Aspekter vedrørende påvisning af Blastocystis og Blastocystis sp.-subtyper

Studiet er gennemført i Afdeling for Bakteriologi, Mykologi og Parasitologi, Statens Serum Institut, og Københavns Universitet.

Selv om Blastocystis er en af de mest almindeligt forekommende organismer i mave-tarm-kanalen, har parasitten indtaget en gådefuld rolle blandt de encellede tarmparasitter. Mange aspekter vedrørende livscyklus og smitte kendes ikke, og det er stadig uvist, i hvilket omfang parasitten medvirker til sygdom.

Til dato har molekylærepidemiologiske studier, der karakteriserer Blastocystis -isolater og tester hypoteser vedrørende subtypeassocierede forskelle i patogenicitet, været få og besværliggjort af kontinuerlig opbygning af ny viden, der kræver en revision af tidligere anerkendte teorier og metodologier.

Denne afhandling søgte at sammenligne forskellige, almindeligt anvendte rutinemetoder, der bruges i diagnostikken af Blastocystis , og at udvikle og integrere molekylære metoder til påvisning og subtypning af Blastocystis, inklusive PCR, dideoxysekventering og pyrosekventering. Målet var at skabe en platform for fremtidig Blastocystis- forskning og et fundament, hvorpå publicerede estimater af parasittens forekomst på genus- og subtypeniveau kunne bedømmes.

PCR-metoder blev udviklet og benyttet til diagnostik af Blastocystis- infektioner og til at udgøre en reference i diagnostisk komparative studier. In vitro-dyrkning og farvning af fikseret fæces havde en sensitivitet på 89% henholdsvis 82% og var ikke signifikant mindre følsomme end PCR, hvorimod formol-ethylacetat-koncentrationsteknikken, som bruges rutinemæssigt verden over til påvisning af orm, æg og cyster, kun var 50% følsom i forhold til PCR.

En metode baseret på pyrosekventeringsteknologi blev udviklet som et kosteffektivt alternativ til dideoxysekventering. Denne metode kunne anbefales til Blastocystis- subtype-screening af store populationer af dyr og mennesker og er derfor relevant mhp. fremtidige forsøge på at afdække Blastocystis- infektioners molekylærepidemiologiske forhold.

Derudover blev der taget et initiativ til at skabe et overblik over metoder anvendt til molekylær karakteristik af Blastocystis- isolater og en enighed om en »state of the art« Blastocystis -subtypeterminologi. I fremtiden klassificeres Blastocystis -isolater fra mennesker, pattedyr og fugle i ni subtypegrupper på basis af small subunit rRNA-genanalyse for bedre at kunne forstå og sammenligne resultater på tværs af laboratorier. Desuden blev det foreslået at udelade species-betegnelsen hominis, da det står klart, at dette er en parafyletisk taxon.

De 111 Blastocystis- stammer omtalt i afhandlingen blev ved fylogenetiske studier vist hovedsageligt at tilhøre subtypegrupperne 1-4. Subtype 7- og 9-isolater blev fundet lejlighedsvis, hvorimod isolater hørende til gruppe 5, 6 og 8 ikke blev påvist i nogen af de nærværende studier.