Resultat fra årsrapporten, 1. juli 2024 – 30. juli 2025.
Atrieflimren i Danmark fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).
Formålet med Atrieflimren i Danmark (AFDK) er at styrke kvaliteten i behandlingen af patienter med atrieflimren og samtidig fremme et bedre samarbejde mellem hospitaler, speciallægepraksis og almen praksis. Arbejdet tager udgangspunkt i efterlevelse af de nationale behandlingsvejledninger (NBV), som er udarbejdet af Dansk Cardiologisk Selskab.
Velfungerende overgange mellem sektorerne er afgørende for, at patienter med atrieflimren fastholder korrekt behandling og modtager de nødvendige kontroller. Årsrapporten viser overordnet set positive resultater: Kvaliteten er høj på de indikatorer, der relaterer sig til sektorovergange, samtidig med at der fortsat er potentiale for mere ensartet opfølgning på tværs af landet.
NBV for atrieflimren og atrieflagren anbefaler særlig opmærksomhed på nyrefunktionen hos patienter i behandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK). I AFDK er dette omsat til indikatoren ”andel af patienter med atrieflimren i behandling med DOAK, som har fået målt P-kreatinin mindst én gang årligt”, med et mål om, at min. 95% af patienterne opnår dette. Årsrapporten viser, at 94,3% af patienterne på landsplan når dette mål. Resultatet ligger meget tæt på målet og viser en svagt stigende tendens over de seneste år, hvilket indikerer, at den systematiske opfølgning i stigende grad fungerer. Der ses dog fortsat regionale forskelle, som kræver opmærksomhed.
For patienter med forhøjet tromboembolisk risiko (CHA₂DS₂-VA-score ≥ 2) anbefales antikoagulationsbehandling (AK-behandling). I AFDK følges det, om patienterne fortsat er i AK-behandling to år efter atrieflimrendiagnosen. Årsrapporten viser, at 88,2% af patienterne på landsplan fastholder behandlingen, hvilket er tæt på målet på min. 90%. Selvom målopfyldelsen endnu ikke er nået, er persistensen stabilt høj. Det peger på, at overgangen fra hospital til primærsektor fungerer for langt de fleste patienter, men også på, at vedvarende understøttelse af opfølgning er nødvendig for at nå målet nationalt.
Samtidig er det positivt, at andelen af patienter med iskæmisk apopleksi fortsat er lav (0,8%). Dette afspejler både tidlig iværksættelse af behandling og konsekvent opfølgning over tid. Den stabile, lave forekomst af komplikationer understreger betydningen af rettidige kontroller og korrekt doseret AK-behandling.
Samlet set viser resultaterne på tværs af indikatorerne, at velfungerende sektorovergange er en forudsætning for høj behandlingskvalitet. Det gælder både i relation til monitorering af nyrefunktion, gennemførelse af årskontroller og fastholdelse af AK-behandling. Årsrapporten dokumenterer, at disse overgange generelt fungerer godt, men peger samtidig på et fortsat forbedringspotentiale – særligt i forhold til øget ensartethed mellem sundhedsklynger og styrket datadeling.
I årsrapporten indgår 22.250 incidente og 138.889 prævalente patienter med atrieflimren.
Årsrapporten har været i kommentering hos alle regioner.
