Skip to main content

Behovet for nye og bredere perspektiver

Lektor Peter Rossel Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori

4. nov. 2005
4 min.

Efterhånden klassiske etiske problemstillinger inden for lægegerningen omfatter bl.a. de etiske afspekter af læge-patient-forholdet, herunder det informerede samtykke i dagligt klinisk arbejde, tavshedspligten, inddragelse af patienter og raske personer i lægevidenskabelige forsøg, undladelse af at iværksætte livsnødvendig behandling og aktiv dødshjælp. Det er derfor også nogle af de emner, der bliver behandlet i dette temanummer om etik.

Udviklingen inden for moderne medicinsk viden og teknologi er blevet fulgt af tiltag til en regulering af anvendelsen heraf, bl.a. lovgivningsmæssigt. Udviklingen inden for genetik, moderne reproduktionsteknologi og stamcelleforskning, der åbner helt nye muligheder for behandling for bl.a. svært invaliderende sygdomme som parkinsonisme, er eksempler herpå. Hermed rejser der sig nye problemstillinger og klassiske spørgsmål, som ikke er ofret samme opmærksomhed som de indledningsvis nævnte, aktualiseres. Derfor er der behov for nye og bredere perspektiver vedr. medicinsk-etiske spørgsmål på i det mindste to områder.

Lovgivning og etik

Det ene område er forholdet mellem lovgivning og etik. Efter en omfattende debat vedtog Folketinget i 1997 lov om kunstig befrugtning m.v., der bl.a. indebærer det højst besynderlige, at de eneste i dette land, der ikke må foretage kunstig befrugtning af enlige kvinder og lesbiske, er læger. Alle andre må godt: bagere, cykelsmede, ja sågar idehistorikere, eftersom der ikke er forbud herimod, men altså ikke lægerne, der er de bedst kvalificerede. Der er derfor grund til at se nærmere på forholdet mellem lovgivning og etik: Hvilke spørgsmål bliver af Folketinget i det hele taget opfattet som etiske spørgsmål? Hvad er det for en opfattelse af etik, der ligger til grund for udsagn som: »Da dette er et etisk spørgsmål, er medlemmerne af vores folketingsgruppe frit stillet«? Bygger en stillingtagen blot på de enkelte medlemmers følelser, eller fremføres der begrundelser? Ja, hvilke spørgsmål er det i det hele taget berettiget at lovgive om i et pluralistisk og demokratisk samfund? I givet fald hvorledes? Det er spørgsmål som de sidstnævnte, der bl.a. er centrale for den sene Rawls [1, 2] og inden for den gren af moderne politisk filosofi, der går under betegnelsen deliberative democracy [3]. Og det er spørgsmål, der er aktuelle, idet Folketinget her i foråret tager lov om kunstig befrugtning m.v. op til revision, bl.a. i spørgsmålet om nedfrysningstiden for befrugtede æg.

Et retfærdigt sundhedsvæsen

Hovedparten af den medicinsk-etiske litteratur har været centreret omkring det individuelle læge-patient-forhold og de etiske aspekter af moderne medicinsk teknologi. Der er imidlertid behov for et bredere perspektiv - et perspektiv på samfundsniveau - vedrørende spørgsmål om fordelingsretfærdig-hed i relation til et sundhedsvæsens ydelser. Det indebærer spørgsmål som, hvad er det, der er det specielle ved de ydelser, der udbydes inden for sundhedsvæsenet, som kan begrunde, at dette er offentligt finansieret? Med andre ord: det normative grundlag for et offentligt finansieret sundhedsvæsen. Der er her tale om et mere klassisk spørgsmål, der aktualiseres af, at der i stigende omfang blandt politikere og andre tales om patienten som forbruger. Men hvis der ikke er noget specielt ved sundhedsvæsenets ydelser, som adskiller disse fra almindelige varer, er det vanskeligt at begrunde, hvorfor disse ydelser bør være offentligt finansieret. Inden for dette område rejser sig også spørgsmålene om, hvad der karakteriserer et retfærdigt sundhedssystem. Et klassisk svar er, at et afgørende karakteristikum er, at der er ret til lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Dette svar rejser imidlertid yderligere spørgsmål som: Er alle uligheder i sundhed uretfærdige? Desuden rejses spørgsmålet om hvilke ydelser, der skal være lige adgang til? Også her er der tale om et mere klassisk spørgsmål, der aktualiseres af udviklingen inden for moderne medicinsk videnskab og teknologi: Spørgsmål om prioriteringer af resurser, der under alle omstændigheder vil være begrænsede i en situation med stadig flere og bedre behandlingsmuligheder. Er det muligt at udvikle procedurer, der både er fair og anvendelige, med hensyn til prioriteringer inden for sundhedsvæsenet? Det er et af de spørgsmål, der tages hul på i [4].


Peter Rossel, Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, DK-2200 København N.

Antaget: 6. maj 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet


Summary

Summary The need for new and wider perspectives Ugeskr Læger 2004;166:2351-2352 With ethical questions increasingly being regulated by law, there is a need to look more closely at the relationship between lawmaking and ethics; for example, on the basis of what it is legitimate to legislate about ethics in a pluralistic and democratic society. Concurrently with the fact that patients are now spoken of as "customers", there is a need to look more closely at the normative foundation of a publicly financed health care system and what characterizes a just health care system.

Referencer

  1. Rawls J. Political liberalism. New York: Columbia University Press, 1993.
  2. Rawls J. The law of peoples, with "The idea of public reason revisited". Cambridge Mass: Harvard University Press, 1999.
  3. Cohen J. For a democratic society. I: Freeman S, ed. The Cambridge Companion to Rawls. Cambridge: Cambridge Press, 2003:86-138.
  4. Norup M, Rossel P. Fordelingsretfærdighed og prioritering. Ugeskr Læger 2004;166:2348-51.