Astmatisk senreaktion efter kontakt med epoxy

Eksponering for kemikalier på arbejdspladsen kan potentielt give forsinkede allergiske reaktioner, både kontaktdermatitis og asthma bronchiale. Nogle af de hyppigste allergener på arbejdspladsen er epoxyresin, thiuram, carba mix, nikkelsulfat, kobaltklorid, glutaraldehyd og formaldehyd [1]. Afhængig af deres
molekylvægt kan allergenerne give hud- eller luftvejssymptomer. Kontaktdermatitis udløses af lavmolekylære kemikalier, der hæftes ved proteiner i huden. Astma kan udløses af både lav- og højmolekylære kemikalier [2]. Epoxyresiner kan ved luftbåren eller direkte kontakt give kontaktdermatitis. Det er dog sjældent beskrevet, at de kan udløse astma [3].

SYGEHISTORIE

En 51-årig mandlig ryger blev henvist til en arbejdsmedicinsk klinik efter akut indlæggelse på grund af et astmaanfald. Man havde mistanke om en sammenhæng mellem astmaen og udsættelse for epoxy. Manden havde kendt allergisk rinitis over for husstøvmider og Alternaria. Han arbejdede bl.a. med fremstilling af forme på en fabrik, hvor man producerede vindmøllevinger. Formene blev lamineret med epoxyresin blandet med hærder. Inden for en sikkerhedsafstand på ti meter blev der anvendt ånddrætsværn (filtermaske) og helkropsdragt. Konsekvent anvendelse af disse foranstaltninger fandt dog ikke sted uden for sikkerhedsafstanden.

Tre måneder efter, at man indførte en ny epoxyresin (RENLAM LY 5210) og hærder (REN HY 5213 BD), fik patienten anfaldsvist åndenød, specielt når han cyklede hjem efter arbejde. Symptomerne svandt, da han blev sygemeldt i tre uger. Den første dag, han genoptog arbejde, fik han åndenød og pibende vejrtrækning og kunne ikke cykle hjem pga. forpustethed. Han opsøgte skadestuen, hvor han blev akut indlagt, og man konstaterede astma.

På den lungemedicinske afdeling gennemførte man en 30 minutter specifik bronkial provokation (SBP) med lokal udsugning. I de første fem minutter opblandede han 25% hærder og 75% resin. Derefter rullede han epoxyblanding på en glasfibermåtte, ligesom han gjorde på arbejde.

Syv timer efter provokationen fik han åndenød, pibende vejrtrækning og hoste. Peak flow faldt med 30%. En kontrolprovokation med vandbaseret maling var negativ (Figur 1). I dermatologisk regi var eksemprøver over for epoxyprodukter eller isocyanater (hærder) negativ. I efterforløbet var det nødvendigt, at patienten blev omplaceret på sin arbejdsplads.

DISKUSSION

Epoxyresin forårsager ofte kontaktdermatitis, men meget sjældent asthma bronchiale [1, 3, 4]. Patienten i sygehistorien fik astma pga. luftbåren kontakt med blandet epoxy. Det var ikke muligt at teste hærder og resin hver for sig. Det er meget svært at diagnosticere arbejdsbetinget astma, der er forårsaget af lavmolekylære stoffer. Dels er der ofte tale om en astmatisk senreaktion, dels kan man ikke måle specifik immunglobulin E og foretage priktest. Det er ofte nødvendigt at udføre en SBP for at fastlægge diagnosen. Alene i de seneste ti år har man ved hjælp af SBP fundet 41 nye årsager til arbejdsbetinget astma [5]. SBP kræver mindst 24 timers indlæggelse og observation, for at man kan behandle eventuelle livstruende senreaktioner relevant.

Når der er mistanke om arbejdsbetinget astma, bør patienten tidligt i forløbet henvises til en arbejdsmedicinsk eller lungemedicinsk klinik eller et allergicenter, så der kan opnås en korrekt diagnose.

KORRESPONDANCE: Georg Authried, Hudafdeling I og Allergicentret,
Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C.
E-mail: georg.authried@ouh.regionsyddanmark.dk

ANTAGET: 11. oktober 2012

FØRST PÅ NETTET: 29. april 2013

INTERESSEKONFLIKTER: