Denne undersøgelse sammenligner effekten af dexametason med og uden bestråling af hjernemetastaser, som ikke er egnet til operation eller stereotaktisk strålebehandling
Lungekræft er den hyppigste årsag til hjernemetastaser. Til nogle patienter med hjernemetastaser kan man tilbyde operation eller stereotaktisk strålebehandling, men de fleste modtager palliativ behandling, som omfatter peroral højdosiskortikosteroid. I mange tilfælde tilbyder man også helhjernebestråling – en behandling, som er baseret på erfaringer fra ikkerandomiserede studier fra 1960’erne, men evidensen for effekten er meget sparsom.
I QUARTZ-undersøgelsen, som blev udført i Storbritannien og Australien i årene 2007 og 2014, blev 538 patienter med hjernemetastaser fra ikkesmåcellet lungekræft, hvor behandlingsteamet vurderede, at der ikke var mulighed for hjerneoperation eller stereotaktisk strålebehandling, randomiseret til enten optimal understøttende behandling, som omfattede dexametason, eller optimal understøttende behandling, som også inkluderede fuld hjernebestråling. Helhjernebestrålingen blev givet i dosis på 20 Gy givet i fraktioner over 5-8 dage. Studiet kunne ikke vise forskelle med hensyn til overlevelse og helbredsrelateret livskvalitet imellem de to regimer, men der var flere tilfælde af hårtab, sløvhed og kvalme blandt dem, som modtog strålebehandling.
Overlæge Seppo W. Langer, Rigshospitalet: »Hovedbudskabet af QUARTZ-studiet er, at patienter med hjernemetastaser fra ikkesmåcellet lungekræft ikke ubetinget har gavn af helhjernebestråling. Der vil dog, som QUARTZ-studiet påviser, være undergrupper, der kan have positiv effekt, specielt yngre og patienter med multiple hjernemetastaser. Medianoverlevelsen var relativ kort, nemlig kun ca. 3 mdr. Det giver udslag i manglende oplysninger om livskvalitet og forbrug af kortikosteroider, og dermed svækkes datastyrken. Studiet rekrutterede desuden patienter over en meget lang periode fra marts 2007 til august 2014. Det betyder dels, at patienterne ikke blev undersøgt for eller stratificeret efter tilstedeværelsen af onkogene drivermutationer (i praksis EGFR og ALK). Yderligere er den anvendte stråledosis på 20 Gy på 5-8 fraktioner ikke standard. I Danmark anvendes primært 30 Gy på ti fraktioner. Hos patienter i dårlig almentilstand, hvor bestråling alligevel findes indiceret, anvendes gerne et kortere regime: 20 Gy givet på fire behandlinger. Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at resultater af QUARTZ-studiet er vigtige og underbygger det meget væsentlige forhold, at indikationen for helhjernebestråling hos patienter med ikkesmåcellet lungekræft aldrig må stilles pr. automatik«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen
