Skip to main content

The basal tone regulation of retinal arterioles with special reference to acidosis and vasomotion

Læge Anders Hessellund: Forf.s adresse: Kogsvej 19, DK-6270 Tønder. E-mail: hessellund@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 18. februar 2005, kl 14.00, Neurologisk Auditorium, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, Århus. Bedømmere: Morten La Cour, Ulf Simonsen og diplomingeniør Leopold Schmetterer, Østrig. Vejledere: Toke Bek og Christian Aalkjær .

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Øjenafdelingen, Århus Sygehus, og er baseret på tre originalarbejder.

Forstyrrelser i regulationen af nethindens blodgennemstrømning er involveret i patofysiologien ved en række synstruende sygdomme, herunder diabetisk retinopati. For at kunne intervenere over for disse forstyrrelser er det nødvendigt med et større kendskab til regulationen af nethindens blodgennemstrømning under normale forhold. Denne regulation omfatter dels autoregulation herunder ændringer i pH og dels spontane diameterændringer (vasomotion) i nethindens arterioler.

En in vitro model blev anvendt til studiet. Der blev supplerende anvendt opstillinger til bestemmelse af [Ca2+ ]i i celler i karvæggen, samt til måling af membranpotentialet over disse. Undersøgelserne blev foretaget på isolerede retinale arterioler fra svin og der blev foretaget bekræftende undersøgelser på humane øjne.

Undersøgelserne viste, at acidose udløste en vasorelaxation uafhængigt af NO og CO2 . Den acidose inducerede vasorelaxation var ledsaget af et fald i [Ca2+ ]i og en hyperpolarisering af membranpotentialet. Det fandtes muligt at initiere og opretholde vasomotion med en frekvens på 0.82±0.06 min-1 . Cyklisk GMP reducerede frekvensen af de vasomotoriske svingninger uden at påvirke amplituden. Dette var ledsaget af en reduktion i antallet af intracellulære calciumsvingninger i karrenes glatte muskelceller.

Studiet har givet en dybere indsigt i tonusregulationen i nethindens arterioler, som dels peger på relevante in vivo og in vitro undersøgelser, som vil kunne belyse nethindens flowregulation yderligere, og som peger på mulige fremtidige farmakologiske angrebspunkter ved behandling af forstyrrelser i nethindens flowregulation.