Behandlet langvarigt hjertestop uden alvorlige kognitive men

Tidlig hjerte-lunge-redning (HLR) og defibrillering er afgørende faktorer for overlevelsen hos patienter med hjertestop. Extracorporeal cardiopulmonary resuscitation (ECPR) kan anvendes til selekterede patienter, som ikke responderer på konventionel HLR [1-3]. Ved ECPR appliceres veno-arteriel ekstrakorporal membranoxygenering (V-A ECMO), hvorved sufficient perfusion af vitale organer sikres, indtil den udløsende årsag til hjertestop er identificeret og behandlet. Langtidsprognosen efter denne behandling er uafklaret. Vi beskriver et tilfælde, hvor kognitiv funktion og livskvalitet er bevaret hos en nu 66-årig mand behandlet med ECPR.

SYGEHISTORIE

En 61-årig mand, tidligere sund og rask, faldt om med bevidnet hjertestop under en jagt i en skov. Hurtig alarmering af 112 og effektiv HLR blev effektueret af vidner på skadestedet. Det ene vidne måtte køre til et nærtliggende idrætscenter for at fremskaffe en automatisk ekstern defibrillator (AED). Efter 15 minutter blev patienten stødt med en AED uden genetablering af kredsløbet. Præhospital transport til patienten blev besværliggjort af geografien med mangelfuld lokalisation, hvorfor primær ambulance og lægebil først ankom efter 26 minutter. Efter 15 minutters avanceret HLR havde patienten fortsat refraktær ventrikelflimren. På mistanke om akut myokardieinfarkt og med henblik på ECPR blev patienten transporteret med helikopter til et hjertecenter under pågående mekanisk brystkompression.

V-A ECMO blev etableret 102 minutter efter påbegyndelse af HLR. Akut koronarangiografi viste okklusion af venstre koronarkar, og patienten blev behandlet med ballonudvidelse. Kølebehandling blev iværksat på en intensivafdeling. V-A ECMO blev afviklet tre dage efter hjertestop, og patienten blev udskrevet fra hospital en måned efter med let kognitivt deficit beskrevet som Cerebral Performance Category (CPC) 2 og en nedsat kardial uddrivningsfraktion (EF) på 30%. Patienten blev ved udskrivelsen tilknyttet et rehabiliteringsforløb.

Ved femårsopfølgningen blev der foretaget spørgeskemaundersøgelse (SF-36), cardiopulmonary exercise (CPX)-test, ekkokardiografi og kognitiv vurdering ved ergoterapeut: Montreal Cognitive Assessment (MoCA), CPC og Modified Rankin Score (mRS). Patienten vendte ikke tilbage til et arbejde, idet han inden sit hjertestop var gået på tjenestemandspension, men kunne berette om et stort aktivitetsniveau med besiddelse af flere bestyrelsesposter efter en restitutionsfase på ca. ni måneder. Patienten havde ingen tegn til angst/depression og scorede højt på SF-36. Fysisk kunne patienten præstere VO₂-max 27,1 ml//kg/min i CPX-test, og ekkokardiografisk havde patienten normaliseret sin EF til 60%. Kognitiv vurdering afslørede en MoCA-score på 28/30, CPC 1 og mRS = 0; alle var i normalområdet.

DISKUSSION

Hvis konventionel HLR ikke medfører genetablering af kredsløbet efter 30 minutter, er prognosen særdeles alvorlig [4]. Hos patienten i sygehistorien var varigheden af genoplivningen 102 minutter. Patienten præsenterede livstegn under HLR, havde en kardial årsag til sit hjertestop og fik stabiliseret kredsløbet med V-A ECMO; faktorer, som kan forklare det favorable udfald. Selektion af de rigtige patienter til ECPR er vigtig, men der eksisterer ingen klare retningslinjer for, hvilke patienter som bør tilbydes denne avancerede behandling. Hverken amerikanske eller europæiske guidelines anbefaler rutinemæssig brug af ECPR, men behandlingen kan anvendes til selekterede patienter med en reversibel årsag til hjertestop. Flere institutioner har derfor adapteret egne kriterier, som er tilpasset organiseringen af eget sundhedssystem. De danske kriterier for ECPR er skitseret i Figur 1 [2, 5].

Tidligere studier har beskrevet korttidsoverlevelse efter ECPR [1, 3], men langtidsopfølgning foreligger ikke. Som beskrevet her kan ECPR medføre god langtidsprognose hos patienter med refraktært hjertestop på trods af langvarig genoplivning. Overlevelse efter hjertestop har haft primær fokus i de seneste år, men der bør ligeledes være øget opmærksomhed på kognitiv funktion og livskvalitet efter udskrivelse. Aktuelt findes ingen nationale retningslinjer på området, og rehabilitering er i høj grad bestemt af regionale og kommunale tiltag. Systematisk opfølgning efter tre, seks og 12 måneder med vurdering af fysisk, mental og kognitiv funktion kan give værdifuld information om udfordringer i hverdagen. Tidlig opsporing og iværksættelse af målrettede tiltag for den enkelte patient bør være et fremtidigt mål for at løfte efterbehandlingen af hjertestopoverlevere.

Korrespondance Sivagowry Rasalingam Mørk. E-mail: sivarasa@rm.dk

Antaget 6. april 2022

Publiceret på ugeskriftet.dk 16. maj 2022

Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V11210882