mere følsomme for GH end kvinder. Blandt IGF-I-relaterede substanser havde IGF-I størst diskriminativ styrke til at skelne GH-grupperne fra placebogruppen.