Atrial fibrillation in patients with heart failure and ischaemic heart disease with particular reference to prognosis and treatment

Disputatsen udgår fra Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg Hospital. Afhandlingen er baseret på seks tidligere originalartikler publiceret i perioden 1999-2006 og en sammenfattende oversigt.

Afhandlingen havde til formål at undersøge forekomsten og den prognostiske betydning af atrieflimren hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt. At undersøge effekten af en angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmer, trandolapril, på forekomsten af atrieflimren hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt samt at undersøge effekten af behandling med et klasse III-antiarytmika, dofetilid, hos patienter med atrieflimren og iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt. Disse forhold undersøgtes i to større patientmaterialer, henholdsvis patienter screenet og randomiseret til TRAndolapril Cardiac Evaluation study (TRACE)-undersøgelsen og tilsvarende til Danish Investigations and Arrhythmia on Dofetilide (DIAMOND)-undersøgelserne.

Undersøgelserne viste, at atrieflimren er hyppigt forekommende hos patienter med et nyligt akut myokardieinfakt. Det blev påvist, at forekomst af atrieflimren efter akut myokardieinfarkt er forbundet med en øget risiko for død. En subgruppeanalyse indikerer, at specielt hos patienter med nyligt akut myokardieinfarkt og hjertesvigt, er atrieflimren forbundet med en betydeligt øget risiko for død. Pludselig død forekom hyppigere hos patienter med atrieflimren.

Det blev påvist, at hæmning af reninangiotensinsystemet med trandolapril efter akut myokardieinfarkt hos patienter med sinusrytme og nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel signifikant reducerede udviklingen af atrieflimren.

Hos patienter, der var indlagt på hospital med primært hjertesvigt, var atrieflimren hyppigt forekommende og forbundet med en marginal øget risiko for død. En subgruppeanalyse indikerer, at atrieflimren er forbundet med en øget risiko for død specielt hos patienter med en iskæmisk ætiologi til hjertesvigt.

Behandling med et klasse III-antiarytmika, dofetilid, reducerede signifikant antallet af hospitalsindlæggelser for hjertesvigt og reducerede antallet af recidiv af atrieflimren hos patienter med hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom. Det påvistes endvidere, at konvertering af atrieflimren til sinusrytme er forbundet med en bedre prognose.

Undersøgelsernes resultater understreger vigtigheden af registrering af atrieflimren ved hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelserne indikerede, at med en forbedret antiarytmisk behandling kan man muligvis forbedre prognosen for atrieflimrenpatienter. Undersøgelserne viste også for første gang, at nonantiarytmisk behandling med en ACE-hæmmer kan reducere incidensen af atrieflimren.