Bakterier i næsen
Ordet mikrobiom er ofte brugt i sammenhæng med tarmen. Men mikrobiomet har til huse mange steder på og i kroppen. Et nyt studie kortlægger bakterietyper i næsen hos mere end 2.000 mennesker.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk
Næsen huser bakterier. Stafylokokker er måske bedst kendt blandt læger. Infektion med gule stafylokokker, Staphylococcus aureus, udgør et reelt problem i medicin bredt, og vi ved, at næsens mikrobiom indeholder netop denne type bakterier. Et studie har nu kortlagt mikrobiomet i mere end 2.000 danske og tyske næser med fokus på stafylokokker og deres patogene potentiale.
Professor, overlæge Niels Høiby, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet er dels udført på danske bloddonorer, som også for nogles vedkommende er gentaget 1-2 gange med mange måneders mellemrum, dels på tyskere fra Pommeren, som indgik i et sundhedsstudie og var noget ældre end danskerne, men ikke fik gentaget undersøgelsen. Stafylokokker bærer alle mennesker på epidermiscellerne, hvor de vokser som biofilmaggregater. Når hudcellerne afstødes, svæver de i luften og indåndes i næsen, hvor de medfølgende bakterier så koloniserer vestibulum, og det er derfor, man næsepoder for at finde bærere. Studiet anvender mere avanceret molekylærbiologisk teknik end tidligere studier, hvorfor mange forskellige stafylokokarter kunne identificeres og kvantificeres. Studiet viser, at i personerne fra begge lande findes der to store staphylococcal community state types (sCST), hvor S. aureus dominerer den ene og S. epidermidis den anden, og disse sCST er stabile over lang tid hos danske bærere, mens dette ikke er undersøgt hos de tyske bærere. Et fremtidigt dansk studie kunne inddrage prøver fra aksillerne og perineum, da nærværende studie jo inviterer til anvendelse af S. epidermidis sCST som probiotikum til behandling og forebyggelse af S. aureus bærertilstand«.
Ingham AC, Ng DYK, Iversen S, et al. Staphylococci in high resolution: Capturing diversity within the human nasal microbiota. Cell Rep. 2025;44(6):115854. https://doi.org/10.1016/j.celrep.2025.115854
Interessekonflikter ingen