Befolkningsscreening og livsstilsrådgivning reducerer ikke incidensen af iskæmisk hjertesygdom

Livsstilsrådgivning kan reducere risikoen for iskæmisk hjertesygdom (IHS) på individniveau, men det er usikkert, hvorvidt systematisk screening kan reducere incidensen af IHS på befolkningsniveau. Formålet med Inter99-studiet – et danskbaseret, randomiseret, kontrolleret studie – var at undersøge effekten af befolkningsscreening og opfølgende livsstilsrådgivning på incidensen af IHS.

I alt 59.616 individer på 30-60 år blev randomiseret til enten en interventionsgruppe (n = 11.629) eller en kontrolgruppe (n = 47.987). Personer i interventionsgruppen blev indbudt til screening og opfølgende livsstilsrådgivning i henhold til risikoprofil. Endemål var incidensen af IHS og apopleksi samt mortalitet i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen over en tiårig periode.

Ud af de 11.629 personer, som var randomiseret til interventionsgruppen, deltog 6.091 (52%) i baseline-vurderingen og 4.028 (35%) i femårsopfølgningen. I løbet af den tiårige opfølgningsperiode udviklede 5% IHS, 3% fik en apopleksi, og 5% døde. Der var ingen signifikante forskelle i incidens mellem interventions- og kontrolgruppen (alders- og kønskorrigeret hazard ratio (HR) for IHS: 1,03 (95% CI: 0,94-1,13), for apopleksi 0,98 (95% CI: 0,87-1,11) og for død 1,00 (95% CI: 0,91-1,09)). På den baggrund konkluderer forskerne, at man bør afstå fra at indføre en systematisk befolkningsscreening for IHS.

Professor Torsten Lauritzen, Institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin, Aarhus Universitet, kommenterer: ”Dette er et betydningsfuldt og velgennemført studie, hvor deltagerne blev inviteret til screening og behovsbestemt livsstilsrådgivning i en forskningsinstitution placeret i et hospitalsmiljø. Som forfatterne påpeger, kan en årsag til den manglende effekt være, at praktiserende læger allerede identificerer og behandler personer i høj risiko. Det er derfor vigtigt at bemærke, at forfatterne i konklusionen understreger, at livsstilsrådgivning i daglig klinisk praksis bør fortsætte. Praktiserende læger har et stort potentiale for at opspore risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og ikkeerkendt sygdom som f.eks. diabetes, samt at tilbyde livsstilrådgivning, om nødvendigt kombineret med forebyggende farmakologisk behandling”.

Jørgensen T, Jacobsen RK, Toft U et al. Effect of screening and lifestyle counselling on incidence of ischaemic heart disease in general population: Inter99 randomised trial. BMJ 2014 Jun 9;348:g3617.

Interessekonflikter: TL har aktier i Novo Nordisk og har modtaget 15% af forskningsmidler til ADDITION-studiet fra medicinalindustrien.