Betydningen af knoglestruktur og -geometri for brudstyrken i proksimale femur

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Sundhedsvidenskab. Studierne er gennemført på Osteoporoseklinikken, Odense Universitetshospital, i samarbejde med Osteoporoseklinikken, Hvidovre Hospital, og består af en oversigt samt fire originale studier, et tværsnitsstudie, et (tværsnits)genetisk associationsstudie, et eksperimentelt studie og et case-kontrol-studie.

Risikofaktorer for hoftebrud (HF) inkluderer alder, tidligere brud, lav vægt eller BMI. HF er endvidere en alvorlig konsekvens af osteoporose. Formålet med afhandlingen var at undersøge den mulige kliniske brug af opmålinger af den makroskopiske geometri af proksimale femur med henblik på at forbedre prædiktionen af HF. Kliniske studier tyder på, at geometrien i hoften (femoral neck axis length (FNAL), neck-shaft angle , neck width (NW) og femoral head radius (HR)) prædikterer HF uafhængigt af bone mineral density (BMD), men der foreligger kun få eksperimentelle studier, der understøtter dette. En række studier har vist, at genetiske faktorer har betydning for udviklingen af osteoporose. En række genetiske polymorfier i bl.a. de gener, der koder for methylen-tetrahydrofolat reduktase (MTHFR c.677C> T), den purinerge P2X7-receptor, og low-density lipoprotein-receptor-related protein 5 (LRP5 exon 9 (c.266A> G)), er associeret med en øget frakturincidens og/eller reduceret BMD. Tvillingestudier har endvidere påvist, at genetiske faktorer har betydning for hoftens geometri. Litteraturen er dog ikke konsistent. Endelig foreligger der ingen studier, der har beskrevet hoftegeometrien i den danske befolkning.

I et cross-sectional- studie omhandlende 94 mænd og 155 kvinder (alder 19-79 år) undersøgte vi normalvariationen i hoftegeometrien. Vore data bekræfter, at den makroskopiske geometri af den humane proksimale femur er forskellig i raske danske mænd og kvinder, samt at FNAL, NW og HR afhænger af vægten. Derudover er NW associeret med alder hos mænd.

I et cross-sectional- studie omhandlende 800 perimenopausale kvinder (alder 44 til 59 år) fandt vi ingen signifikant association mellem de fire genetiske polymorfier og geometrien.

I et cross-sectional- studie omhandlende 38 kadaver-hofte-knogler fra nyligt afdøde patienter (alder 37 til 55 år) fandt vi, at in vitro-maksimal styrke af proksimale femur før HF kan prædikteres af BMD (R=0,49, p< 0.01) og FNAL (R=0,68, p< 0,001).

Endelig, i et case-control- studie omhandlende 162 kvinder med nylig HF og 248 raske kontroller (alder 51 til 98 år) fandt vi signifikant lavere BMD og længere FNAL. Derudover har patienter med trochanter-HF signifikant bredere NW sammenlignet med kontroller.

Hoftegeometri og udvidede analyser af regional BMD kan øge og styrke prædiktionen af styrken samt prædiktionen af risikoen for HF. Vore resultater støtter brugen af hofte geometri i den daglige klinik som supplement til DXA-scanning.