Skip to main content

Betydningen af alkoholindtagelse for forekomst af tidlig udviklet demens

Stor fransk undersøgelse viser en meget stærk association mellem alkoholrelaterede diagnoser og udvikling af demens hos personer under 65 år.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

23. apr. 2018
2 min.

Franskmænd indtager nogenlunde lige så meget alkohol som danskere – det vil sige omkring 12 l ren alkohol pr. indbygger om året. En ny fransk registerundersøgelse, hvor man blandt over 30 mio. patienter, som blev udskrevet fra hospitalerne i perioden 2008-2013, har identificeret over 1 mio. med demensdiagnosen inden 65-årsalderen, analyserer sammenhæng mellem alkoholrelaterede hospitalsdiagnoser og demens. De alkoholrelaterede diagnoser omfatter bl.a. indlæggelser med alkoholabstinenser, alkoholpsykose, alkoholisk leversygdom og alkoholrelaterede kramper. Demens bliver defineret som demensrelaterede diagnoser inkl. progressiv vaskulær leukoencefalopati og senilitet, mens patienter med tilstande, som disponerer til tidlig demens, f.eks. Down syndrom og Parkinsons sygdom, bliver ekskluderet. Forfatterne finder, at alkoholrelaterede diagnoser er den vigtigste modificerbare risikofaktor relateret til udvikling af demens og øger risikoen med ca. 3,3 gange hos begge køn.

Overlæge Ruth Frikke-Schmidt, Rigshospitalet, kommenterer: ”Denne artikel evaluerer betydningen af alkoholrelaterede diagnoser for udvikling af demens før 65-årsalderen og er et vigtigt bidrag til den videnskabelige basis for modificerbare risikofaktorer for demens. Det aktuelle studie viser, at af alle andre modificerbare risikofaktorer for demens var alkoholrelaterede diagnoser de stærkeste for både mænd og kvinder. Sådanne robuste registerdata er vigtige, da der aktuelt ikke eksisterer kurativ eller effektiv sygdomsmodificerende medicin. Den nylige Lancet Commission-rapport om demens konkluderer, at det højst sandsynligt er muligt at forebygge en tredjedel af al demens, og med de nye data forøges forebyggelsespotentialet. Forfatterne konkluderer, at screening af for stort alkoholforbrug bør være en del af normal udredning og bør følges op med tilbud om afvænning hvis nødvendigt. Også en ændret alkoholpolitik skal overvejes for at reducere alkoholforbruget i befolkningen”.

Schwarzinger M, Pollack BG, Hasan OSM et al for the QualyDays Study Group. Contribution of alcohol use disorders to the burden of dementia in France 2008-13: a nationwide retrospective cohort study. Lancet Public Health 2018;3:e124-e132.

Interessekonflikter: ingen.