Skip to main content

Automatisk insulinpumpe til type 2-diabetes mellitus

Brug af automatisk insulinpumpe ved type 1-diabetes er velkendt. Et ny studie har undersøgt, om samme princip også kan forbedre behandlingen ved type 2-diabetes.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

17. apr. 2025
2 min.

Insulinpumpe og type 1-diabetes er kendt af de fleste. Automatiske insulinpumper (AID) har vist sig at give bedre glukoseresultater og behandlingstilfredshed end almindelige insulinpumper. Men princippet kan teoretisk også komme patienter med type 2-diabetes til gavn, hvor det ikke sjældent halter med reguleringen. Et nyt klinisk studie har derfor undersøgt, om brug af AID hos patienter med type 2-diabetes medfører bedre regulering på den korte bane.

Professor, overlæge Kirsten Nørgaard, Steno Diabetes Center Copenhagen, kommenterer: »AID virker ved, at en kontinuerlig glukosemåler [CGM] sender løbende glukoseværdier til en algoritme i insulinpumpen, som justerer tilførslen af hurtigvirkende insulin. Kudva et al rapporterer her resultater fra et 13-ugers, amerikansk multicenterstudium med 319 insulinbehandlede: multiple daglige injektioner eller insulinpumpe, med type 2-diabetes, der blev randomiseret 2:1 til enten AID-systemet Tandem CIQ eller alene CGM. De finder en klinisk relevant glukoseforbedring i AID-gruppen, med et 7 mmol/mol større fald i HbA1c fra 66 mmol/mol og 14 procentpoint-stigning, svarende til over tre timer daglig, i tid i glukosemålområdet sammenlignet med kontrolgruppen. Sikkerhed inklusive hypoglykæmi var sammenlignelig. Langt de fleste inkluderede anvendte CGM i forvejen. Resultaterne bekræfter mindre studier med andre AID-systemer i samme patientgruppe. Studiet er relativt kort, men i studier af AID i type 1-diabetes har den positive effekt holdt i flere år. Overraskende er effekten i studiet opnået ved et samtidigt fald i total insulindosis, men med en tendens til stigning i vægt over den korte behandlingsperiode. Upublicerede analyser af AID til svært dysregulerede insulinbehandlede med type 2-diabetes som her, tyder på, at behandlingen er kosteffektiv i Danmark – ligesom i type 1-diabetes. Man bør dog ikke undervurdere tidsforbruget til undervisning af disse ofte ældre patienter, selv om studiet her ikke tyder på, at oplæring i kulhydrattælling er nødvendig. Hvis effekten kan fastholdes over tid – som det forventes – bør AID derfor også tilbydes denne patientgruppe i Danmark«. 

Interessekonflikter ingen