Medicinsk Nyhed
Autoimmune tilstande øger risikoen for at udvikle kardiovaskulær sygdom
lllustration: Colourbox
13. okt. 2022
2 min.
Ud over klassiske kardiovaskulære risikofaktorer som rygning, hypertension og hyperkolesterolæmi har flere studier vist, at inflammatoriske tilstande også forhøjer den kardiovaskulære risiko. Vi har for nylig i de medicinske nyheder omtalt en artikel, som koblede opblussen af urinsur gigt til forhøjet risiko for kardiovaskulær sygdom. Et nyt studie baseret på samme omfattende britiske kliniske database fokuserer på associationen mellem 19 autoimmune sygdomme og 12 kardiovaskulære sygdomme i den ca. 22 millioner store kohorte. Forfatterne identificerede ca. 450.000 personer med mindst én autoimmun sygdom, som de matchede med ca. to millioner kontroller og registrerede incidensen af kardiovaskulære udfald i løbet af ca. seks år i begge grupper. De fandt, at tilstedeværelse af mindst én autoimmun tilstand forhøjede den kardiovaskulære risiko med ca. 50%, og at risikoen blev øget med stigende antal af autoimmune tilstande hos den enkelte person. Autoimmune sygdomme med den højeste risiko var dissemineret sklerose (risiko øget ca. 3,5 gange), Addisons sygdom og systemisk lupus erythematosus (øgning ca. 2,8 gange) samt type 1-diabetes mellitus (øgning ca. 2,4 gange).
Overlæge, professor Peter Riis Hansen, Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital, kommenterer: »Omkring 5% af befolkningen har autoimmun sygdom, og det er velkendt, at disse patienter har øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Tidligere studier har dog ofte kun omfattet en enkelt autoimmun sygdom ad gangen og kun aterosklerotiske endepunkter, f.eks. myokardieinfarkt. Den nye undersøgelse fra UK Clinical Practice Research Datalink viste konsistent for hele 19 autoimmune sygdomme en øget risiko for hjerte-kar-sygdom med effektstørrelser, som i snit var på niveau med klassiske risikofaktorer som hypertension og hyperkolesterolæmi. Risikoen var ikke kun øget for aterosklerotisk sygdom, men også for myokarditis, perikarditis, hjertesvigt, venøs tromboembolisk sygdom, klaplidelser, aortaaneurismer og arytmier. Resultaterne understøtter, at retningslinjerne for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom bør forholde sig mere aktivt til betydningen af autoimmune sygdomme. Desuden imødeses randomiserede forsøg med forebyggende behandling, f.eks. statiner, hos disse patienter, hvis specielle kardiologiske behov også har ført til tanker om kardio-reumatologi som et selvstændigt subspeciale, på linje med udviklingen inden for kardio-onkologien«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen