Behandling af dermatomyositis består i dag af standardimmunsuppression og immunterapi med varierende effekt. Nye lægemidler, der hæmmer immunsystemet, synes lovende, og et fase 3-studie har undersøgt effekten af brepocitinib.
Overlæge Mette Mogensen, Dermato-Venerologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, kommenterer: »JAK-hæmmere er med rette blevet kaldt det nye prednisolon. Disse lægemidler er dog specifikt målrettet en gruppe af cytokinreceptorer kaldet januskinaser (JAK). Der findes fire typer: JAK1, JAK2, JAK3 og TYK2. Brepocitinib er interessant, fordi den er det eneste lægemiddel, der hæmmer TYK2. Virkningen er reduktion af de proinflammatoriske cytokiner IL-6, IL-10, IL-12, IL-23 og type 1-interferoner, der alle menes at spille en rolle i dermatomyositis’ ikke helt klarlagte patogenese. Man ved fra tidligere mindre studier, at f.eks. tofacitinib (JAK1/JAK3) har effekt. Dette nye studie fra NEJM er et dobbeltblindet, placebokontrolleret RCT med 241 behandlingsresistente patienter i hhv. placebo, 15 mg eller 30 mg dagligt. Der ses signifikant effekt på både muskler, hud, sværhedsgrad af sygdommen, mulighed for at nedsætte glukokortikoiddosis samt bedret funktionsniveau/livskvalitet med dosis 30 mg × 1 dagligt. Et yderst lovende studie, der giver håb for en hårdt ramt patientgruppe med en særdeles aggressiv, systemisk inflammatorisk sygdom ikke bare i muskler og hud, men også myokarditis, interstitiel lungesygdom, artritis og dysfagi. Jeg glæder mig allerede til resultaterne fra den igangværende 52-ugers open-label extension, der kan fortælle os, om patienterne også kunne undvære prednisolon, methotrexat og i.v. immunglobulin«.
Vleugels RA, Paik JJ, Ventura IB, Mangold AR et al. A phase 3 trial of brepocitinib in dermatomyositis. N Engl J Med. Online 28 mar 2026. https://doi.org/10.1056/NEJMoa2503531
Interessekonflikter ingen
