Asylansøgende børns sundhedstilstand

Introduktion: Ved undersøgelsen ønskes der at beskrive asylansøgende børns sociale og familiemæssige situation, sundhedstilstand, belastningsfaktorer, der er knyttet til migration, og der ønskes at afdække praksisrelevante indikatorer, der yderligere kan afgrænse børn med særlige behov.

Materiale og metoder: En tværsnitsundersøgelse af asylansøgende børn, der det første halve år af 1997 blev indkvarteret på Dansk Røde Kors-modtagecentre og undersøgt af læger og/eller sundhedsplejersker ifølge retningslinjer fra Dansk Røde Kors' social- og sundhedsfaglige kontor. Ved sproglige forståelsesproblemer har der været en tolk til stede ved undersøgelserne. Data er hentet fra barnets og forældrenes journaler.

Resultater: Der indgik 364 børn i undersøgelsen. 59% af børnene havde 306 diagnoser eller symptomer, 17% af dia-gnoserne gav anledning til henvisning til speciallæge eller psykolog. Børnene kom fra 25 forskellige lande. 43% kom med begge forældre. De hyppigste symptomer, der var beskrevet hos børnene, var tand- og hudproblemer samt enuresis.

Diskussion: På baggrund af den prævalens af sygdomme, der er fundet, er asylansøgende børn ikke umiddelbart hyppigere syge end børn, der bor i Danmark. Der peges på, at nærværende undersøgelse med fordel kunne gentages med henblik på resultaternes almengyldighed. I journalerne er asylansøgende børns fysiske sundhedstilstand velbeskrevet, mens symptomer, der hidrører fra flugt og oplevelser, er sparsomt beskrevet. Det anbefales, at der udføres en undersøgelse, der både beskriver børnenes fysiske og psykiske sundhedstilstand.

Gennem 18 år har Dansk Røde Kors (DRK) efter aftale med Udlændingestyrelsen stået for indkvartering, undervisning og forplejning af asylansøgere. I forplejning indgår der en sundhedsundersøgelse ved ankomsten og de nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

En asylansøger er en flygtning, der spontant kommer til et land og søger om ophold. I sagsbehandlingsperioden betegnes personen som asylansøger.

I perioden fra 1984 til 1997 indrejste i alt 96.117 personer (1), hvor det laveste antal var 3.000 i 1987, og det højeste var 16.000 i 1993. Gennem årene har børn i alderen 0-18 år udgjort 25-30% af de indrejste.

Asylansøgere har ikke samme direkte adgang til det danske sundhedssystem, som personer med fast bopæl i Danmark. Når asylansøgere ankommer til DRK's modtagecenter, tilbydes alle børn og voksne en sundhedsscreening. Derudover ydes akut, smertelindrende og infektionsbekæmpende behandling - for yderligere behandling søges der kaution.

I asylperioden tilbydes børn (0-18 år) ydelser efter lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (2) samt vaccinationer, forebyggende og behandlende tandpleje.

Flygtningebørns sundhedstilstand beskrives i forskellige videnskabelige arbejder. Disse kan opdeles i undersøgelser, der omhandler børnenes fysiske tilstand (3-5), og beskrivelser af børnenes oplevelser af krig og symptomer som følge deraf (6-8). Nogle undersøgelser tager udgangspunkt i børnenes nationalitet (3, 6-8), mens andre beskriver en population af flygtninge fra forskellige lande (4, 5).

I nærværende undersøgelse rejses spørgsmålet, om hvorvidt de ovenfor nævnte resultater også er gældende for de børn, der søger asyl i Danmark. Dette spørgsmål blev særlig aktuelt, da det i 1997 blev besluttet, at asylansøgende børn skulle have tilbud om besøg af en sundhedsplejerske. Forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge har hele tiden fundet sted, men der blev nu brug for en systematisk dataindsamling og beskrivelse af børnegruppen, således at det forebyggende arbejde kunne planlægges efter børnenes behov.

Materiale og metoder

Formålet med nærværende undersøgelse er: 1) at beskrive en gruppe asylansøgende børns sociale og familiemæssige situation samt deres sundhedstilstand, 2) at identificere helbredsproblemer, der er associeret med sociodemografiske forhold, og belastningsfaktorer, der er knyttet til migration, blandt asylansøgerbørn, og 3) at afdække praksisrelevante indikatorer, der yderligere kan afgrænse børn med særlige behov.

Materialet er børn (0-18 år), der søgte asyl fra den 1. januar til den 30. juni 1997 og blev indkvarteret på et af DRK's asylcentre, og som ved ankomsten (inden for de første fire uger) var blevet undersøgt af en læge og/eller en sundhedsplejerske ifølge de retningslinjer, der er udarbejdet af DRK's social- og sundhedsfaglige kontor. Ved sproglige forståelsesproblemer har der været en tolk til stede ved undersøgelserne. Indsamling og bearbejdning af data til denne undersøgelse foregik fra april til oktober 1998 med støtte fra Sundhedsministeriets Sundhedspulje. Data er hentet fra børne-nes og forældrenes journaler. Oplysninger om asylperioden er hentet fra asylafdelingens registrering.

Variablerne er opdelt i: 1) sociodemografiske: køn, alder, verdensdel, familiestatus, antal år i skole for både barn, far og mor, 2) belastninger i relation til migration og flygtningebaggrund: flugttid, oplevet krig og tidligere ophold i flygtningelejre, 3) belastninger i relation til flygtningebaggrund hos barn, far og mor: fængselsophold, tortur og 4) sundhedsvariabler: symptomer og sygdomme defineret ud fra International Classification of Primary Care (ICPC) (9), vægt i forhold til højde og tandstatus.

Beskrivelsen og analysen er baseret på frekvensfordelinger. Analysen har omfattet univariante og bivariate statistiske metoder, hvorved der er foretaget sammenligning af proportioner. De indsamlede data indeholder en population, der ikke i statistisk forstand er repræsentativ som en normalpopulation. Derfor er der ikke udført statistiske test.

Resultater

Der indrejste i alt 455 børn i den valgte periode. Der indgik 364 børn i undersøgelsen, heraf var 80% blevet undersøgt af en sundhedsplejerske og en læge, 17% var kun blevet undersøgt af en sundhedsplejerske, og 3% var kun blevet undersøgt af en læge. I alt 214 børn (59%) havde 306 diagnoser eller symptomer, 53 (17%) af diagnoserne gav anledning til henvisning til speciallæge eller psykolog. De 306 diagnoser/ symptomer fordelte sig på de i Tabel 1 anførte områder. Børnenes vægt i forhold til højde viser, at 18% ligger på eller over 90%-percentilen, og 11% ligger under 10%-percentilen. Dette har ikke givet anledning til notater i journalerne og er derfor ikke medtaget under diagnoser.

Alder og køn

De undersøgte børn var fra en måned til 17 år gamle. De fordelte sig som følger: 101 børn fra nul år til tre år, 90 børn fra fire år til syv år, 79 børn fra otte år til 12 år og 94 unge i gruppen 13-17 år. Tandproblemer, som er det hyppigste sym-ptom, fordelte sig med 57% hos de 4-7-årige, 47% hos de ældste fra 13 år til 17 år, 41% hos gruppen fra otte år til 12 år mens det var 13% hos de mindste fra nu l år til tre år.

Enuresis var det hyppigste symptom med 17% hos de 4-7-årige, og i gruppen fra 13 år til 17 år var det hyppigste sym-ptomer fra luftvejene (11%), huden (11%) og øjnene (10%). Af de fire aldersgrupper var de 0-3-årige den gruppe, der havde færrest symptomer.

Fordelingen på køn i den undersøgte gruppe var 57% drenge og 43% piger. Der var ingen forskel i fordelingen af symptomer mellem kønnene.

Verdensdel

Børnene kom fra 25 forskellige lande, der fordelte sig på følgende verdensdele: 44% fra Europa, 27% fra Mellemøsten og Nordafrika, 17% fra Afrika syd for Sahara, 11% fra Sydasien og 1% fra Østasien. Alle verdensdele udviste forskellige sundhedsprofiler. Det hyppigste symptom i Europa var sym-ptomer fra huden (6%), i Mellemøsten og Nordafrika var det enuresis (12%), i Afrika syd for Sahara var det symptomer fra huden og fordøjelsesorganerne begge (10%) og i Sydasien symptomer fra huden (13%). Børn fra Mellemøsten og Nordafrika havde hyppigst symptomer fra tænderne (46%). Gruppen fra Afrika syd for Sahara havde færrest tandproblemer (23%).

Familiestatus

Børnenes familiestatus ved indrejsen var følgende: 43% med far og mor, 36% med mor, 0,8% med far, 17% alene, 3% ledsaget af en anden voksen end far/mor og 0,2% (én) sammen med en ægtemand. Børn, der kommer alene, har hyppigst symptomer fra luftvejene (13%), muskel-skelettet (13%), øjnene (11%), huden (10%) og tandproblemer (50%). Børn, der var ledsaget af anden voksen end far/mor, havde hyppigst symptomer fra øjnene (17%) og tandproblemer (50%). De piger, der var gravide, kom enten alene eller med en anden voksen ledsager end forældrene. Børn, der kommer med begge forældre, har hyppigst enuresis (10%) og symptomer fra tænderne (37%). Børn, der kommer med én forældre, har hyppigst symptomer fra huden (13%) og fra tænderne (35%).

Skolegang

Der var 213 børn i alderen 6-17 år, hvoraf 89% oplyste om deres skolegang. 29% havde gået i skole svarende til dansk standard (start ved seksårsalderen og ni års skolegang). 71% opfyldte således ikke dansk standard, af denne gruppe havde knap halvdelen aldrig gået i skole. De havde en gennemsnitsalder på ti år og en median på ni år. I gruppen, der aldrig havde gået i skole, var kønsfordelingen 63% drenge og 36% piger. De børn, der ikke opfyldte dansk standard, havde hyppigere symptomer fra huden (12%) og ørerne (8%), mens gruppen, der opfyldte dansk standard, hyppigere havde symptomer fra øjnene (11%) og muskel-skelettet (7%).

Forældrenes skolebaggrund viste følgende: 36% af fædrene havde gået i skole fra et til ni år, og 64% havde mere end ti års skolegang. 49% af mødrene havde gået i skole fra et til ni år, 45% havde gået i skole i mere end ti år, og 6% var analfabeter.

Belastninger i relation til migration og flygtningebaggrund

Flugttiden beregnes som tiden fra barnet har forladt sit oprindelige hjem til ankomsten i Danmark. 58% havde været på flugt i mindre end to måneder, 25% mellem tre måneder og 12 måneder og 17% i mere end 12 måneder. Af de børn, der havde været på flugt i mere end 12 måneder, havde knap halvdelen tandproblemer, og de hyppigste symptomer var fra huden (17%), almene uspecificerede symptomer (10%) og symptomer fra fordøjelsesorganerne (10%). I gruppen, der havde været på flugt mellem tre måneder og 12 måneder, var de hyppigste symptomer fra huden (10%), luftvejene (10%) og almene uspecificerede symptomer (5%). I den sidste gruppe, der havde haft den korteste flugttid, var de hyppigste symptomer enuresis (8%), symptomer fra ørerne (7%) og fra luftvejene (6%).

De børn, der havde boet i flygtningelejre (11%) inden ankomsten til Danmark, havde kun symptomer fra luftvejene (12%), øjnene (7%), nervesystemet (7%), psykiske symptomer (2%) og symptomer fra urinvejene (2%). De havde en hyppighed af tandproblemer på 28%. Gruppen, der ikke havde boet i flygtningelejre tidligere, havde hyppigst sym-ptomer fra huden (9%), enuresis (7%), symptomer fra ørerne (6%), fra øjnene (5%) og fra fordøjelsesorganerne (5%). De havde symptomer inden for alle de registrerede sygdomsområder og udviste således en anden sundhedsprofil end gruppen, der havde boet i flygtningelejre. Hyppigheden af tandproblemer var 40% hos gruppen, der ikke havde boet i lejr.

Børn, der oplyste at have oplevet krig (18%), havde hyppigst symptomer fra huden (15%), fordøjelsesorganerne (13%), øjnene (10%), muskel-skelettet (10%) og tænderne (50%). De, der ikke havde oplyst at have oplevet krig, havde hyppigst symptomer som enuresis (7%), symptomer fra huden (6%), fra ørerne (5%), fra luftvejene (5%)og fra tænderne (36%).

26% af børnenes fædre og 9% af mødrene havde været udsat for tortur. 46% af fædrene og 6% af mødrene havde været fængslet.

Symptomer fra ørerne sås hyppigere hos børn, hvis far havde oplyst om tortur (11%) end hos børn, hvor der ikke var oplyst om tortur (5%). Det samme gjorde sig gældende, hvor det var oplyst, at faderen havde været fængslet, idet hyppigheden af symptomer fra ørerne hos disse børn var 10%, mens den hos gruppen, hvor der ikke var oplyst om fængsling, var 3%.

Enuresis var hyppigere i gruppen, hvor faderen havde oplyst at have været tortureret (11%) og mindre hyppig i gruppen, hvor der ikke var oplyst om tortur (8%). Hvor moderen havde oplyst om tortur, havde 13% af børnene enuresis mod 8%, hvor der ikke var oplyst om tortur. I gruppen, hvor moderen havde oplyst om fængsling, havde 18% enuresis, mens der i gruppen, hvor det ikke var oplyst om fængsling, var 7%. Der sås ingen forskelpå, hvorvidt faderen havde oplyst om fængsling eller ej.

Om børnene var det oplyst, at de havde været udsat for følgende traumer: 21% havde været udsat for alvorlige eller livstruende hændelser, 18% havde oplevet krig, 12% havde set overgreb på nære pårørende, 11% havde boet i flygtningelejre, 8% havde mistet nær familie, og 6% havde opholdt sig i aflukkede rum, enten beskyttelsesrum eller containere under transport. Der var to børn, der havde deltaget i krig, otte havde været fængslet, og fem havde været udsat for tortur. I alt 49% af børnene oplyste at have været udsat for traumer. Det er ikke opgjort, hvor mange af børnene, der havde oplevet flere af hændelserne.

Asylstatus for de 364 børn viste per 15. juni 1998, at 43% havde fået asyl, 22% var udrejst, og 35% boede fortsat på asylcentre.

Diskussion

Nærværende undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse og giver dermed et øjebliksbillede af den indrejste population. Undersøgelsens data er baseret på journalmateriale. Informationerne var ikke indsamlet med henblik på at skulle danne grundlag for en videnskabelig undersøgelse, men det syntes relevant at anvende data, der allerede var indsamlet, da disse informationer i det daglige danner grundlag for sundhedsydelser til det enkelte barn i præasylfasen.

Der indrejste i alt 455 børn, men af disse indgik 20% ikke i undersøgelsen, idet journalerne ikke fandtes. Kartoteket for kautionsansøgninger blev gennemgået med henblik på, om der var søgt kaution til længerevarende behandling af nogen af børnene blandt disse 20%. Der var søgt kaution til to børn, det ene var henvist til behandling af torticollis congenita, og det andet barn var henvist til talepædagog på grund af læbeganespalte. De to børns helbredsproblemer ville være beskrevet ved ankomsten, og der kan således være tale om en selektionsbias.

Modtagelsesproceduren, som denne undersøgelse bygger på, fokuserer hovedsagelig på børnenes sundhedstilstand og behandlingsbehov ved ankomsten. Resultaterne viser, at 59% af børnene havde en diagnose eller symptomer. Af en dansk undersøgelse (10) fremgår det, at 60% af danske børn ved skolestart blev registreret med en diagnose fra skolelægen. Resultaterne er ikke direkte sammenlignelige, men siger alligevel noge t om, at asylansøgende børn ikke i særlig grad er fysisk syge ved ankomsten. 17% er i nærværende undersøgelse blevet henvist til videre behandling mod 30% i en anden undersøgelse (4). Forskellen kan evt. skyldes forskellige procedurer, idet der i nærværende undersøgelse henvises til behandling, hvis behovet er uopsætteligt.

De hyppigste fund i denne undersøgelse var tandproblemer, derefter kommer hudproblemer og enuresis. På trods af forskellige registrerings- og undersøgelsesmetoder svarer det niveaumæssigt til, hvad der findes i andre undersøgelser (3-5).

I nærværende undersøgelse var tre børn til observation for lungetuberkulose. I andre undersøgelser (4, 5), hvor alle flygtninge enten tilbydes mantoux eller røntgen af lungerne, finder man i én undersøgelse ét tilfælde af lungetuberkulose blandt 132 børn.

De belastende oplevelser, børnene har været udsat for, er kun i få tilfælde vurderet af lægen til at give anledning til helbredsproblemer af en sådan karakter, at det har betydning for barnets samlede sundhedstilstand. Ét barn blev diagnosticeret med post-traumatic stress disorder (PTSD). I andre undersøgelser, hvor data er baseret på helbredsundersøgelser (3-5), beskrives der ingen fund af PTSD, mens man i en undersøgelse af flygtningebørns psykiske symptomer og adfærdsproblemer beskriver 67%, der lider af klinisk angst (6).

Alder har betydning; jo ældre børnene er, jo flere helbredsproblemer har de. Det vil sige, at børn fra nul år til tre år i færre tilfælde havde symptomer end de ældre børn. En litteraturgennemgang viste ikke andre undersøgelser af flygtningebørn opdelt på alder. En samlet oversigt (11) over danske børn viser, at de alvorligste sygdomme forekommer lige efter fødslen; overført på asylansøgende børn kan det indikere, at det hovedsagelig er de raske børn, der tages med på flugt.

Børn, der kommer alene, har hyppigere helbredsproblemer end børn, der kommer med forældre. Der kan stilles spørgsmål ved dette resultat. Forholder det sig således, at børn der kommer alene er mere syge? Har det betydning, at børn, der kommer uden forældre, selv svarer på alle de spørgsmål, som læge og sundhedsplejerske stiller, i modsætning til børn, der kommer med forældre?

Tiden under flugt er for barnet en meget utryg periode, og eksistentiel usikkerhed kan få indflydelse på barnets udvikling. Denne antagelse om negative helbredskonsekvenser af flugt understøttes af den foreliggende undersøgelse. Således har børn i gruppen, der har haft en flugttid på længere end 12 måneder, hyppigere symptomer end børn i de to andre grupper. Asylperioden, hvor man venter på svar om tilladelse til at blive i landet, må også antages at være en utryg periode for børn og forældre. At de børn, der indgik i denne undersøgelse, yderligere levede i usikkerhed i en lang periode ses, af at 35% stadig boede på asylcentre på opgørelsestidspunktet for undersøgelsen. Deres ventetid var da fra 11,5 måneder til 17,5 måneder.

Den gruppe, der oplyste at have boet i flygtningelejre tidligere, havde mindre hyppighed af symptomer end dem, der ikke havde boet i flygtningelejre. Der er ikke i nærværende undersøgelse oplysning om, hvor i verden børnene havde boet i lejr.

Nærværende undersøgelsesresultater svarer niveaumæssigt til, hvad andre har fundet (3-5), men på trods af det kunne den med fordel gentages med henblik på resultaternes almengyldighed. I journalerne, der danner grundlag for undersøgelsen, er børnenes fysiske sundhed velbeskrevet, mens symptomer på flugt og oplevelser er sparsomt beskrevet. Der er behov for en undersøgelse, hvor både børnenes fysiske og psykiske sundhedstilstand beskrives, således at det sundhedstilbud, der gives, svarer til de behov, børnene har.

Konklusion

De hyppigste symptomer, som det er beskrevet, at børnene havde, var tand- og hudproblemer samt enuresis. Af socio-demografiske forhold, der havde indflydelse på barnets sundhedstilstand, kan peges på alder; jo ældre barnet var, jo flere symptomer på dårligt helbred blev der fundet. De, der hyppigst havde tandproblemer, var børn fra Mellemøsten, derefter kommer børn fra Europa og Sydasien, mens børn fra Afrika syd for Sahara havde færrest tandproblemer. Børn, der indrejste alene, havde hyppigere symptomer på sygdom end de øvrige grupper.

Belastningsfaktorer i relation til flygtningebaggrund viser, at flugttidens længde og oplevelse af krig havde negativ indflydelse på sundhedstilstanden. Børn, der havde boet i flygtningelejr tidligere, havde mindre hyppigt symptomer end de øvrige børn.

Kirsten Abdalla, Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, Dag Hammerskjölds Allé 28, DK-2100 København Ø.

Antaget den 30. oktober 2002.

Dansk Røde Kors, Asylafdelingen.

1. Dansk Røde Kors. Asylarbejdet 1996. København: Dansk Røde Kors, 1997.
2. Lov nr. 438 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. 14. juni 1995.
3. Hjern A, Koctürk-Runefors T, Jeppson O, Tegleman R, Höjer B, Adlercreutz H. Health and nutrition in newly resettled refugee children from Chile and Middel East. Acta Pædiatr Scand 1991; 80: 859-67.
4. Meropol SB. Health status of pediatric refugees in Buffalo, NY. Arch Pediatr Adolesc 1995; 149: 887-92.
5. Hayes EB, Talbot SB, Matheson ES, Pressler HM, Hanna AB, McCarthy CA. Health status of pediatric refugees in Portland, Me. Arch Pediatr Adolesc 1998; 152: 564-8.
6. Montgomery E. Flygtningebørn fra Mellemøsten [disp]. København: Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, 1996.
7. Tibor B, Nørregaard J, Packness Aa. Undersøgelse af bosniske unges baggrund i forhol