Kræft i mavesækken udgør i dag en sygdom med meget forskellig prævalens i forhold til etnicitet. Denne fordeling i befolkningen har medført, at behandling af H. pylori-infektion i forhold til kræftrisiko primært er undersøgt i patienter af asiatisk herkomst. Et nyt studie har nu efterprøvet det i en blandet befolkning i USA.
Professor, overlæge, ph.d. Peter Bytzer, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge, kommenterer: »Helicobacter-infektion er den vigtigste risikofaktor for noncardia-ventrikelcancer. Dette er understøttet af talrige observationelle studier og interventionsforsøg. Der er tilmed en fornuftig biologisk hypotese bag. Den kroniske inflammation, som H. pylori-inducerer, kan medføre atrofi af ventrikelmucosa efterfulgt af intestinal metaplasi, dysplasi og – ultimativt – adenokarcinom. Incidensen af ventrikelcancer i Danmark er styrtdykket de seneste 50-70 år, og der diagnosticeres nu under 700 tilfælde om året. Og kun en mindre del af disse er relateret til H. pylori-infektion. I det amerikanske studie fandt man, at eradikationsbehandling af H. pylori var associeret med en signifikant reduceret incidens af noncardia-ventrikelcancer. Cancer risikoen blandt eradikationsbehandlede var lavere end i baggrundsbefolkningen efter 7-10-årsfollowup. Mandligt køn, høj alder og en familieanamnese med ventrikelcancer var vigtige risikofaktorer. Både den europæiske og den danske guideline anbefaler, at førstegradsslægtninge til patienter med ventrikelcancer testes for H. pylori pga. en øget risiko for sygdommen hos børn – 50% øget risiko – og hos søskende – tre gange øget risiko. Der er fortsat god grund til at teste for Helicobacter-infektion og tilbyde eradikationsbehandling, når den påvises«.
Interessekonflikter ingen
