Skip to main content

Behovet for nye begreber

Professor Povl Riis

4. nov. 2005
4 min.


Begrebsdefinitioner og -formuleringer er vigtige for samtaler og debatter, især når der er erfaring for, at de ofte finder sted i et begrebernes Babelstårn og dermed finder sted mellem mennesker på vidt forskellige etager af tårnet.

Det gælder således etik, der som et plusord ofte blokerer for opklarende spørgsmål, som: »Hvad lægger du egentlig i ordet etik?«, eller blokeringen skyldes, at en etymologisk forklaring postuleres at skabe tilstrækkelig klarhed på formlen: »Det kommer fra græsk og betyder det gode liv«. Tages der i stedet for en blokerende ærefrygt eller en fremmedsproget oprindelse udgangspunkt i ordets nutidige betydning, dvs. i semantikken, møder man mange bud på en definition, men ingen som repræsenterer en udbredt enighed.

Det kan på denne baggrund virke prætentiøst at beskrive sin egen definition. Når jeg alligevel vover det, skyldes det, at begrundelsen ikke er et ønske om en slags autorisation, men derimod en opfordring til at andre, som taler eller skriver om etik, også vil deklarere, hvilke værdier og hvilket sigte som ligger bag deres semantiske forhold til begrebet. Og dermed følger mit svar på ovenstående opfordring.

En nutidig etikdefinition

Etik er det overbegreb, som sammenfatter de ikkematerielle værdier, normer og holdninger, som ligger bag et lands eller en kulturs menneskesyn, og som ideelt er bestemmende for borgernes personlige liv, deres liv med hinanden, deres forhold til samfundets offentlige og private institutioner, og som danner grundlag for de rådende regelsæt i samfundet.

Etikken udtrykker også menneskers ansvar for Jordens økologiske balance, dvs. for dens jord, vand og luft, samt for dens biologiske diversitet, som den afspejles i fauna og flora. Denne lange, lixtalstyngede definition har som nøglebestanddel de ikkematerielle værdier , udtrykt i eksisterende begreber, normerne, som afskæringsgrænser, hvor værdierne er placeret i et begrebsspektrum, og holdningerne som mindre præcise betydningsafsæt på områder, hvor værdierne har en spredning, som ikke kan gradueres gennem normer.

Pladsen tillader ikke en nøje gennemgang af de ikkematerielle værdier, som efter min mening ligger bag etikken i vor kulturkreds. I stedet vælger jeg en simpel opremsning, da der som nævnt er tale om relativt forankrede semantiske begreber: medmenneskelighed, lighed i betydningen ligeværd, retfærdighed, sandhed, frihed, ansvarlighed og for alle professioner faglighed .

Etikken i det Montesquieu'ske univers

Placerer man funktionerne i den grundlæggende triade, den lovgivende, den dømmende og den udførende på niveauerne makro-, meso- og mikro- , som vist i Figur 1 , ligger etikkens grundlæggende værdier i makroniveauets vækstlag, her kaldt supramakroniveauet .

På en række vigtige områder indgår etikkens ikkematerielle værdier i lovgivningen; på sundhedsområdet i f.eks. lægeloven, loven om patienters rettigheder, loven om et videnskabsetisk komitésystem m.fl. Men på andre områder, som f.eks. forskeres personlige redelighed, forskning på stamceller m.fl., er lovgivningen kommet sent og her som rammelove, hvilket betyder, at etiske analyser og beslutninger i lægens eller forskerens bevidsthed må helt til supramakroniveauet for at skabe et - måske foreløbigt - grundlag for en stillingtagen.

Pligtetik, konsekvensetik, individualitetsetik og kollektivitetsetik

I medicinsk-etisk litteratur har begreberne pligtetik , lig med deontologisk etik, og konsekvensetik ofte været nævnt som en slags hovedopdeling af etikken. Det er imidlertid svært at operere med en rubricering, som i praktiske situationer ikke følger det logiske krav til et delt univers, at det bør være eksklusivt og ekshaustivt, dvs. at universdelene skal være gensidigt udelukkende og tilsammen totalt dækkende, uden at der forekommer udækkede dele af universet. I analyser af sundhedspersonales beslutninger oplever man således meget hyppige sammenblandinger, dvs. pligten repræsenteret ved væsentlige ikkematerielle værdier som medmenneskelighed, ligeværd, retfærdighed, sandhed og frihed, og konsekvenserne i relativt forudsigelig form, dvs. evidensbaserede eller som hændelige, negative udfald trods en pligtbaseret motivation.

Hellere vil jeg tage udgangspunkt for etikken ud fra, om enkeltmennesket alene eller om enkeltmennesket sammen med fællesskabet i samfundet udgør referencepunktet. I sundhedssektorens praksis eller forskning vil hensynet til det enkelte menneskes udbytte, sikkerhed og krav på respekt altid skulle veje tungest, dvs. her råder primært individualitetsetikken, dog også med patientens respekt for sundhedsmedarbejderen, om end i en asymmetrisk balance. Men inddrager man ikke kollektivitetsetikken, dvs. hensynet til det fællesskab af enten medpatienter eller det store, samfundsbaserede fællesskab, som patienten også tilhører, bliver det, der skulle være etik baseret på medmenneskelighed, snarere en egocentreret rettighedsetik, nu og da helt til en legalistisk holdning til det omgivende samfund. Dermed klipper man den sprogligt logiske og den værdibaserede kobling mellem rettigheder og pligter over, forbeholder sig selv rettighederne og lader de andre, dvs. eksklusionens fællesskab, stå for pligterne.

Konklusion

For at bringe etikken ud af slagordenes greb er man nødt til at revurdere etikken som begreb. Når begreber i en tidlig fase indføres i sproget »skaber ordet, hvad det nævner«, som Grundtvig sagde. Men når ordet har været længe i sproget, kan den oprindeligt skabende indsats ændres til en traditionel fastholdelse, som ender med at være ude af trit med en nutidig virkelighed. Derfor er også en begrebsmæssig status og ajourføring vigtig for den sundhedsfaglige etik.



Korrespondance: Povl Riis , Nerievej 7, DK-2900 Hellerup.

Antaget: 6. maj 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet