Content area

|
|

Behandling med GLP-1-receptoragonister og SGLT-2-inhibitorer og kardiovaskulær sygdom ved type 2-diabetes

Stor netværksmetaanalyse klarlægger gavnlige effekter af begge stofgrupper og relaterer risikoreduktionen til patientens kardiovaskulære risikoprofil.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA) og selektive natrium-glukose-kotransporter (SGLT)-2-inhibitorer vinder i disse år frem i behandlingen af patienter med type 2-diabetes mellitus (T2DM). En omfattende netværksmetaanalyse, som inkluderer 764 studier med 421.346 patienter, beskriver effekten af behandling med SGLT-2-inhibitorer og GLP-1-RA på kardiovaskulær sygdom, nyresygdom og dødelighed. Selvom forfatterne generelt finder gavnlige effekter for begge stofgrupper, finder de også en række forskelle, f.eks. reducerede SGLT-2-inhibitorer risikoen for indlæggelse med hjerteinsufficiens kraftigere end GLP-1-RA, mens den sidste stofgruppe var mere effektiv, hvad angår forebyggelse af apopleksi.

Professor og overlæge Sten Madsbad, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Der er enighed om, at SGLT-2-inhibitorer er mere effektive end GLP-1-RA, når det gælder forebyggelse af hjertesvigt og progression af nyresygdom, samt at det formentlig er en klasseeffekt. Med hensyn til reduktion i det sammensatte endepunkt: kardiovaskulær mortalitet, ikkedødeligt myokardieinfarkt og stroke konkluderes, at der ikke er forskel mellem de to grupper af lægemidler. Effekten af GLP-1-RA på hjerte-kar-sygdom synes dog ikke at være en klasseeffekt, da de enkelte stoffer er meget forskellige i relation til farmakokinetik og kliniske resultater i store kardiovaskulære endepunktstudier: Det er de langtidsvirkende GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid, der beskytter mod hjerte-kar-sygdom. Bivirkningerne ved de to stofgrupper er også forskellige, hvor genitale infektioner er problemet ved SGLT-2-inhibitorerne, mens symptomer fra mave-tarm-kanalen karakteriserer GLP-1 RA. Semaglutid medfører et større vægttab og reduktion i HbA1c sammenlignet med andre GLP-1-RA og SGLT-2-inhibitorer, der kun har minimal effekt på den glyklæmiske kontrol ved eGFR < 45 ml/min. De kliniske anbefalinger er, at patienter med T2DM og erkendt hjertesygdom eller i høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom bør behandles med en SGLT-2-inhibitor eller en af de GLP-1-RA, der har vist effekt på hjerte-kar-sygdom«.

Palmer SC, Tendal B, Mustafa RA et al. Sodium-glucose cotransporter protein-2 (SGLT-2) inhibitors and glucagon-like peptide-1 (GLP-1) receptor agonists for type 2 diabetes: systematic review and network meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2021;372:m4573.

INTERESSEKONFLIKTER: SM angiver deltagelse i advisory boards for AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, Eli Lilly, Intarcia Therapeutics, Merck Sharp & Dohme, Novartis, Novo Nordisk og Sanofi, undervisning for AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, Merck Sharp & Dohme, Novo Nordisk og Sanofi smamt forskningsmidler fra Novo Nordisk og Boehringer Ingelheim.

Blad nummer: 

Right side

af Morten Laksafoss Lauritsen | 03/12
5 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Eva Bjerre Søndergaard | 30/11
4 kommentarer
af Ulla Hørding | 30/11
2 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar
af Erik Sloth | 22/11
1 Kommentar