Skip to main content

Bias in clinical research

Læge Lise Lotte Gluud: Forf.s adresse: Kastelsvej 27, DK-2100 København Ø. E-mail: lgluud@ctu.rh.dk Forsvaret finder sted den 19. august 2005, kl. 14.30, Auditorium 93, Juliane Maries Vej 22, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej, København. Opponenter: Susanne Keiding og Christian Torp-Pedersen . Formand for bedømmelsesudvalget: Jørgen Rask-Madsen .

31. okt. 2005
2 min.

Doktordisputatsen består af ni publicerede artikler og en sammenfattende oversigt. Arbejderne udgår fra Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet.

Formålet med afhandlingen var at undersøge faktorer, der kan medføre bias i kliniske forsøg og påvirke forsøgets resultater og konklusion. Problemstillingen er undersøgt i metode-studier af observationelle studier, randomiserede forsøg og systematiske litteraturoversigter.

I observationelle undersøgelser er patientens prognose og sygdomshistorie vigtige faktorer i beslutningen om, hvorvidt patienter skal behandles med de undersøgte interventioner eller indgå i kontrolgruppen. Dette kan påvirke fordelingen af prognostiske faktorer i de sammenlignede grupper. Resultatet kan være systematiske forskelle som medfører selektionsbias, der formentlig er en af de vigtigste biastyper i klinisk forskning. I randomiserede forsøg fordeles patienter tilfældigt, hvilket betyder at allokeringen af den næste patient til behandlings- eller kontrolgruppen er uforudsigelig. Flere metode studier har fundet at en tilfældig og uforudsigelig fordeling af patienter mindsker risikoen for selektionsbias. I gennemsnit er observationelle undersøgelser og randomiserede forsøg uden adækvat randomisering mere positive i deres vurdering af de gavnlige effekter af den undersøgte behandling. Dette kan tolkes som en overvurdering af gavnlige effekter i observationelle undersøgelser.

Nogle studier tyder på at dobbeltblinding kan reducere risikoen for bias. Dobbeltblinding menes bl.a. at nedsætte risikoen for systematiske fejl i vurderingen af behandlingseffekter og anvendelsen af kollaterale interventioner. Evidensen for dette er imidlertid ikke entydig.

Opfølgningen af patienter kan muligvis også påvirke risikoen for systematiske fejl. De hidtil gennemførte metodestudier, der har vurderet dette spørgsmål, har dog ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem patientopfølgning og systematiske fejl.

Flere metodestudier tyder på, at randomiserede forsøg oftere anbefaler undersøgte lægemidler, hvis industrisponsorering er rapporteret. De positive anbefalinger synes ikke at være relateret til kvalitet eller til påviste gavnlige eller skadelige effekter. Årsagen til den påviste sammenhæng mellem anbefalinger og industrisponsorering er ikke klarlagt.

Den samlede evidens, som præsenteres i afhandlingen, tyder på, at flere faktorer kan medføre bias i kliniske forsøg. Bias er imidlertid vanskelig at detektere, og effekten af bias i de enkelte forsøg er uforudsigelig. Vi kan derfor ikke på forhånd udelukke forsøg med bestemte karakteristika. Effekten af mulig bias i meta-analyser og randomiserede forsøg må vurderes separat.