Bestemmelse af de mekanosensoriske egenskaber i den humane gastrointestinalkanal - neurofysiologi, mekaniske og billeddannende studier af raske forsøgspersoner og diabetespatienter

Ph.d.-afhandlingen er baseret på fire originalarbejder ud- gående fra »Center for Visceral Biomekanik og Smerte«,
Aalborg Sygehus, og har til formål at udvikle og afprøve en
ny metode til human eksperimentel testning af mave-tarm-
kanalens sensoriske nervesystem.

Den nyudviklede metode baseres på et multimodalt og multisegmentalt koncept, dvs. stimulation af flere tarmsegmenter (oesophagus, duodenum og rectum) med flere forskellige typer stimuli (stræk, varme, elektricitet), som alle aktiverer forskellige nervetyper. Ved hjælp af ultralydsoptagelse af tarmvæggen under stimulationerne kortlægges den detaljerede deformering og stimulation af tarmen.

De basale geometriske, biomekaniske og sensoriske forhold i oesophagus og duodenum hos raske blev karakteri-
seret.

For at give indsigt i den basale patofysiologi bag smerterelaterede tilstande i mave-tarm-kanalen blev metoden anvendt til at kortlægge de sensoriske ændringer i centralnervesystemet samt i forskellige tarmsegmenter efter oesophagus blev eksponeret for syre. Eksponering af oesophagus med syre medførte en øget følsomhed for stimulation i de andre fjerne tarmsegmenter, som også blev ledsaget af en øget følsomhed (sensibilisering) i centralnervesystemet.

Endelig blev metoden anvendt til at kortlægge de komplicerede ændringer i centralnervesystemet og mave-tarm-
kanalens sensoriske nervesystem ved diabetisk autonom neuropati. Der var generelt nedsat følsomhed for stimulation af oesophagus og duodenum foreneligt med diabetisk autonom neuropati. Omvendt var der øget følsomhed (sensibili-sering) i centralnervesystemet ved stimulation af mave-tarm-kanalen. Dette kan være med til at forklare de hyppige klager fra mave-tarm-kanalen hos patienter med langvarig diabetes mellitus.

Konkluderende fandtes at det nyudviklede multimodale og multisegmentale koncept vil kunne bidrage væsentligt til den fremtidige forståelse af patofysiologien og behandlingsstrategien ved komplicerede smerterelaterede lidelser i mavetarm-kanalen. Metoden vil kunne anvendes til at nærme sig
en mere fuldstændig forståelse af interaktionen mellem tarm, receptor, nerve og hjerne samt de relaterede komplicerede
regulatoriske mekanismer i mave-tarm-kanalen.