Content area

|
|

Association of single nucleotide polymorphisms in six candidate genes with peripheral measures of bone mass and fracture risk in a case/control study of postmenopausal Danish women

Forfatter(e)
Henrik Løvendahl Jørgensen: Forf.s adresse: Klinisk Biokemisk Afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. E-mail: hlj@dadlnet.dk Forsvaret finder sted fredag den 12. september 2003 kl. 14.00 i Auditorium 3-4 på H:S Hvidovre Hospital Bedømmere: Bjarne Lund, Bente L. Langdahl og Anders Gotfredsen. Vejledere: Jes B. Lauritzen, Mogens Fenger og cand.scient. Philip Kusk.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på arbejde udført på Klinisk Biokemisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, 1999-2002, og omfatter fire artikler.

Formålet var at undersøge perifere målinger af knoglemasse og genetiske markører mhp. at beregne odds ratio for fraktur.

76 kvinder med collesfraktur, 47 med hoftefraktur og 231 kontroller fik målt broadband ultrasound attenuation , BUA, og speed of sound , SOS, i calcaneus samt knoglemineraldensiteten, BMD, i den distale underarm.

Polymorfier i 6 kandidatgener (Bone Sialoprotein [BSP], Osteoprotegerin [OGP], Apolipoprotein E [APOE], Collagen type Iα [COLIA1], Human matrix Gla protein [MGP] og Metylen tetrahydrofolate reduktase [MTHFR] blev undersøgt.

Fraktur odds ratio: Collesfraktur: 3,1 [1,8-5,2] for BUA, 4,1 [2,3-7,4] for SOS og 2,2 [1,3-3,7] for BMD. Hoftefraktur: 3,4 [1,5-7,7] for BUA, 3,6 [1,6-8,1] for SOS og 3,2 [1,4-7,4] for BMD.

Der var ingen association mellem polymorfierne i BSP-, APOE-, COLIA1- eller MGP-generne med knoglemasse eller frakturstatus.

MTHFR (C677T) var ikke associeret med knoglemasse, men ratio'en mellem frakturpatienter og kontroller øgedes med antallet af C-alleler (p=0,007). Effekten er ligeledes til stede i en logistisk regressionsmodel med knoglemasseparametrene som co-variable.

For OPG (A163G)-polymorfien var G-allelen signifikant associeret med lav knoglemasse. Ratio'en mellem frakturpatienter og kontroller øgedes med antallet af G-alleler (p=0,01). Effekten var imidlertid ikke uafhængig af knoglemasse i den logistiske regressionsanalyse.

Perifere målinger af knoglemasse og genetiske markører er potentielt kosteffektive alternativer til centrale BMD-målinger, men metoderne skal efterprøves i prospektive studier.

Reference: 
Ugeskr Læger 2003;165(36):
Blad nummer: 

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer