Skip to main content

Betydning af belastet barndom for helbredsproblemer senere i livet

Nyt systematisk review baseret på europæiske studier viser, at barndom med store stressbelastninger er associeret til dårligt helbred senere i livet og til store økonomiske omkostninger for samfundet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

27. jan. 2022
2 min.

Tidligere studier har vist, at børn, som er udsat for store belastninger i barndommen, for eksempel hvis forældrene drikker eller tager stoffer, hvis der er alvorlig psykisk sygdom familien, eller hvis familien lever i fattigdom, har en dårlig prognose med hensyn til sygelighed og overlevelse. Nyt systematisk review baseret på 37 tidligere publicerede artikler fra 28 europæiske lande, herunder Danmark, forsøger at estimere betydningen af store stressbelastninger i barndommen for sygelighed senere i livet og at udregne samfundets økonomiske omkostninger. Forfatterne konkluderer, at vold i familien bidrog mest til risikoen for at blive syg senere i livet, og at faktorer som alkoholisme, stofmisbrug og cancersygdom i familien også spillede en vigtig rolle. De økonomiske konsekvenser af en belastet barndom blev udregnet til at udgøre mellem 1% og 6% af de forskellige landes bruttonationalprodukt.

Postdoc Jessica Bengtsson, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »Studiet er et ambitiøst forsøg på at kvantificere de helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af store stressbelastninger i barndommen. Resultaterne er overvældende, men ikke overraskende. I det store DANLIFE-studie, som inkluderer alle danske børn, ser vi, at den sociale ulighed i sundhed starter ved fødslen. Ca. 3% af de danske børn bliver udsat for mange store stressbelastninger gennem hele deres barndom. Disse børn har en betydeligt større sygdomsbyrde end andre børn. Det drejer sig om ca. 250 ekstra hospitalsindlæggelser pr. 1.000 børn – hvert år gennem hele deres barndom. Vi ser også, at de børn, som bliver udsat for enkelte, men langvarige belastninger, som for eksempel tab af en forælder eller fattigdom, har 30-80% større risiko for at dø, før de fylder 35 år, sammenlignet med de børn, som oplever få eller ingen belastninger. De mest udsatte børn har 4,5 gange større risiko for at dø i deres tidlige voksenliv end de bedst stillede børn. Det systematiske review og vores specifikke fund fra Danmark understreger, at stressbelastninger i barndommen er et stort samfundsproblem. Vi kan blive meget bedre til at forebygge, at børn vokser op under belastende forhold«.

Hughes K, Ford K, Mark A Bellis MA et al. Health and financial costs of adverse childhood experiences in 28 European countries: a systematic review and meta-analysis. Lancet Public Health 2021;6: e848-e857.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen