Atrial and ventricular volume and function in atrial fibrillation - a magnetic resonance imaging study

Ph.d.-studiet udgår fra Kardiologisk Afdeling og Danish Research Centre for Magnetic Resonance på H:S Hvidovre Hospital og består af tre originalarbejder samt en oversigt.

Formålene var:

• At evaluere MR-scanning som metode samt beskrive atriernes og ventriklernes volumina og ejection fraction (EF) hos raske og hos patienter med atrieflimren (AF) før og efter DC-konvertering

• At bestemme plasma atrial (ANP) og B type-(BNP) natriuretisk peptid og beskrive sammenhængen til atriernes og ventriklernes volumina og EF

• At evaluere hvorvidt nogle at de målte parametre kan forudsige risikoen for recidiv af AF efter DC-konvertering

MR-scanning er en præcis metode med god reproducerbarhed også ved AF.

Efter DC-konvertering af patienter med persisterende AF er der et statistisk signifikant fald i alle volumina, ANP og BNP og stigning i EF. Kun højre atriums volumina normaliseres efter seks mdr. med sinusrytme.

ANP og BNP korrelerer ligefrem proportionalt med både højre og venstre atriums volumina ved AF. Δvenstre atriums volumina korrelerer ligefrem proportionalt med ΔANP og ΔBNP.

Kun varighed af AF og tilstedeværelsen af hypertension kunne forudsige risikoen for recidiv af AF efter DC-konvertering.

Forbedringen af atriernes og ventriklernes volumina og funktion efter DC-konvertering taler for at forsøge at fastholde sinusrytme hos patienter med persisterende AF. Den vedholdende forhøjelse af volumina, ANP og BNP og de lavere EF efter seks mdr. med sinusrytme tyder på, at forandringerne er længerevarende eller måske permanente. Atriernes volumina er vigtige determinanter for ANP og BNP ved AF. Det støtter hypotesen, at BNP primært produceres i atrierne ved AF, og at mekanismen for det høje BNP-niveau ved AF derfor er forskellig fra mekanismen ved hjertesvigt.