Asymptomtisk amøbekolitis påvist ved koloskopi

Amøbiasis er en infektion i menneskets mave-tarm-kanal (fortrinsvis i caecum) forårsaget af den encellede parasit Entamoeba histolytica. Smitte sker primært fækalt-oralt ved indtagelse af cyster fra forurenede fødevarer eller gennem oral-/analsex. E. histolytica koloniserer mave-tarm-kanalen i et asymptomatisk forløb (noninvasiv), men i ca. 10% af tilfældene overlever E. histolytica mucosa, invaderer lamina propria og forårsager invasiv infektion [1]. Ubehandlet kan dette føre til infektioner både intraintestinalt (f.eks. diarré, dysenteri og amøbekolitis) og mere sjældent ekstraintestinalt (f.eks. i lever, lunge, hjerte og hjerne) [2, 3]. Det anslås, at der på verdensplan forekommer op imod 100.000 dødsfald årligt pga. invasiv amøbiasis [3].

E. histolytica er endemisk i de tropiske og subtropiske områder, men er udbredt over hele verden med den højeste forekomst i den tredje verden pga. dårlige hygiejniske forhold [4]. Forekomsten af infektioner forårsaget af E. histolytica er lav i Danmark og ses hovedsageligt i forbindelse med importerede tilfælde (turister, indvandrere og flygtninge).

Vi præsenterer et tilfælde af asymptomatisk amøbekolitis, der blev fundet i forbindelse med screeningskoloskopi.

Sygehistorie

En 61-årig mand fik i forbindelse med koloskopi, der blev udført pga. en positiv screeningtest for kolorektal cancer, påvist et malignitetsuspekt område i caecum (Figur 1A). Området blev biopteret og prøverne sendt til histologisk undersøgelse. Efterfølgende CT af abdomen viste en uskarp afgrænset tumorproces i caecum samt øget vægtykkelse omkring valvula. Der blev ikke påvist forstørrede lymfeknuder eller tegn til ekstraintestinal disseminering ved CT af thorax og abdomen. Patienten havde ingen gastrointestinale symptomer eller øvrige gener forud for fundet. Ved histologisk undersøgelse fandt man ulcerativ inflammation i slimhinden. I ulcusmaterialet luminalt sås trofozoitter med udseende som E. histolytica (Figur 1B). Flere af trofozoitterne indeholdt røde blodlegemer intracytoplasmatisk. Slimhinden var uden neoplastiske forandringer. Der forelå ingen parakliniske infektionstal. Fundet blev konfereret med infektionsmedicinere, og der blev påbegyndt behandling med peroralt administreret metronidazol 500 mg × 3 i ti dage. I fæcesprøver, der blev indsendt i forbindelse med udredningen, blev der påvist E. histolytica med speciesspecifik realtidspolymerasekædereaktion.

Kontrolkoloskopi foretaget to måneder efter behandlingen viste fuldt ophelet ulcus samt normal slimhinde, og kontrollen blev afsluttet uden yderligere opfølgning.

Patienten kunne senere oplyse, at han i perioden 2012-2016 havde rejst en del i Indien, hvor han under besøget i 2012 havde haft voldsom diarré. Hans seneste rejse var til Sydafrika i 2018, hvor han rejste i bushen nær Kruger nationalpark og Cape Town. Han havde ingen erindring om diarré eller anden sygdom på denne rejse. Såvel Indien som Afrika er mulige lokaliteter for eksponering af den senere udviklede amøbekolitis.

Diskussion

Det specielle ved sygehistorien er, at denne amøbekolitis blev fundet i forbindelse med cancerudredning og verificeret ved både patologi og mikrobiologi samt det asymptomatiske sygdomsbillede. Det er ikke ofte E. histolytica påvises i Danmark, og på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, hvor man modtager prøver fra Fyn, påvises der kun 1-3 tilfælde/år.

Sygdomme forårsaget af E. histolytica er ikke indberetningspligtige som led i den nationale overvågning af smitsomme sygdomme, og det nøjagtige antal tilfælde i Danmark kendes derfor ikke.

Ved anvendelse af mere følsomme test, som DNA-baseret molekylærbiologiske metoder til påvisning af diarréfremkaldende parasitter, herunder E. histolytica i fæces, øges både sensitiviteten og specificiteten markant i forhold til tidligere anvendt mikroskopi [5].

Med denne sygehistorie ønsker vi at øge opmærksomheden på, at der i tilfælde af mistanke om intestinal maglinitet eller inflammatorisk tarmsygdom, og dette ikke påvises, bør foretages yderligere udredning med mikrobiologisk diagnostik, såsom undersøgelse for tarmpatogene mikroorganismer.

Infektion forårsaget af E. histolytica kan opstå flere år efter ekspositionen [4], og grundig rejseanamnese og udsættelse for andre relevante ekspositioner er vigtig. Hos patienten i sygehistorien var der fra sidste eksponering til påvisning af amøbekolitis gået to år. Ved påvisning af E. histolytica anbefales der altid behandling, og ved instestinal infektion anbefales der desuden efterbehandling med et luminalt amøbicid, så udvikling af invasiv infektion og smittespredning forebygges.

Korrespondance Gitte Nyvang Hartmeyer. E-mail: gitte.hartmeyer@rsyd.dk
Antaget 21. juli 2021
Publiceret på ugeskriftet.dk 6. september 2021
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2021;183:V05210447